Hvad var den største katastrofe i 1900-tallet? Mange vil sige Anden Verdenskrig, flere måske Første Verdenskrig, men ikke mange vil nævne den influenzaepidemi, der har fået navnet Den spanske Syge.

Verden bliver ikke den samme efter covid-19, men hvordan kommer vi til at opleve det?

Ikke desto mindre havde epidemien langt flere menneskeliv på samvittigheden end de to verdenskrige, måske endda flere end de to krige tilsammen. Historikere vurderer, at Den spanske Syge, der huserede i perioden 1918-1920, kostede mellem 50 og 100 millioner mennesker livet.

Så slemt kommer det næppe til at gå med covid-19. Selvom det er en lumsk og ondartet virus, er kendskabet til virus, deres spredning og dermed muligheden for at mindske risikoen for sygdom og død større, end den var for hundrede år siden. Ligesom der i dag udvikles vacciner mod covid-19 – et ukendt begreb for hundrede år siden.

Forandret hverdag

Alligevel er der ingen tvivl om, at covid-19-pandemien vil sætte sit meget markante aftryk på verden i årene fremover. Der bliver nogle gange spurgt om, hvornår vi kan vende tilbage til vores hverdag igen – men sandheden er nok snarere, at hverdagen i hvert fald i lang tid fremover vil være forandret.

Den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev har skrevet et lille essay om pandemiens paradokser, som er ganske interessant at læse.

Bogen med titlen Hvornår er det i morgen? er skrevet få måneder efter pandemiens udbrud og giver bud på, hvordan den kommer til at ændre fundamentale, demokratiske, økonomiske og politiske dynamikker i Europa og EU.

Vil EU bryde sammen?

Krastev sammenligner sundhedskrisen med terrorismekrisen, med finanskrisen og med flygtningekrisen og kommer blandt andet med nogle bud på, hvordan han ser, det vil forandre EU:

"Men det er i Europa, at coronakrisen vil sætte sit mest radikale politiske aftryk, fordi pandemien udfordrer de grundlæggende antagelser, som det europæiske projekt bygger på, nemlig at gensidig afhængighed er den mest pålidelige kilde til sikkerhed og velstand. Det er af den grund, jeg mener, at Den Europæiske Union ikke vil være den samme efter denne krise. Den kan bryde sammen, den kan omformes til det 21. århundredes version af middelalderens Tysk-romerske Rige, der kun var union af navn, ikke af gavn, eller den kan opnå strategisk uafhængighed. EU har altid været globaliseringens kærlighedsbarn, men det er truslen om afglobalisering, der måske vil medføre konsolidering og tættere samarbejde. En ting står klart: Dette er ikke en krise, EU kan køre hjem på rutinen."

Krastev giver ikke svar på alle sine spørgsmål og overvejelser, og selvom bogen er fra sidste sommer, er den stadig relevant at læse. Verden bliver ikke den samme efter covid-19, men hvordan kommer vi til at opleve det?