Bogen ’Vietnamkrigen. En international historie. 1945-1975’, er et mesterværk på 600 sider, der gennemgår Vietnams historie, baggrunden for krigen, dens forløb, modstanden mod krigen og dens afslutning.

Det var en krig, der delte vandene, splittede familier og lærte en generation, hvad imperialisme var.

Bogen beretter kronologisk om tre årtiers krig, der kostede flere millioner vietnamesere og 58.000 amerikanere livet. Omkring 270.000 blev sårede og 21.000 fik varige men, mens et ukendt antal fik ar på sjælen for evigt. De materielle omkostninger var svimlende.

I første kapitel introduceres vi fornemt i landets historie fra 1862 til 1945. Det var under fransk herredømme fra 1883 men kæmpede fra starten for national uafhængighed. Vi får portrætteret Nguyen Thanh, senere kendt som Ho Chi Minh, historierne om kommunistpartiets dannelse i 1920, Folkefronten til national befrielse, Viet Minhs dannelse i 1941, hvor de samarbejdede med USA mod japanerne, og ’Onkel Ho’ var deres agent med kodenavnet ’Lucius’.

Den Demokratiske republik Vietnam blev udråbt den 2. september 1945, samme dag som japanerne kapitulerede betingelsesløst. Ho talte og nævnte, at USA var et symbol på anti-kolonialisme, og et vietnamesisk orkester spillede ’The Star Spangled Banner’ og ikke et øje var tørt. Viet Minh havde taget magten, og kommunisterne sad på halvdelen af regeringens stole.

USA's præsident Roosevelt ønskede ikke franskmændene tilbage til Indokina, men det kom de. Da Roosevelt døde, ændrede USA Vietnamstrategi, og hvor Anden Verdenskrig var ’en god krig’ blev Vietnamkrigen en ’beskidt krig’.

Den kolde krig og den beskidte krig

Frankrig ville ikke opgive kolonierne og finansierede USA’s deltagelse i bekæmpelsen af kommunismen og frygten for Kinas ekspansion i regionen. Da vietnameserne i 1954 gav Frankrig deres livs røvfuld ved slaget om Dien Bien Phu, valgte amerikanerne, som nu var en global supermagt, at tage over af angst for en dominoeffekt, hvor hele asien blev kommunistisk. Da var Kina blevet kommunistisk ledet, og Sovjetunionen en supermagt.

I 1954 indgik stormagterne i Geneve en aftale om Vietnams fremtid som selvstændig nation og en våbentilstandslinie på 17. breddegrad mellem Nord- og Sydvietnam. En grænse, der skulle stå, til frie valg var overstået. Det betød, at Nordvietnam havde tropper i syd, da USA og Nordvietnam indgik en fredsaftale i 1954, og der kom aldrig et valg. USA sad med sorteper.

Bogen fortæller mesterligt om, hvordan USA svingede fra at ville have befolkningens opbakning til at ignorere dette, hvilket gjorde håb om sejr til en illusion, også fordi Nordvietnam fik materiel og økonomisk støtte af Sovjet og Kina.

Krigen eskalerede og kom helt ud af USA’s kontrol. De bombede civilbefolkningen, terroriserede med napalm og forhandlede, men intet hjalp. Poulsen redegør fornemt for det diplomatiske magtspil, og de forhold der under forløbet forværrede og forlængede krigen. Hertil bruger han såvel amerikanske som vietnamesiske kilder samt den nyeste forskning på området.

Det var en krig, der delte vandene, splittede familier og lærte en generation, hvad imperialisme var.

På borgerkrigens rand

Hjemme var det hele på borgerkrigens rand. Både Robert Kennedy og Martin Luther King blev myrdet, og for eksempel affyrede politiet i Detroit på seks dage 150.000 skud, dræbte 43 og sårede over 2000.

Omkring modstandens mod krigen, både i USA og Europa herunder Danmark, har bogen meget nyt og spændende at berette.

Bogen er fremragende omkring modstanden mod krigen verden over.

I 1968 resignerede præsident Johnson, og republikaneren Nixon kom til med Henry Kissinger som stik i rend dreng med det formål at få USA ud ’med ære’. De startede med i 1969 at terrorbombe nabolandede Laos og Cambodia. I alt kastede USA flere tons bomber under Vietnamkrigen end over Japan og Tyskland under hele Anden Verdenskrig!

USA ændre politik omkring Sovjet og Kina, og forhandlinger kunne påbegyndes, samtidig med USA intensiverede deres terrorbombninger, blandt andet af hovedstaden Hanoi i nord.

Krigen havde stor slagside. 80 procent af USA's soldater var fra de laveste sociale lag, flertallet af dræbte var sorte. Ungdomsoprøret i USA blev præget af Vietnamkrigen, hvilket satte sig evigt aftryk især i folk- og rockmusikken. Bare tænk på Jefferson Air Plane, Country Joe and The Fish, Joan Baez, Pete Seeger og Bob Dylan. Ikke alle unge var dog med i ungdomsoprøret. I den legendariske ‘Summer of Love’ i 1967 er over 500.000 unge amerikanere i Vietnam.

Borrettighedsforkæmperen, Martin Luther King sagde, at Vietnamkrigen var blevet ’en krig om Amerikas sjæl’, hvor USA var hovedleverandør af vold.

Omkring modstandens mod krigen, både i USA og Europa herunder Danmark, har bogen meget nyt og spændende at berette.

Bogen fortæller også tydeligt, hvorledes USA’s befolkning og kongres løbende blev fyldt med løgn omkring situationen i Vietnam.

I 1973, da fredsforhandlingerne i Paris var endt, men ikke realiseret, fik USA’s Kissinger og Nordvietnams Le Duc Tho Nobels fredspris. Tho afviste den med henvisning til,at der endnu ikke var fred.

En begrænset krig

Den amerikanske medieteoretiker Marshall McLuhan konkludererede, at tv bragte krigens brutalitet i dagligstuernes hygge, og ’krigen blev tabt i Amerikas dagligstuer – ikke på Vietnams slagmarker’.

Det er en bog, der giver et godt overblik over Vietnamkrigen, dens optakt, forløb og nogle af de konsekvenser, den fik både i USA og resten af verden.

For USA blev Vietnamkrigen historien om ’bristede illusioner, national splittelse, død og nederlag’, mens det for alverdens folk blev læren om, at et lille og samlet folk med en retfærdig sag kan slå en stormagt.

Krigens ’arkitekt’, krigsforbryderen og senere præsident for Verdensbanken, McNamara, opsummerer det således, at Vietnamkrigens største nytteværdi vil være, at den udviklede USA’s evne til at udkæmpe en begrænset krig ’uden at vække offentlighedens vrede… Vietnam var nærmest en nødvendighed i vores historie, fordi det er den slags krige, vi sandsynligvis kommer til at stå over for de næste halvtreds år’.

Senere indgik det i ’Weinberger-Powell-doktrinen’ og betyder, at man kun skal gå i krig, hvis det har en klar national interesse og befolkningens støtte. Noget Powell og Bush-regeringen dog korrigerede under blandt andet Irakkrigen.

Det er en bog, der giver et godt overblik over Vietnamkrigen, dens optakt, forløb og nogle af de konsekvenser, den fik både i USA og resten af verden.

Velskrevet, indsigtsfuld og spændende værk, med gode fotos, fantastisk litteraturliste, tidslinje og anvendeligt personregister. Fremragende.