23 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Farverig, spontan og rebelsk levemand

Farverig, spontan og rebelsk levemand

Lørdag, 24. november, 2007, 00:00:00

Diego Rivera var muralist og malede Mexicos historie og befolkning. Riveras produktion viser nu tydeligt, at han beherskede dialektikken og den historiske materialisme

af Bjarne Nielsen
I dag er det 50 år siden den mexicanske murmaler Diego Rivera døde.
Han blev født i 1886 i byen Guanajuato. Allerede som 10- årig fik han stipendium, så han kunne studere kunst ved akademiet i hovedstaden Mexico City.
Da han var 21 år bevilgede guvernøren i Veracruz ham et studielegat, der gjorde det mulig for ham at fortsætte studierne i Europa.
Rivera studerede først i Spanien, men slog sig hurtig ned i Paris, hvor han blev venner med Picasso, Braque og andre moderne malere.
I denne, for ham kubistiske periode, levede han sammen med sin lærer, Angelina Beloff med hvem han får et barn.
Omkring 1919 får han en datter med den russisk maler Stebalska og opgiver samtidig kubismen for at nærme sig Cézanne.
Cézanne er karakteriseret som brobyggeren mellem kubismen og impressionismen. Billedsproget bestod af enkle former og stærkt farvelagte felter.

Møde med kommunisterne
I 1921, hvor han var blevet berømt, mødte han den mexicanske maler og kommunist David Siqueiros og vendte tilbage til hjemlandet. Han bliver nu medlem af det Mexicos Kommunistiske Parti, senere medlem af centralkomiteen, og gift med Guadalupe Mar’n, med hvem han fik to døtre.
Mexico var et land, hvor flertallet var analfabeter, hvorfor billedkunsten var et fortrinligt middel til formidling af landets historie.
Siqueiros og Rivera søgte begge at udvikle en ny national kunst baseret på revolutionære temaer, der i kølvandet på den mexicanske revolution skulle udsmykke de offentlige bygninger og fortælle landets historie.
Stilen var kreativ og kombinerede realisme med stærk påvirkning af præ-colombiansk indianerkultur.

Freskoer
Sit første murmaleri, 'Skabelsen', malede Rivera i auditoriet på den nationale lærerhøjskole i byen Bol’var. I 1923 indledte han et kæmpe projekt med maleri på undervisningsministeriets vægge i Mexico City. Et projekt, som varede syv år.
Disse enorme freskoer viste Mexicos landbrug, industri, kultur og historiske udvikling, og på steder det mexicanske proletariat så dem. Selve murmaleriet lærte Rivera fra murere og håndværksmalere.
På sammen tid (1926-27) malede han på landbrugsskolen i Chapingo en fresko, der fortæller om naturens frugtbarhed og fællesskabet blandt den oprindelige befolkning i kontrast til spaniernes invasion af landet - og hvad det medførte af slaveri og brutalitet.

Dialektiker
Riveras produktion viser nu tydeligt, at han behersker dialektikken og den historiske materialisme, hvor hans historiske stil fortsættes i Cortés Palads i Cuarnavaca (1930) og Nationalpaladset i Mexico City (1930-35). Sidstnævnte nåede desværre aldrig at blive fuldført.
Det var dog ikke kun murmalerier, han malede. I resten af verden er det især hans mange billeder af indianere i daglige situationer; på markeder, med blomster, i marken, ved husarbejde, vi kender, ligesom han ofte have illustrationer i kommunistpartiets avis 'El Machete'.
I 1927 var han på en officiel delegationsrejse med partiet i Sovjet for at fejre tiåret for oktoberrevolutionen og ryger her i karambolage med bolsjevikkernes kultursyn. Samme år møder han den ligeledes verdensberømte maler Frida Kahlo. De bliver gift i 1929, skilt i 1939 og gift igen (!) i 1941.

Censur
I 1930-34 var han flere gange i USA for at udføre store, indtægtsgivende bestillingsarbejder. Det mest spektakulære og omstridte er nok hans værk på Rockefeller Center i New York i 1933.
Rockefeller havde betalt ham for et kæmpe murmaleri 'Mennesket ved en skillevej', der skulle symbolisere det moderne menneskes valg af fremtid. Men da kommunisten Rivera naturligvis malede Marx, Lenin og Trotski ind i maleriet som en valgmulighed, blev det naturligvis den kapitalistiske historieforvrængning og manipulation for meget - og Rockefeller besluttede sig for at ødelægge værket og opsige kontrakten.
Rivera fik pengene og malede siden værket i Palacio de Bellas Artes i Mexico City til glæde for de brede masser.
På grund af den negative omtale i de amerikanske medier blev bestillingen af en fresko, som han skulle have malet til verdensudstillingen i Chicago, afbestilt.

Naivist
I hele denne periode og frem til sin død den 24. november 1957 i Mexico City, malede han med udgangspunkt i den oprindelige naivistiske mexicanske kultur. For at illustrere landets politiske og økonomiske historie for en befolkning, som for det meste var analfabeter. De mexicanske revolutionshelte Pancho Villa og Emilio Zapata optræder derfor ofte i hans skildringer.
På et tidspunkt blev han ekskluderet af kommunistpartiet, grundet trotskistiske sympatier, og fordi han ikke ville underlægge sig den vedtagne socialrealisme.
Frida Kahlo fulgte han ham i solidaritet, men begge meldte sig ind igen senere.
Ud over at være muralisternes førstemand, var Rivera en mandschauvinistisk levemand, der på alle livets områder var farverig, spontan og rebelsk.
Diego Rivera døde den 24. november 1957 af en sjælden form for kræft.
Såvel hans som Frida Kahlo`s hus, med hver deres atelier, er i dag en kæmpe turistattraktion og et must

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur