At være genial og dø ung udgør et stærkt grundlag for myter og sladder. Om Mozart findes der mange

af Klaus Haase.
'Verdens største komponist blev begravet i en massegrav for fattige i silende regn'.
Denne påstand er blandt de mest levedygtige. Men var det sådan..?
For det første var vejret mildt, da Mozart kun 35 år gammel blev stedt til hvile.
For det andet var det en almindelig begravelsesmetode for befolkningen i bred forstand dengang. Det var et begravelsesregulativ vedtaget af Josef den 2. af hensyn til folkesundhed og økonomi: 15-20 lig i en linnedsæk og en genbrugskiste. Der blev drysset kalk over, før graven blev dækket. Der fandtes ikke fattiggrave; ubemidlede fik en gratis begravelse.

Jalousimord
'Mozart blev myrdet af 'rivalen' hofkomponisten Salieri, der ville af med sin overlegne konkurrent som han var misundelig på'.
Salieri havde ingen grund til at frygte Mozarts konkurrence, da han selv havde sit på det tørre som ansat som hofkomponist, mens Mozart fristede det usikre liv frigjort fra adelens lænker på det liberale musikmarked. Desuden var Salieri faktisk oprigtig hjælpsom overfor Mozarts familie.

Frimurerlogen
'Mozart blev forgiftet af frimurerlogen, fordi han havde afsløret dens hemmeligheder'
Mozart var medlem af frimurerlogen, en hemmelighedsfuld sammenslutning, der på hans tid var genstand for magthavernes mistænksomhed. Mozart sympatiserede med dens optagelsesritualer i operaen 'Tryllefløjten' - en yderst kærkommen reklame for en truet loge..!
Men hvad var så dødsårsagen..?
På dødsattesten stod 'akut blegnefeber'. Der tales om streptokokinfektion. Hjerneblødning. Dødbringende lungebetændelse. Nyresvigt. Set med nutidens briller døde man dengang af forholdsvis banale sygdomme, grundet datidens sundhedstilstand i almindelighed og lægevidenskabens tilbageståenhed.

Medier og myter går hånd i hånd
At være genial og dø ung udgør et stærkt grundlag for myter og sladder.
Mozart og Beethoven overgangsfigurer til romantikken. Med romantikken fik vi individualismen og idealismen. Romantikken forvanskede og idealiserede virkeligheden. Den fokuserede mere på enkelt individers 'onde eller gode egenskaber' end på samfundsmæssige sammenhænge og logiske forklaringer.
Kunstneren blev betragtet som 'den ensomme' løsrevet fra sin samtid. Her lagdes kimen til det fortegnede men særdeles salgbare billede af virkeligheden, som kulørte massemedier i dag tjener tykt på.