I sin blog "Gud og Fanden" i Berlingske den 18. januar er sognepræst Kathrine Lilleør stærkt nysgerrig over, hvor meget borgere med ikke vestlig oprindelse koster det danske samfund.

"Hvorfor må vi gerne regne ud, hvad handicappede men ikke hvad somaliere koster?" Sådan spørger sognepræsten. Svaret burde være indlysende: At det ikke kan lade sig gøre i det moderne, demokratiske Danmark, at diskriminere en enkelt etnisk gruppe, uden dermed at overtræde landets love.

Sognepræsten vælger somalierne som skydeskive for sine spekulationer, fordi somalierne ofte fremstilles som symbolet på alt ondt i samfundet. Hun glemmer helt, at der er stor forskel på de somaliere, som ankom i starten 1990erne, og dem der i dag føler sig fuldt integrerede i det danske samfund. Det har været hårdt og krævende, ikke mindst med hensyn til sproget, men det er lykkedes for mange.

Vi ved, at to tredjedele af somalierne her i landet er født i Danmark. Deres første sprog er dansk og herfra deres verden går.

Hvis man nu tager præsten på ordet, hvor skal vi så starte? Vi ved, at to tredjedele af somalierne her i landet er født i Danmark. Deres første sprog er dansk og herfra deres verden går.

Vi ved også, at blandt de somaliere, der ankom som flygtninge, findes der i dag veluddannede og arbejdende folk, såsom læger, lærere, pædagoger, akademikere, bank- og forsikringsansatte, entreprenører, virksomhedsejere, transportmedarbejdere osv. Så skulle vi vel også beregne, hvor meget de og deres familier bidrager til samfundet.

Integration er ikke gratis. Heller ikke for det danske samfund. På lignende vis har det kostet samfundet, at Kathrine Lilleør er blevet uddannet som præst. Skal vi så også til at regne på den slags? Nej, det skal vi ikke. Men det er altså ikke kun borgere med somalisk baggrund, der skal være taknemmelige for støtten fra det danske samfund. Det gælder også de, der får deres uddannelse betalt, som for eksempel Kathrine Lilleør.

Det er forstemmende at læse Kathrine Lilleørs sludder: "Gavner man somalieren bedst ved at skjule, hvor dyr han er.." At sætte pris på mennesker eller bestemte etniske grupper strider imod principperne for medborgerskab og er imod normen i det danske samfund. Det vigtigste er, at alle os, der kan tage ansvar for os selv og samfundet, gør det med respekt uanset baggrund.