De seneste par år har der, uvist af hvilken grund, været litterært fokus på den blodige finske borgerkrig i 1918. Senest var det med Nordisk Råds pris til Kjell Westö for hans roman "Luftspejling 38".

Jakob Eberhardts nye bog "Den blodrøde flod" har, lidt traditionelt, brugt danske øjenvidner som væsentligste baggrund for bogen. Det vil sige, at han har talt med syv frivillige, der kæmpede og et dansk felthospitals frivillige. Dertil kommer et par artikler, danske bosiddende og journalister.

Bogens forfatter har fundet det smart at følge de to "hvide" hovedpersoner, den finske politiker Svinhufvud og hærchefen Mannerheim tæt, men ingen "røde", på trods af at det ville have været muligt, ja en pligt at inddrage kommunisten Otto Kuusinen og socialdemokraten v. Tanners syn.

Forfatteren forklarer dette med, at de mange(!) danske deltagere og øjenvidner solidariserede sig med de "hvide", samt på grund af "kildemæssig begrænsning".

Forfatteren har forstået at borgerkrigen var en udløber af revolutionen i Rusland, den russisk-tyske fred i Brest-Litovsk året før og Tysklands kapitulation, der forhindrede de finske højrekræfters plan om at blive underlagt dette. En måned før nederlaget havde den finske landdag vedtaget at indsætte en tysker som finsk konge!

Socialisterne greb i januar 1918 magten og fik kontrollen over det sydlige Finland, mens regeringen fastholdt et eksilparlament i den vestlige del af landet. Det resulterede i en tre en halv måned lang, intens og grusom borgerkrig mellem de borgerlige "hvide", der ønskede "en mur mod bolsjevismen og anarkiet" og de revolutionære "røde". Krigen kostede omkring 25.000 livet. Heraf blev anslået 2.500 henrettet vilkårligt og befolkningen udsat for ren terror. Efter borgerkrigen omkom omkring 13.000 "røde" i fangelejre.

Borgerkrigen såede had og ar, og derfor nedsatte man så sent som i slutningen af 1990’erne en slags sandhedskommision. Den skulle afdække, hvad der skete dengang.

Forlaget skriver, at det er den første bog på dansk om krigen, hvilket er lidt af tilsnigelsen al den tid undertegnede har flere stående på reolen.

Det ændrer dog ikke ved, at det er en spændende bog med meget interessant materiale om end den tager for meget udgangspunkt i "hvide" synspunkter. Den har et ok navneregister, en mangelfuld litteraturliste, men spændende fotos.