Bag kvalitetsreformens plustal skjuler der sig besparelser, der går langt videre, end det vi hidtil har set, påpeger Den Alternative Velfærdskommission

Regeringen vil ikke få ro for de strejkende social- og sundhedsarbejdere og blokerende forældre, hvis kvalitetsreformen bliver forhandlet igennem.
Reformen tilbyder nemlig ingen løsninger på de problemer, der sætter den offentlige sektor under pres, påpeger Den Alternative Velfærdskommission i sit nye udspil.
I kvalitetsreformen lover regeringen ganske vist en årlig vækst i det offentlige forbrug på mellem tre en halv og fire milliarder kroner frem til år 2015. Men det er slet ikke nok, hvis vores nuværende velfærd skal fastholdes, påpeger økonom Henrik Herløv Lund.
- Udfordringerne til den offentlige sektor vokser, blandt andet fordi der bliver flere og flere ældre. Hvis vi skal fastholde vores nuværende niveau, er der brug for en årlig vækst på fem milliarder kroner. Og hvis der skal være rum til forbedringer, må vi regne med seks en halv, siger han.
Regeringens tal vil betyde besparelser, der går langt videre, end det den offentlige sektor hidtil har været ude for, mener Den Alternative Velfærdskommission.
- Siden den nuværende regering trådte til, har væksten i det offentlige forbrug været holdt på 1,3 procent. Men fra 2009 til 2015 lægger den op til, at det skal holdes på 0,9 procent. Det er halvt så lidt, som væksten i det private, anfører Henrik Herløv Lund.
Kvalitetsreformens økonomiske trumfkort på 50 milliarder ekstra til offentlig investering er ligeledes bluff, afslører Henrik Herløv Lund. De 48 milliarder var allerede sat af i regeringens sidste økonomiske plan, 2010-planen.
- Så ender vi med et løft på to milliarder fordelt over ti år. Det batter ikke meget, siger økonomen.

Færre varme hænder
Den minimale vækst i det offentlige forbrug har ikke ført til flere hjemmehjælpstimer og pædagoger. Tværtimod er antallet af beskæftigede i sektoren og antallet af præsterede timer faldet siden 2001.
- Det kan umiddelbart ligne et paradoks, men det skyldes to ting. Dels er flere frontarbejdere i velfærdsopgaverne, som hjemmehjælpere og pædagoger, blevet skiftet ud med højere lønnede DJØF`ere (Dansk Jurist og Økonomforbund) i den voksende administration. Dels at en stadig større del af det offentlige forbrug går til at købe ydelser i det private, og det bliver der jo ikke flere offentligt ansatte af, forklarer Henrik Herløv Lund.
Hvis kvalitetsreformen bliver vedtaget, vil udviklingen blive yderligere forstærket, konkluderer Den Alternative Velfærdskommission.
- Finansministeriet har beregnet at bare for at følge med det stigende antal ældre, skal den offentlige beskæftigelse stige med 2-3000 personer om året. Hvis det offentlige skal udvikle sig i takt med den generelle velstand snakker vi om 4-5000 personer om året. Men i kvalitetsreformen regner regeringen med at den offentlige beskæftigelse skal stige med mindre end 1000 ansatte årligt, siger Henrik Herløv Lund.

Et politisk valg
I kvalitetsreformen beklager regeringen, at der ikke er flere hænder at ansætte i den offentlige sektor. Men Den Alternative Velfærdskommission peger på, at der snildt kan findes 150.000 ekstra personer.
- Når regeringen siger, at der ikke er flere at ansætte, er det fordi den forudsætter, at det private erhvervsliv skal have først. I kvalitetsreformen forudser den, at beskæftigelsen i det private vil stige med 35.000-40.000 ansatte. Men det er en politisk beslutning, om det er det private eller det offentlige, der skal have størst tilgang af arbejdskraft, understreger Henrik Herløv Lund.
Den Alternative Velfærdskommission vil blandt andet finde de ekstra hænder blandt landets 770.000 arbejdsløse og ved hjælp af en større indvandring.
- Mange af de, der i dag er udstødte af arbejdsmarkedet, vil kunne komme ind, hvis man investerer i mere uddannelse og åbner grænserne lidt på klem, siger Henrik Herløv Lund.
Han peger på, at der også er flere arbejdstimer at finde, hos de, der allerede er i arbejde, ved bedre seniorordninger og fuldtidsarbejde til alle de, der ønsker det.