Forfatteren Ditte Cederstrand ville i morgen være blevet 90 år. Hun var og er en af Danmarks største kvindelige socialistiske forfattere.

Mærkedage er vigtige. Ikke til brug for hyldest eller doktriner, som skal printes ind i folks hoveder. Men mærkedage er en god anledning til at stoppe op og huske. Huske at nogen kom før og banede vejen, huske at man aldrig er alene og andre kommer efter. Det er arbejderklassens arv - tryghed, håb og retten til at stille kravene.
Forfatteren Ditte Cederstrand ville i morgen være blevet 90 år. Hun døde imidlertid i 1984, 69 år gammel.
Hun var og er en af de største kvindelige socialistiske forfattere i Danmark. Mange bøger og digte berigede hun os med. Hendes forfatterskab voksede ikke kun i mængde med årene. Det blev også bedre med årene. Mange vil nok huske bøger som Hvor har du hjemme proletar?, Soldat i hvilken hær? og Det skal vi huske dem. Et vigtigt stykke krigs- og mellemkrigshistorie, der satte ord på vores egen historie.
Fra og med 1979 fik hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, og samme år modtog hun Martin Andersen Nexø-Prisen. Senere fulgte blandt andet Thit Jensens Forfatterlegat 1982 og Kollegernes ærespris 1983.

De uspurgtes historie
Ditte Cederstrand fik sit gennembrud i 1974, da hun udsendte første bind af den stort anlagte romanserie De uspurgtes historie.
Den handler om arbejdernes historie siden århundredskiftet i såvel Sverige, Danmark som Tyskland og er skrevet som en slægtssaga, der følger en skånsk arbejderfamilie og dens efterkommere. Serien omfatter: En københavnsk familie (1974), Tillidsmanden (1975), Hvor har du hjemme - proletar? (1976), Soldat - i hvilken hær? (1978), Det skal vi huske dem (1979), Som det gik (1981) og På vej -, trods alt (1982).
Indimellem udgav hun novellesamlingen Årringe (1977), og i 1984 udsendte hun sine erindringer Første etape. Forfatterskabet hører i sin anden fase sammen med 1970'ernes arbejderlitteratur, men står i sin helhed i gæld til mellemkrigstidens sociale realisme.

Socialist og realist
Ditte Cederstrand så sig selv som en socialistisk og realistisk forfatter, der skrev historisk funderede romaner. I modsætning til flere af periodens andre kvindelige forfattere spiller den personlige udvikling ingen fremtrædende rolle i hendes romaner. Det var især de sociale omstændigheder, hvorunder mennesker lever, som optog hende, parret med omstændighedernes særlige historiske formning. Hun brugte således altid historisk research som baggrund for sine romaner.
Ditte Cederstrand udtalte selv om sit forfatterskab:
- Det har for mig lige fra Den Hellige Alliances første linier stået som et hovedmotiv at afsløre kapitalismen, afsløre det man har vovet at gøre med og mod mennesker. Dels afsløre kapitalisten selv, der jo er et hjul i mekanismen, men væsentligst afsløre systemets umulighed. Hvordan det fører til kriser, overproduktion osv. Hvordan det holder menneskerne i en skruestik af undertrykkelse og er nødt til at gøre det, fordi kapitalismen skal akkumulere. (...) Endelig , også afledt af hovedmotivet, er det vigtigt for mig at vise menneskets mulighed for at ændre ikke alene deres egen situation, men også samfundet som sådan. Og at denne ændring betegner næste skridt i menneskehedens udvikling, at det er en opgave, som kun arbejderklassen kan løse.
I et radio interview samme år, som hun døde, svarede hun på spørgsmålet om forskellen på socialistisk realist og social-realist:
- En social-realist beskriver de sociale forhold i et samfund. Men med en socialistisk realistisk indstilling , der har du indbygget, at det kan blive anderledes! Du beskriver selve forandringen, mens det sker! Du fortæller, at det kan nytte at arbejde for en forandring, hvor vanskeligt det end ser ud!
Selv bekendte hun sig som socialistisk realist. Ditte Cederstrand var kommunist og forblev aktiv til det sidste.

kilder: www.kvindeinfo.dk, tidsskriftet Kulturkampen fra 1984.