Regeringens kvalitets-reform vil føre til mere marked, mere ulighed - og mindre kvalitet i velfærden, konstaterer Den Alternative Velfærdskommission

'Bedre velfærd og større arbejdsglæde'. Det er den forførende titel på regeringens stort anlagte kvalitetsreform, som forhandles i Folketinget netop nu.
Men kvalitetsreformen vil alt andet end forbedre velfærden. Det afslører Den Alternative Velfærdskommission, DAV, i sit nye modspil, 'Velfærd med kvalitet og mennesker i fokus', som blev præsenteret på Danmarks Sociale Forum forrige weekend.
- Kvalitetsreformen er ikke en velfærdsreform. Den er først af fremmest en styrings- og markedsgørelsesreform, siger økonom og medforfatter til DAV`s udspil, Henrik Herløv Lund, til Arbejderen.
Regeringens kvalitetsreform består af 180 enkeltforslag, som er samlet i otte delreformer med emner som 'investeringer' og 'flere hænder'. Men skjult i delreformerne gemmer der sig en sammenhængende række af tiltag, som vil betyde mere privatisering og markedsgørelse af den offentlige sektor, fortæller Henrik Herløv Lund.

Skjult dagsorden
For at få et overblik over kvalitetsreformens samlede konsekvenser, har han derfor opdelt de 180 forslag i de der går direkte til borgerne, de der rummer forbedringer for de offentligt ansatte, de der vedrører styring og administration, og de der vil betyde mere markedsgørelse.
- Markedsgørelse og markedsregulering udgør med en tredjedel den største gruppe af forslag, mens en næsten lige så stor andel vedrører mere traditionel administration og styring. I alt handler to tredjedele af forslagene om styring og administration af den offentlige sektor, siger Henrik Herløv Lund.
Kun tre procent af kvalitetsreformens forslag indeholder investeringer.
I alt 20 procent sikrer forbedringer for de offentligt ansatte, især på uddannelsesområdet.
- Der er i stort set alle tilfælde tale om resultater, som fagbevægelsen fik forhandlet igennem i trepartsforhandlingerne, påpeger Henrik Herløv Lund.
Samlet set går en mindre del på 17 procent af kvalitetsreformens forslag direkte til borgerne.
- Af dem er de kun fem procent, der omhandler forbedringer af de ydelser, borgerne mærker i dagligdagen, mens resten er forslag til at forbedre kommunikationen med borgerne, forklarer Henrik Herløv Lund.
Kvalitetreformens mest konkrete forslag til forbedringer af hverdagens velfærd er 11 forslag til kvalitetsstandarder, som skal sikre høj kvalitet på ældre-, børne-, og sundhedsområdet. Men det er uklart, hvad regeringen mener med kvalitet, påpeger Henrik Herløv Lund.
- I de fleste af kvalitetsstandarderne er der indbygget en elastik, som regeringen efter behag kan strække ganske langt. Det gælder for eksempel den ambulancehjælp som under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, eller når de ældre loves færrest mulige hjemmehjælpere, siger han.
Samlet tvivler Den Alternative Velfærdskommission på, at kvalitetsreformen vil skabe bedre velfærd for borgerne og de offentligt ansatte.
- Tværtimod kan det forudses, at arbejdet med at efterleve de mange nye styringsforskrifter let kan blive en ekstra belastning, advarer Henrik Herløv Lund.

Menneske før marked
Selvom regeringens kvalitetsreform ikke vækker Den Alternative Velfærdskommissions begejstring, er der mange gode grunde til at reformere kvaliteten i den offentlige sektor, fastslår kommissionen. Som alternativ til regeringens planer foreslår DAV sin egen reform, som skal sætte mennesket før markedet.
- Regeringen er i gang med at forvandle de offentlige ydelser til en vare. Men velfærd er først og fremmest et forhold mellem de offentligt ansatte og brugerne af sektoren. En kvalitetsreform må sætte den enkelte bruger i centrum og give de offentlig ansatte frihed til at tilpasse ydelserne efter den enkeltes behov, fastslår Henrik Herløv Lund.
Kursændringen kan gøres mulig med fire fokuspunkter, mener Henrik Herløv Lund.
- For det første er der behov for en ressourcemæssig oprustning, der ligger langt ud over det, regeringen forestiller sig. For det andet må markedsgørelsesbestræbelserne i den offentlige sektor rulles tilbage - frit valg og udlicitering skal ikke udbredes yderligere, og man kan for eksempel starte med at lade kommunerne selv bestemme, om de vil udlicitere velfærdsydelserne. For det tredje må de mange målinger reduceres, så de kun foretages, når det giver mening. Og endelig skal de offentligt ansatte have deres professionelle råderum tilbage, siger han.
Den Alternative Velfærdskommission erkender, at det kræver en radikalt anderledes politik.
- Der er den nyliberale vej, der hænger sammen med markedstænking, New Public Management og en forførende retorik om borgernære ydelser. Og der er den anden vej, som fastholder, at velfærdens kvalitet er forankret i menneskelige relationer, slutter Henrik Herløv Lund.