21 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sidste gevinstrunde i Arbejderklasse-lotteriet

April måneds vindere er fundet

Sidste gevinstrunde i Arbejderklasse-lotteriet

Seks nye vindere er nu fundet i Arbejderklasselotteriet. Samtidig er der kommet seks nye spændende gevinster på lotteriet. Og du kan fortsat købe lodder til de to hovedgevinster, ophold på Hotel Gästis i Varberg, Sverige.

Prøv kræfter med SUP-board, en af månedens gevinster.
FOTO: Privat
1 af 1

I dag – den 15. april – skydes den sidste runde i forårets Arbejderklasselotteri i gang. Det sker med seks rigtig gode gevinster, som du nu kan købe lodder til:

SUP-board på Limfjorden, ægte kunstværk til væggen, Svendborg og træskibsværft, vin og rom, fodboldkamp i arbejderklubben Frem og middag med John og Annette Ekebjærg-Jakbsen i Vanløse. Dertil kommer de to hovedgevinster, ophold på Hotel Gästis i Sverige.

I dag klokken 12.00 blev seks vindere trukket på de lodder, som er blevet solgt den sidste måned. Vindernumrene er: lyserød 212, turkis 84, lysegrøn 127, lyseblå 138, pink 211, sort 53.

Er du vinder af en af disse gevinster, kan du henvende dig til Hanne på sms på mobil 50 77 79 12 eller på mail hs@arbejderen.dk.

Ny runde af lodder

Arbejderklasselotteriet kører i samlet tre måneder, og der sættes nu gang i den sidste måneds spil med seks nye og flotte gevinster. Du kan købe lodder på disse gevinster frem til den 14. maj klokken 18.00. 

Sideløbende med månedens lotteri kører Arbejderklasselotteriets to hovedgevinster: et ophold for to personer på hotel Gästis i Varberg, Sverige, som trækkes den 1. maj.

Lodder til de to hovedgevinster koster 25 kroner, og til de øvrige gevinster er prisen 15 kroner per lod. Du kan købe lige så mange lodder, du vil, og du kan købe på én gang eller i flere omgange. Se i boksen til højre, hvordan du gør.

Lysegul serie

Privat

SUP-board, Limfjorden og madkurv

Nyd en eftermiddag ved et af Limfjordens mange smukke naturområder, Valsted ved Nibe Bredning, der ligger 25 minutters kørsel sydvest for Aalborg. 

Prøv kræfter med SUP-board, en disciplin der ikke er så mange år gammel. I vil være i selskab med en mand, der har rigtig meget erfaring på vandet og som til daglig arbejder med at uddanne instruktører i SUP. Læs meget mere om SUP-board og se video her.

Oplevelsen afsluttes med en madkurv i det grønne. 4 personer i max 3 timer.

Værter: Connie Trudslev, Kim Jensen

***

Bordeaux serie

Færøsk inspireret kunstværk

Maleriet med titlen Leynar er fra 2019 og lavet af Jette Jacobsen. Kunstneren henter inspiration på sine rejser til Færøerne, hvor hun flere gange har deltaget i undervisning indenfor kunst.

Kunstværket er indrammet, er i akvarel og oliekridt og måler 24 x 30 cm med passepartout.

Der skal laves aftale om afhentning/levering  af værket, da det ikke kan sendes.

***

Mørkegrøn serie

Pixabay

Svendborg, træskibe og kultur

Guided tur rundt i Svendborg, der er en gammel arbejderby. Blandt andet går turen til spillestedet Harders med folkelige og kulturelle traditioner og videre til Frederiksøen, hvor byens store arbejdsplads stålskibsværftet lå. I dag bruges de gamle bygninger til kreative projekter, blandt dem "Cykel-tutten" der arbejder med genbrug af materialer og produktion af cykler.

På Frederiksøen ligger også Danmarks ældste træskibsværft fra 1867. Her bygges der stadig træskibe, og vinderne vil opleve den særlige historiske atmosfære indenfor et gammelt fint håndværk.

Turen slutter på en god fiskerestaurant, med udsigt over havnen, der har betydet så meget for byen. 4 personer i max 3 timer

Værter: Gyvel Kallan, Karin Amelung

***

Grå serie

Fin Rødvin og eksklusiv Rom

Fire flasker rigtig god rødvin og en eksklusiv og unik venezuelansk rom. Diplomatico Selleccion er lagret i 12 år.

Nyd både rødvinen og rommen, det fortjener de begge. 

***

Hvid serie 

Paulis rødder

Frem og fodbold med Bruno og Jan

Se en fodboldkamp sammen med Bruno og Jan. Mærk stemningen og hør dem fortælle de mange historier om fodbold og den gamle arbejder-klub Frem, der ligger i Sydhavnen og har sloganet "kærlighed og klassekamp". 

Oplevelsen vendes bagefter over en øl i Klubhuset. 2 personer i max 3 timer

Værter: Bruno Gisi og Jan Matiesen

***

Lyslilla serie

Aage Christensen

John Ekebjærg, samtale og middag

Deltag i en uformel tre-retters middag med drikkevarer samt den gode samtale med formand for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen, og hans kone Annette. 

Hør om det spændende liv både John og Annette har haft. Et liv hvor de altid har stået på arbejdernes side. Annette Ekebjærg-Jakobsen, en mangeårig aktivist, der blandt andet huskes fra turen på flotillen til Palæstina i 2011, hvor hun deltog sammen med John.

Der vil kunne deltage 6 personer i middagen.

Den gode middag består af forret, hovedret og dessert. 2-3 personer står for at lave og servere mad og drikke. Gæsterne skal bare møde op i en have i Vanløse. 6 personer i 3 timer

Værter: Hanne Svensson, Thomas Riemenschneider 

***

Orange serie

Gästis

Gästis, Suite og Leninpris

To hovedgevinster med ophold for to personer på Hotel Gästis i Varberg. Med adgang til overrækkelse af Leninprisen, festmiddag, overnatning i suite, morgenmadsbuffet, adgang til det berømte Leninbad m.m. Læs mere i boksen til højre.

***

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2021 - 14:00   16. apr. 2021 - 16:28

Arbejderen

bi@arbejderen.dk
Arbejderklasselotteriet
  • Arbejderklasselotteriet løber over tre måneder med start den 15. februar 2021. Frem til den 15. maj gennemføres fire trækninger af gevinster.

  • Salg af lodder finder sted fra den 15. i måneden klokken 12.00 til den 14. i efterfølgende måned klokken 18.00. Salg af lodder til hovedgevinsten finder sted frem til 30. april klokken 18.00. 

  • Trækning af måneds-lotterier sker klokken 12.00 den 15. i månederne marts, april og maj. Trækning af hovedgevinsten sker den 1. maj klokken 12.00 af Claus Westergreen fra 3F BJMF.

  • Vindernumrene offentliggøres efterfølgende på Arbejderen.dk. 

  • Vindere af gevinster henvender sig til Lotterigruppen for at få gevinsten udleveret. Det sker på mobil 50 77 79 12 eller mail hs@arbejderen.dk.

  • Oplevelsesgevinster kan først blive indløst, når situationen omkring coronapandemien tillader det. Tidspunktet for oplevelsesgevinster besluttes af den, der donerer sin tid, hvorefter det aftales nærmere med vinderen. 

  • Gevinster kan ikke ombyttes til kontanter. Ikke indløste gevinster vil efter seks måneder regnet fra den 15. maj 2021 tilfalde Forlaget Arbejderen.

SÅDAN GØR DU

  • For at købe lodder skal du sende en sms til 50 77 79 12 eller en mail til hs@arbejderen.dk. Angiv farven på de lodder, du ønsker at købe, og hvor mange af hver farve, og skriv dit navn og mobilnummer.

  • Send beløbet, der svarer til det ønskede antal lodder, til MobilePay nummer 36 26 27.

  • Lodder til hovedgevinsten koster 25 kroner. Alle andre lodder koster 15 kroner. 

  • Køb af lodder ekspederes i den rækkefølge, bestillingerne kommer ind. Ved køb af et lod får man det nummer, den enkelte farve er nået til. Numre på lodderne er fortløbende. Der ekspederes køb af lodder hver dag mellem klokken 12.00 og 20.00

  • Personer, der har planlagt lotteriet, der trækker numrene, eller arbejder med at styre lister over solgte lodder, deltager ikke selv i lotteriet.

  • Hvis du har spørgsmål til lotteriet eller reglerne, kan du kontakte Lotterigruppen på mail hs@arbejderen.dk

Hovedgevinster

Gästis, suite og Leninpris

De to hovedgevinster i Arbejderklasselotteriet indeholder følgende:

  • Ophold for 2 personer på hotel Gästis i Varberg, Sverige, fra lørdag den 23. oktober 2021 til søndag den 24. oktober.
  • Overnatning i suite.
  • Adgang til overrækkelsen af Leninprisen for 2021 og 2020, der foregår på Varbergs Teater klokken 13.00. Priserne overrækkes af Lasse Diding.
  • Festmenu på hotel Gästis.
  • Stor fest med musikunderholdning af David Ritschard & Krokodilletårerne.
  • Morgenmadsbuffet.
  • Tur i Lenin badet.

Hvis uddelingen af Leninprisen bliver udsat til en anden weekend, flyttes denne gevinst også med over.

Hvis du ikke har lyst til at deltage i overrækkelsen af Leninprisen, eller du er forhindret den weekend, kan du booke et andet ophold på hotellet. (Det vil i så tilfælde indeholde overnatning for 2 i brudesuiten, morgenmad og tur i Lenin badet).

Lodderne sælges i orange serie. Pris per lod: 25 kroner

Gevinsten trækkes 1. maj.

Læs mere om hote Gästis her

Læs mere om Leninprisen her