23 Oct 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Landmandsliv – før og nu

Anmeldelse

Landmandsliv – før og nu

Forfatteren Hans Otto Jørgensen er vred over, at samfundet ikke støtter det gamle familielandbrug, men blot lader det forsvinde til fordel for det industrialiserede landbrug. Han skriver engageret og indigneret om sin egen slægt.

Der var så dejligt ude på landet...
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Hans Otto Jørgensens seneste roman er en skildring af et stykke af vores kultur, der er ved at forsvinde, og en anklage mod samfundet, der bare lader det ske.

At kalde bogen en roman er lidt af en tilsnigelse, for det er forfatterens egen familie og dens slægtsgård oppe i det nordlige Jylland, den handler om, men med digterisk frihed.

Det drejer sig om det gamle familielandbrug, der i store træk er afløst af landbrugsindustri. Familiebruget var ofte gårde, der gik i arv i flere slægtsled, og hvor hele familien, store som små, arbejdede med. Det var hårdt arbejde, der sled kroppen op i en tidlig alder, men det var også et liv i pagt med naturen. Med hver årstid fulgte en bestemt arbejdsrutine, og dyrene blev født, fodret og slagtet efter et ligeså regelret mønster.

Der var en tryghed ved de faste rammer, man levede nøjsomt, men ikke i fattigdom, og arbejde og familieliv udgjorde en helhed. Men så dejligt var der dog ikke altid ude på landet. Det med, at gården gik i arv, betød ofte at flere generationer blev tvunget til at leve sammen, og det var måske ikke altid den ældste søns hedeste ønske at overtage gården.

Forfatterens egen slægt

At kalde bogen en roman er lidt af en tilsnigelse, for det er forfatterens egen familie og dens slægtsgård oppe i det nordlige Jylland, den handler om, men med digterisk frihed.

Den begynder i 1950, med tilbageblik til oldeforældrene, hvor hans far allerede er slidt op. Det er dog først i 70’erne, at den ældste bror, Kris, overtager gården. Han ville måske noget andet, men pligten går forud for lysten. Det gør den derimod ikke for lillebror Ben, forfatterens alter ego, der flakser rundt med druk, stoffer og damer, men ender med at blive en anerkendt forfatter. Søsteren Ann bliver kontordame, selv om hun havde hoved til at studere, men det brugte man ikke i den familie.

Kris er en driftig mand, der slider og slæber, men tiderne bliver vanskelige, priserne på mælk og slagtekvæg falder, der må produceres mere, og da det ikke virker efter hensigten, bliver mantraet ”effektivisering”. Lige meget hjælper det, og da russerne svarer igen på sanktionerne i forbindelse med Krimkrigen ved at lukke for importen af landbrugsvarer, så daler priserne endnu mere.

Vi følger familien frem til 2017, hvor Kris må bide i græsset. Banken erklærer ham konkurs, og en tid må han lide den tort at blive ansat til at afvikle sin egen gård,  med hvad dermed følger af kontrol og overvågning.

Engageret og indigneret forfatter

Forfatteren er vred over, at samfundet ikke støtter det betrængte erhverv. Man kan dertil spørge, om det ikke er et af de erhverv, der er blevet hjulpet mest siden 1930’erne? Han mener også, at det er uretfærdigt at kalde bønderne for klimasyndere, men er ikke bleg for selv at tale om økofascister. Der er altså lagt op til diskussion om et emne, der ikke ellers er det foretrukne i skønlitteraturen, og her fremlagt af en forfatter, der ikke kigger ind udefra , men er impliceret, engageret og indigneret.

Stilen er fragmentarisk med korte afsnit, undertiden blot et par linjer helt ned til enkelte ord forklaret leksikalt, men det fungerer fint. Der refereres flere gang til fotografier, men det er jo en roman, så de er gengivet i form af illustrationer af Halfdan Pisket.

Titlen ”Dead man walking” er det, man i USA betegner den dødsdømtes sidste skridt mod retterstedet, og ”Mamrelund” er det gode sted, hvor Abraham levede et jordisk paradis.

20. apr. 2021 - 14:40   21. apr. 2021 - 08:44

Bøger

Margit Andersen
Anmelder

Hans Otto Jørgensen: Dead man walking. 272 sider. 300 kroner. Gladiator. 

  • Hans Otto Jørgensen voksede op ved Vile i Limfjorden i Nordvestjylland. Hans far var landmand, og i lang tid var det arbejdet med køerne som fyldte mest.

  • Efter at have læst Karen Blixens ”En herregårdshistorie” som 16-årig vidste Jørgensen, at han ville være forfatter. Siden har landmandsliv og litteratur byttet plads flere gange.

  • Jørgensen begyndte med at læse Dansk på Københavns Universitet, men endte med at fuldføre uddannelsen som driftsleder og kvægbrugstekniker ved Vejlby Landbrugsskole i 1987.

  • Efter endt uddannelse startede han med økologisk jordbrug, men forfatterdrømmen stod stadig stærkt, og han fandt et kompromis ved at passe naboens køer, samtidig med at han skrev. Jørgensen debuterede i 1989 med romanen Tårnet.

  • Sidenhen har han udgivet en række romaner, børnebøger, digte og novellesamlinger. Fælles for mange af hans udgivelser er, at de på en eller anden måde tager udgangspunkt i Jørgensens egen opvækst, og det jyske landmandsliv i 50’erne.