13 Jun 2021  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

En halv sodavand, nogle sorte stjerner og Marx satte gang i rapperen Sanganee

Musik som samler og udfordrer

En halv sodavand, nogle sorte stjerner og Marx satte gang i rapperen Sanganee

Rapperen Sanganee er mange gange i sit 28-årige liv blevet konfronteret med sin hudfarve og med klasseforskelle i situationer, der har forbavset ham meget. For nylig sendte han sit første album på gaden.

Rapperen Sanganee.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

Rapperen Sanganee fyrer op under de flere tusinde fremmødte. Almen Modstand har indkaldt til demo, og folk råber "Vores hjem, vores ret!" Sanganee elsker, når de politiske kampe pulserer, og han kan bidrage fra scenen med sine tekster og musik.

At det blev en amerikansk professor, der intro-ducerede ham til Karl Marx, er nok det mest overraskende for rapperen fra Esbjerg.

– Det var en sindssygt fed koncert, hvor rigtig mange mennesker var på gaden mod ghettolisten, som jeg mener er en racistisk liste – og megafedt, at jeg var blevet booket og kunne spille min rap "Ghettoloven".

Lige siden den demo har Sanganee glædet sig vildt til at blive færdig med sit første album, som han nu har sendt på gaden med titlen Lyden af Modstand. Egentlig var det ikke planen, at albummet skulle ud nu, men tidspunktet kunne ikke være bedre, mener Sanganee.

"Ghettoloven" kan du lytte her:

Lys på Danmark lige nu

– Lige nu under covid-19-pandemien er der gang i alle mulige kampe både i Danmark og rundt i verden. Folk er ved at blive mere bevidste om, hvad det er for et samfund, vi lever i, nu hvor firmaer i skattely har modtaget hjælpepakker, siger rapperen, som også fryder sig over de mange unge, som kæmper for klimaet og mødte op inde på Christiansborg Slotsplads ved Folketingets åbning sidste efterår.

– Med min musik håber jeg på at kunne sætte lys på nogle af de problemer, der er i vores samfund, og skabe klassebevidsthed og få folk til at tage stilling, fortæller Sanganee, hvis unge liv og baggrund rummer stof til mere end et album.

Hvordan kunne vi have det så godt her i Danmark, når børn på min egen alder i Indien måtte leve på gaden og tigge?

Sanganee smiler med sine venlige brune øjne og et coronahår, der lige nu er langt fra en tætklippet rapperfrisure under en kasket. I dag stikker krøllerne frem under hørebøfferne, da interviewet foregår over nettet. Han kigger lidt op i lyskeglen fra sit stuevindue i København.

Sanganees tekster er om nutidens Danmark med ghettoliste, klimaprotester, racisme og mange politikeres forsøg på at bilde arbejdere ind, at tabet af efterløn og lave lønninger er immigranters skyld. De kulturelle krav til mænd om mod, frygtløshed og seksualitet kommer under rap, og drømmene om oprør og et helt andet samfund, en helt anden måde at være menneske på, er at høre på Lyden af Modstand.

>>LÆS OGSÅ: Røde ideer uden klicheer

En halv sodavand

Sanganee, med fornavnet Marc, er vokset op i Esbjerg. Faren er fra Indien og moren fra Danmark. Hun er sygeplejerske og faren fabriksarbejder. Marc har fået sig en gymnasieuddannelse og en universitetsuddannelse.

Mange gange i sit 28-årige liv er han blevet konfronteret med sin hudfarve og med klasseforskelle i situationer, der har forbavset ham meget.

Første gang var han bare otte år og på en rejse til Mumbai i Indien sammen med sin far. I gaderne tiggede mennesker, der manglede både hænder og fødder. Pludselig en dag møder Marc en dreng på sin egen alder:

– Vi er lige gået ud fra en burgerbar, og jeg har stadig halvdelen af min sodavand tilbage. En lille dreng peger på min sodavand og spørger, om han må få den. Jeg giver ham den, og han løber afsted og hopper af glæde. Det er tydeligt, at han skal hjem og fortælle alle vennerne om den halve sodavand, fortæller Sanganee.

Noget galt i Danmark

Selv i dag 20 år efter mødet fylder oplevelsen med drengen, der ville have hans sodavand, Sanganees ansigt med undren og medfølelse:

– Den oplevelse har virkelig sat sig i mig. Den startede noget i min bevidsthed om, at et eller andet ikke var i orden. Hvordan kunne vi have det så godt her i Danmark, når børn på min egen alder i Indien måtte leve på gaden og tigge?

Jeg er blevet stoppet af politiet i Danmark, blevet kropsvisiteret og bedt om at smide alt tøj – også underbukser.

Hjemme igen i Danmark skulle han støde på oplevelser, der fortalte ham, at "et eller andet ikke var i orden", heller ikke i Danmark.

Sanganee holdt øjne og ører åbne, og musikken kom til at spille en stor rolle for ham allerede som barn.

Sorte stjerner

Vejen ind i musikken gik via sorte stjerner. I 1990'erne kunne han se MTV, The Voice og Boogielisten, der præsenterede hiphopkultur.

– Det var første gang, jeg så musikstjerner, som ikke var hvide men sorte, og det talte til mig, fordi jeg følte mig anderledes. Jeg har gået på en skole i Esbjerg, hvor der var mange hvide danskere, fortæller rapperen, der nu bor i København.

Han morer sig lidt over dengang:

– Jeg forstod ikke, hvad de sorte stjerner rappede, for jeg kunne ikke engelsk. Men jeg syntes, de var seje med deres kasketter og store muskler. Jeg kunne godt lide det udtryk, de havde.

Sanganee fulgte senere med stor nysgerrighed, hvordan sorte mennesker brugte hiphopkulturen som en måde at forstå sig selv på og protestere igennem. Hiphopkulturen bredte sig til hele verden, også blandt hvide.

Forskel på Danmark og USA

Selv om der er stor forskel på Danmark og USA, kunne Sanganee godt nikke genkendende til de sorte hiphopperes erfaringer.

– Jeg kunne selvfølgelig ikke relatere til at blive skudt af politiet, sådan som politiet skyder på sorte i USA, men jeg er blevet stoppet af politiet i Danmark, blevet kropsvisiteret og bedt om at smide alt tøj – også underbukser, fortæller Sanganee, der også er blevet afvist masser af gange ved natklubber både i Aarhus, Esbjerg, København, Aalborg og Vejle og flere byer.

– Racismen kunne jeg sagtens relatere til, men selvfølgelig ikke i den grad, hvor jeg frygtede for mit liv. Jeg fokuserer meget på Danmark i min musik, men også på verden, som i sangen "To breve på arabisk" som handler om den form for racisme, man kan opleve i Danmark, fortæller rapperen, hvis familie modtog breve fra kommunen skrevet på arabisk, selv om Sanganees familie talte dansk, og ingen i familien kunne arabisk.

Rappe drenge fra Esbjerg 

Esbjerg opfatter han først og fremmest en by, der dyrker rockmusikken, men Sanganee ville rappe. Han fandt sammen med flere i Esbjergs lille rapmiljø, som i dag bidrager på Lyden Af Modstand, som Masta JLJ, Denneslakz, EMI og Lasse Elras, der har designet coveret til Lyden af modstand. Allesammen Esbjerg-drenge.

Det var første gang, jeg så musikstjerner, som ikke var hvide men sorte, og det talte til mig, fordi jeg følte mig anderledes.

Første gang, Sanganee selv stod på scenen, var som opvarmer for rapperen Pede B. Sanganee var 19 år.

– Jeg var kæmpe fan af Pede B. Jeg skulle kun spille et enkelt vers, men jeg var sindssygt nervøs. Bagefter var jeg virkelig lettet og glad over, at jeg kunne skrive det på mit CV!

– Jeg følte næsten, at jeg kunne stoppe allerede på det tidspunkt, siger Sanganee leende og med en vis portion selvironi:

– Men det var godt, jeg ikke gjorde det!

Da København blev til Jylland

Klaus-Henrik Andreasen

Vejen til den politiske musik tog sine veje rundt i verden for Sanganee, inden han landede i København i 2019.

Først til Aalborg, som var en slags minimekka for rappen i Danmark med navne som Niarn, Johnny Hefty, Lord Siva. Her begyndte Sanganee selv at blive booket.

Indien kaldte igen. Denne gang tog Sanganee til Punjab og lavede et hønseprojekt sammen kvinder. Hønsene blev kvindernes vej til selvstændighed, til at kunne forsørge familien i et slumkvarter, hvor bilerne ræsede igennem, som var det en motorvej eller krigszone.

Modsat mødet med den lille dreng og den halve sodavand, så var projektet i Punjab et bevidst valg. Det var en praktisk del af Sanganees uddannelse i sprog og internationale studier på Aalborg Universitet. Nye idéer til hans raptekster tog hele tiden form, godt hjulpet af hans erfaringer som frivillig på et asylcenter i Nordjylland sammen med andre unge.

Nu trak København kraftigt i ham. Byen, med dens store rapmiljø, mange spillesteder og aktive folk, måtte være de næste muligheders stop.

– Men jeg er jo kommet herover på et tidspunkt, hvor København meget hurtigt blev til Jylland. Alt lukket på grund af corona! siger Sanganee humoristisk. Her greb han chancen til at få støbt sit første album.

Lyden af modstand tager form

At det blev en amerikansk professor, der introducerede ham til Karl Marx, er nok det mest overraskende for rapperen fra Esbjerg. Indtil da havde han aldrig hørt om kommunisme, undtagen det sædvanlige ævl om Sovjet og at planøkonomien ikke duede.

– Professor Ben Dorfmann introducerede Marx' idé om, at penge styrer det hele, og at få mennesker tjener pengene på alle dem, der intet har! siger Sanganee og sender en tanke til børn, der tigger på gaden uden tøj på kroppen, og som kan blive vildt lykkelige for en sodavand, en anden først har drukket det halve af.

For Sanganee begyndte tekster og rytmer at tage form til Lyden af Modstand:

Det lyden af alle kvinderne, der lever i en verden af mænd
Lyden af dem, der flygter uden at vide, hvornår det må end'
Det lyden af børnearbejderen og børnesoldaten
Det lyden af modstand mod staten

Her kan du høre Sanganee med "Lyden af Modstand":

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2021 - 07:45   16. apr. 2021 - 11:13

Interview

kb@arbejderen.dk