Udlændingestyrelsens egen rapport om Afghanistan fra maj 2012 udpeger specifikt tolkene som den gruppe af medarbejdere, der er mest i farezonen for angreb fra Taleban.
Når man bevidst provokerer en bestemt religion, kan man vel med rette sige, at dette er selvforskyldt. Og denne selvforskyldthed koster os en masse penge hvert år.
Når Danmark i løbet af indeværende år skal trække sig ud af Afghanistan, bør det gøres under hensyntagen til de mennesker, vi som nation har involveret i krigen. For eksempel de afghanske tolke, som har hjulpet vores tropper.
Når pengene til yderligere forgyldelse af erhvervslivet samtidig kommer fra de såkaldte reformer, hvor svage grupper bliver endnu ringere stillet, så er det intet mindre end rendyrket klasseforræderi.
Den besynderlige logik - at nogle syge skal betale for forbedringer for andre syge - genfinder vi i regeringens udspil til kontanthjælpsreformen. Her betales igen forbedringerne ved nedskæringer over for andre udsatte grupper.
Enlige mødre bliver i denne tid ofte mistænkeliggjort i medierne. Hvad er grunden til det? Måske er det fordi de mere velbjergede gerne vil have en syndebuk. Det er ikke klædeligt.
En sognepræst forsøger at gøre op, hvor meget forskellige indvandrergrupper koster Danmark. Men præsten glemmer at medregne, at de fleste af dem faktisk også bidrager til det danske samfund.
Et er, at den her regering åbenbart har besluttet ikke at ville genvælges. Men med sin insisteren på at føre en krisepolitik, hvis katastrofale konsekvenser dagligt kan studeres i Sydeuropa, vil den efterlade et fuldstændigt ødelagt arbejdsmarked.
Alt tyder på, at nedskæringerne på de unge, de arbejdsløse og de syge skal finansiere skattelettelser til de rige og til erhvervslivet. Det garanterer ikke flere arbejdspladser, men kun mere profit.
På mange måder er Statens Uddannelsesstøtte et godt aktiv for børn fra økonomisk og socialt udsatte hjem, som uden SU ikke ville være i stand til at tage en uddannelse.
Sider
- revolutionary design & propaganda
