Det er i dag 150 år siden at forfatteren Gustav Wied blev født. Han kunne være besk, og hans skriverier bragte ham i 1891 i en kort periode i fængsel for ¤¤utugtig¤¤ skrivemåde

af Jens Fransen
Om det var slutningen af 60`erne eller starten af 70`erne erindrer jeg ikke. Men Danmarks eneste TV-kanal på den tid viste i den bedste sendetid, og naturligvis i sort-hvid, 'Livsens Ondskab' for hele borgerskabet. Og folk morede sig over disse mere eller mindre forkrøblede sjæleliv, der rullede hen over skærmen.
Forfatteren til serien eller rettere romanen bag var Gustav Wied.
Han blev født i dag for 150 år siden, den 6. marts 1858 på en større gård ved Nakskov.
Efter skolegang og forskelligt arbejde debuterede han i 1887 som forfatter. Oprindelig i naturalistisk stil.

Ondskab
Wied kunne være besk, og hans skriverier bragte ham i 1891 i en kort periode i fængsel for 'utugtig' skrivemåde.
Hovedværkerne 'Livsens Ondskab' og efterfølgeren 'Knagsted' fra h.h.v. 1899 og 1902, giver et grumt humoristisk billede af provinslivet omkring år 1900. Personerne er karikerede, men samtidig ustyrlig morsomme.
Handlingen foregår i Gammelkøbing - Roskilde - hvor Wied selv havde bosat sig. Personerne er centreret omkring familien Thomsen, der har en lille forretning efter at være gået fallit ved landbruget.
Sønnen Emanuel går og hæger over, at mor Karen ikke bruger for mange penge. Drømmen om den forladte gård er således intakt. Ved siden af arbejder han som opvarter i 'Ædedolkenes Klub', der bl.a. har toldkontrollør Knagsted og overlærer Clausen som velernærede og velproportionerede medlemmer.

Pessimisme
Ved et held får Emanuel sin fædrene ruingård tilbage.
Fortsættelsen følger hovedsagelig de to ædedolke og deres aparte diskussioner i hovedstaden nogle år efter.
Senere blev Wied grebet af dyb pessimisme over udviklingen i verden, og da krigen brød ud i 1914 valgte han i oktober samme år at tage sig selv af dage og derved slippe for yderligere ondskaber i livet.
Han efterlod et forfatterskab, der måske ikke lever op til flere af hans samtidige - Pontoppidan, Bang - men de nævnte romaner er stadig læseværdige i dette årtusinde.