Carl Madsen (1903-1978) var landsretssagfører, forfatter, modstandsmand, kulturpersonlighed og kontroversiel debattør. Først og fremmest var han kommunist. Det var hans omdrejningspunkt livet igennem. 

Det puslespil, som Carl Madsens sammensatte personlighed og indsats som advokat er, har forfatteren forsøgt at samle efter den drejebog, som de ideologiske vinde blæser i dag.

Historiker Chris Holmsted Larsen beskriver i bogen, "Den folkekære stalinist", en mand, der havde en meget sammensat personlighed. Det kan være noget af et puslespil at beskrive et så alsidigt og dynamisk menneske som Carl Madsen. 

Vi følger ham i den periode han levede i, og som var en turbulent tid i verdenshistorien og danmarkshistorien. Carl Madsen levede gennem to verdenskrige, den russiske revolution, med den efterfølgende dannelse af Sovjetunionen, og efter Anden Verdenskrig den hedengangne socialistiske verden. Efterfølgende kom den kolde krig og ungdomsoprøret.

Endelig nævnes hans forfatterskab, der påbegyndtes i 1960'erne, og resulterede i en række polemiske bøger af historisk karakter, erindringer og angreb på samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Desuden benyttede Carl Madsen under dette forfatterskab sin viden som jurist til at angribe det borgerlige system.

Carl Madsen opnåede gennem sit forfatterskab en popularitet som kulturpersonlighed og debattør i brede folkelige kredse. Hans bøger blev bestsellere, på trods af, at hans forlægger, Hans Reitzel, har udtalt, at "han ikke kunne fordrage kommunister". Men der var jo penge i Carl Madsens bøger...

Endelig kom det smertefulde opgør med Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, der endte med eksklusion i 1975 af Carl Madsen. 

Kommunistlov og retsopgør

Vi følger Carl Madsen fra en opvækst i en borgerlig skolelærerfamilie, som flytter fra Jylland til Sjælland. C.M. gennemfører en uddannelse på universitetet hvor han bliver cand. jur. I 1928 meldte han sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti. Vejen var her lagt for et langt liv som kommunist. Han blev landsretssagfører, og fik arbejde i forskellige ministerier. Således kom han helt ind i statsapparatet.

Kommunistloven i 1941, som førte til den grundlovsstridige internering af kommunisterne den 22. juni 1941, medførte at Carl Madsen endte i Horserød. Herfra undslap han under en dramatisk flugt gennem en gravet tunnel. Så blev han modstandsmand.

I forbindelse med retsopgøret efter befrielsen blev Carl Madsen udpeget som ekstraordinær statsadvokat. Han engagerede sig i jagt på stikkere, værnemagere og andre, der havde været på tyskernes side. Carl Madsen blev dog afskediget fra sin indflydelsesrige post, da han blev taget for spritkørsel kort efter retsopgøret. Sidenhen fik han sin egen sagførervirksomhed.

Det puslespil, som Carl Madsens meget sammensatte personlighed og indsats som advokat er, har forfatteren til biografien forsøgt at samle efter den drejebog, som de ideologiske vinde blæser i dag, og som har blæst siden "murens fald" og kontrarevolutionerne i Østeuropa.  

Dæmonisering

"Man mærker hensigt og bliver forstemt" lyder et citat fra den tyske digter Goethe. Som anmelder bliver jeg forstemt, når jeg læser biografien. Alene titlen, "Den folkekære stalinist", signalerer allerede, at Carl Madsen er blevet anbragt i en bås, i og med at det meget svævende skældsord "stalinisme" er blevet en automatik, som borgerlige skribenter tyer til, når de skal distancere sig fra kommunister og dæmonisere den kommunistiske bevægelse. Et af kapitlerne hedder endda "Stalins jurist".

I bogen dæmoniseres Carl Madsen, og brikkerne til en personlighed synes at have den hensigt, at komme ridser i hans eftermæle og gøre ham til "en fremmed og forræderisk fugl" i historien. Carl Madsens gode forbindelser til DDR og hans bestræbelser på, at Danmark skal anerkende DDR – hvilket sker i 1973 – bliver også gjort suspekt. 

Også Carl Madsens temperamentsfulde personlighed og barske udfald mod sine modstandere bliver mistænkeliggjort. Når han forsvarede de svage i samfundet, bliver det tolket som udtryk for naivitet. Blandt andet gjorde Carl Madsens varme forsvar for Christiania advokaten og det socialt engagerede menneske til en folkekær kommunist. Trods det, at Carl Madsen var døende af kræft påtog han sig at forsvare christianitterne. I dag er en af lokaliteterne på Christiania opkaldt efter Carl Madsen, og det var christianitter, der bar ham til graven.

Bogen er læseværdig, fordi den bringer nyt og interessant stof, men forfatterens stalinismeanklager, hentydninger og konspirationsteorier trækker en del ned.

Blandt andet mener Chris Holmsted Larsen, at et angiveligt sammenfald med en afvisning af en udgivelse af hans bog, "Flygtning 33", til tysk kan ses som udtryk for en konspiration mod Carl Madsen kort før hans eksklusion af partiet. Denne påstand bør underkastes en vurdering af andre historikere.