05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Vi kan ikke tillade, at de dårlige overenskomster får rodfæste i branchen, fordi det vil åbne for dårligere vilkår på hele arbejdsmarkedet, siger Jan Mathisen fra 3F

I øjeblikket opfordrer Kristelig Fagbevægelse, Krifa, i store dagbladsannoncer 3F til at stoppe 'med at chikanere medarbejderne på Nørrebro Bryghus'.

Kommunen har tvunget alvorligt syge personer og stofmisbrugere til at møde op til en jobmesse i Århus, hvor de ikke havde en chance for at få job

Det mener Viggo Thinggaard, formand for HK Østjylland.
- Mange af dem er inde i en behandlingsplan eller aktiveringsplan, og når de er færdige, kan de også søge job, men man skal ikke sende dem ud på en jobmesse, hvor man har en helt anden tilgang til dem, siger HK-formanden til DR.

Dagplejerne i Hjørring strejker i protest imod de rygeregler, der er på vej i kommunen

Et flertal i kommunens hovedsamarbejdsudvalg støtter et forslag om, at der ikke må ryges i hjemmet hverken i åbningstiden eller i resten af døgnet. Dermed går Hjørring længere, end loven kræver, og længere end man gør i andre kommuner.
Dagplejerne mener, at det er et indgreb i deres frihed og private ejendomsret. Forslaget har resulteret i, at ca. 360 dagplejere onsdag morgen holdt fagligt møde på FOA i Hjørring for at drøfte situationen.

Markedsmekanismerne tvinger de offentligt ansatte til at vende ryggen til deres faglige erfaring. Alternativ velfærdskommission kræver det professionelle råderum tilbage

Med regeringens kvalitetsreform følger flere centrale krav og tidsmålinger. For de velfærdsarbejdere, der arbejder med at udøve omsorg, betyder det, at deres faglige erfaring og etik må vige for markedets regler.
Det fastslår speciallæge Bente Rich i Den Alternative Velfærdskommissions nye rapport.

Regeringens kvalitets-reform vil føre til mere marked, mere ulighed - og mindre kvalitet i velfærden, konstaterer Den Alternative Velfærdskommission

'Bedre velfærd og større arbejdsglæde'. Det er den forførende titel på regeringens stort anlagte kvalitetsreform, som forhandles i Folketinget netop nu.
Men kvalitetsreformen vil alt andet end forbedre velfærden. Det afslører Den Alternative Velfærdskommission, DAV, i sit nye modspil, 'Velfærd med kvalitet og mennesker i fokus', som blev præsenteret på Danmarks Sociale Forum forrige weekend.

Bag kvalitetsreformens plustal skjuler der sig besparelser, der går langt videre, end det vi hidtil har set, påpeger Den Alternative Velfærdskommission

Regeringen vil ikke få ro for de strejkende social- og sundhedsarbejdere og blokerende forældre, hvis kvalitetsreformen bliver forhandlet igennem.
Reformen tilbyder nemlig ingen løsninger på de problemer, der sætter den offentlige sektor under pres, påpeger Den Alternative Velfærdskommission i sit nye udspil.

For første gang er Beboerlisten i Randers med til at vedtage et budget. Borgerne kan se frem til en ny naturskole, flere vuggestuepladser og nye ældreboliger

Alle medlemmer af Randers Byråd har skrevet under på budgettet for 2008. For første gang er den venstreorienterede Beboerliste også med.
Budgettet indeholder ingen nedskæringer. Til gengæld sættes skatten op med 0,3 procent.

Trods store protester vedtog et flertal i byrådet i Ringkøbing-Skjern tirsdag aften at lukke skolerne i Hoven, Herborg, Grønbjerg, Nr. Vium samt byskolen i Ringkøbing

Borgmester Torben Nørregård (V) er tilfreds med beslutningen, men erkender, at processen har været meget lang.
- Vi gennemførte de første borgermøder om lukningerne allerede i januar, så der er gået lang tid. Omvendt har det givet borgerne god mulighed for at protestere og politikerne har kunnet rette spareforslagene til undervejs, siger Torben Nørregård (V) til Radio Midt & Vest.

Lærerne på en lang række bornholmske folkeskoler nedlagde arbejdet i går. De er utilfredse med den distrikts-skole-model, som regionskommunens Børne- og Skoleudvalg har sendt i høring

- Vi er utilfredse med, at hvert distrikt kun skal have en skoleleder. Det er utilfredsstillende som lærer ikke at have daglig kontakt med sin leder, siger talsmand for de strejkende Sabine Unterberger til Bornholms Radio.
Lærerne er også bekymrede over, at modellen lægger op til, at der kan være 28 børn i hver klasse.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, skifter nu kurs og åbner for en politisk debat om at holde en folkeafstemning om en ny EU-forfatning

Hun har tidligere ment at kun jura skulle afgøre, hvorvidt traktaten skulle til afstemning eller ej.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi breder det lidt ud og anerkender, at det her også er en politisk vurdering, siger Helle Thorning-Schmidt til Politiken.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS