Man kan ikke have en indgående viden om alt, hvad man har en mening om, men det skader jo ikke at udvide sin indsigt, når det er muligt. I forbindelse med den voksende antiislamisering og islamisme kan Jakob Skovgaard-Petersens bog om Muhammed og hans indflydelse religiøst og politisk gennem tiderne derfor anbefales.

Bogen har som formål at ”fremme en roligere og mere reflekteret samtale om Muhammad og islam”, som forfatteren udtrykker det.

Forfatteren er professor i islamiske studier og har modtaget DR’s Rosenkjærpris for sin formidling, og bogen er da også formidling af højeste karat. Den er skrevet i et sprog, så alle kan være med, har tilbagevisninger, når noget tidligere omtalt dukker op igen, ordforklaringer til islamiske udtryk og et navneregister, så læseren selv kan søge tilbage, hvis noget er smuttet undervejs.

En udvalgt profet

Der begyndes med en sammenfatning af Muhammeds liv (570-632) hentet fra de ældste kilder, som er skrevet et par hundrede år efter hans død og således er lige så lidt troværdige som Det Ny Testamentes fortællinger om Jesu liv og gerninger.

I modsætning til Jesus betragtes Muhammed ikke som en gud, men som et menneske, en profet, der er udvalgt af Allah til at modtage åbenbaringer, som andre derefter har nedskrevet, da Muhammed selv var analfabet, og som eftertiden har fortolket efter forgodtbefindende. Ligesom kristendommen er islam ikke en sammentømret tro, men har delt sig i forskellige, indbyrdes stridende retninger, som der gøres rede for.

Et afsnit omhandler danskernes opfattelse af Muhammed fra middelalderen til det 20. århundrede. Den varierer fra at betragte ham som en charlatan til en antikrist, fra en religiøs entreprenør til et visionært geni og fra en idealistisk oprører til et psykiatrisk tilfælde.

Profetens rolle inden for teater, skønlitteratur og film, både i muslimske lande og i Vesten, behandles, og igen er det et spørgsmål om fortolkning. I Salman Rushdies ”De sataniske vers” er han et magtmenneske, der spreder skræk og i Naguib Mahfouz’ ”Gadens børn” er han en social oprører.

Jyllands-Postens tegninger i 2005 får selvfølgelig også et ord med på vejen i bogen, som oven i købet viser den famøse tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. I øvrigt er bogen smukt illustreret med malerier og tryk.

En reflekteret samtale

I afsnittene om kolonisering, imperialisme, selvstændighedskampe og indbyrdes krige og angreb fra Vesten redegøres for, hvad Det muslimske Broderskab, islamisme og jihadisme står for og om oprettelsen af Islamisk Stat i 2014.

Der er af gode grunde ingen, der kan vide, hvem og hvordan Muhammed egentlig var, og det er heller ikke det, bogen handler om. Derimod fortæller den om, hvordan han er blevet brugt, og har som formål at ”fremme en roligere og mere reflekteret samtale om Muhammad og islam”, som forfatteren udtrykker det.