En for længst glemt, gennemrådden rulle med en live-optagelse fra 1949 har afsløret nye sider af ikonet Woody Guthrie. Den afdøde sanger fik tildelt en Grammy i år for pladen, hvis sange er forbløffende aktuelle
af Peter Rasmussen
Da musikkens store navne modtog årets Grammy-priser i Los Angeles, blandede en afdød vagabond sig i skaren af prismodtagere.
Woody Guthrie fik 'prisen for bedste historiske album' for sin første og sidste live-plade, 'The Live Wire'. Den udkom i 2007, 40 år efter sangerens død.
Woody Guthrie var folkesanger, kommunist og arbejder. Han var rap i replikken, og hans sange står den dag i dag som et af de vigtigste billeder på et andet og mere solidarisk USA.
Gemt i kælder
Historien om 'The Live Wire' begynder i en mørk kælder hos hifi-entusiasten Paul Braverman i Florida. Mellem gamle modeljernbaner og hengemte møbler dukker noget så usædvanligt som en ståltrådsrulle op med en optagelse af Woody Guthrie. Den form for optagelse blev kun brugt i en kort årrække.
Det viser sig, at Paul Braverman som ganske ung optog Woody Guthries koncert i en lille jødisk forening en kold vinteraften i Newark. Noget han for længst havde glemt igen. Båndet blev afleveret til sangerens datter, Nora Guthrie, der i dag leder The Woody Guthrie Foundation i New York.
- Da jeg hørte båndet, fik jeg et chok. Jeg hørte først min mors stemme. Så hører jeg publikum. Langsomt - som når en glødepære tændes - går det op for mig, at min far synger. Det var en koncert! Den eneste live-optagelse, der er lavet med Woody, fortæller Nora Guthrie til Arbejderen.
Nora Guthries mor, Marjorie, ledsagede sin mand ved koncerten. Hendes opgave var pædagogisk at præsentere og kommentere sangene for publikum. Hun var på dette tidspunkt gravid med Nora i ottende måned.
- Koncerten viser Woody som en født entertainer, der med humor og energi får fat i publikum. Han lyder fuldstændig som Arlo (Woodys søn, der i dag er kendt folkesanger, red.). Den viser også, hvilket liv han levede. Han spillede ikke i store koncertsale, men på de små steder - i fagforeninger, politiske organisationer og klubber. Woody rejste fra sted til sted og spillede for sit brød. Så han var nødt til at arbejde med sit publikum hver gang, siger Nora Guthrie.
Som kommunist var Woody i lange perioder blacklistet fra de store spillesteder og radiostationer. Først efter sin død blev han bredt anerkendt, også af landets elite. Flere generationer af musikere vedkendte sig arven fra Guthrie og den dag i dag komponerer rock- og hiphopbands ny musik til sangerens ukendte tekster i samarbejde med Woody Guthrie Foundation.
Den forbandede tråd
Efter opdagelsen af den gamle stålrulle begyndte et langsommeligt pillearbejde med at rense lyden, digitalisere den og gøre det muligt rent faktisk at høre koncerten.
- I lange nætter sad vi og kæmpede med den forbandede ståltrådsrulle for at overspille den til moderne medier. Den var så rådden, at den blev ved med at knække og måtte sys sammen med ståltråd. Det var frygteligt. Folk knoklede i ugevis til en sølle løn, for at vække Woodys skrattende mumlen til live. Derfor var jeg lykkelig, da de samme mennesker kunne stå og modtage en Grammy, fortæller Nora Guthrie.
- Jeg var meget usikker på, om pladen skulle udgives. Det er et historisk dokument, men er det også værd at lytte til? Andre mennesker lyttede til optagelsen og overbeviste mig om, at pladen skulle ud.
Mens Woody Guthrie levede, solgte hans plader aldrig mere end 500 kopier. De fleste blev til i lange nætter i et pladestudie, hvor folkesangeren indspillede 80-100 sange i træk for at nå det, inden studietiden var forbi. Undervejs kunne man ofte høre guitaren glide mere og mere ud af stemning.
Guthrie var under depressionen og kampen mod nazismen en humørspreder, der sjældent skrev sange uden kant og mening. USA`s alternative nationalhymne, 'This Land Is Your Land', og en række fagforeningssange gjorde ham kendt som arbejderklassens stemme.
På den stadig skrattende optagelse fra Newark, 1949, går den stemme klart igennem.
Svær at styre
- Det forbløffende er, at mange af sangene stadig er aktuelle. Under koncerten taler og synger Woody om retten til olie, om fordrivelsen af indfødte, om krig og racisme og om arbejderliv, der går tabt. Det er tydeligvis vigtigt for ham, at folk forstår sangenes budskab, siger Nora.
- I sangen 'Goodbye Centralia', der handler om en eksplosion i en kulmine, stopper han op midt i første vers, til stor fortrydelse for Marjorie, fordi han havde glemt at fortælle nogle pointer om arbejdsgiverens ansvar for ulykken. Men først og fremmest underholder han.
Majorie Guthrie forsøger under det meste af koncerten forgæves at styre sin anarkistiske mands optræden gennem spørgsmål og formaninger. Woody er dog forholdsvis uforstyrret af hustruens anvisninger. Med en god del charme og tør humor fører han publikum i øst og vest.
- Hvorfor skrev du sange om The Dust Bowl (de støvede fattige landområder under 30`ernes depression), spørger Marjorie som oplæg til en sang.
- Tja, jeg var der. Støvet var der. Og så tænkte jeg, at jeg ville skrive nogle sange, svarer Woody og roder sig til publikums begejstring ud i en længere fortælling om sangeres problematiske forhold til dansere, før han efter fem minutter bliver ført tilbage på sporet af sin hustru. Marjorie ernærede sig i øvrigt som danser.
Woody var anti-Dylan
Nora Guthrie håber, at pladen med til at forandre et støvet billede af Woody som den alvorlige folkesanger.
- I sin natur var Woody lige så meget rock og punk som folkemusik. I denne optagelse viser han, at han også var vittig og levende. De fleste kender hans sange gennem Bob Dylan, der førte hans tradition videre. Men Woody var langt mindre monoton og mere udadvendt end Dylan. Han var anti-Dylan, når hans stod på scenen, siger Nora Guthrie.
Under alle omstændigheder skabte han historie. Nu fortsætter historien, takket være en rådden ståltrådsoptagelse, der i over 40 år lå hengemt i en mørk kælder.
Woody Guthrie
Woodrow Wilson 'Woody' Guthrie blev født den 14 juli 1912 og døde 3. oktober 1967.
Han inspirerede Pete Seeger Bob Dylan, Bruce Springsteen og en lang række andre musikere.
På The Live wire kan man blandt andet høre sangene Tom Joad, Pastures of Plenty og 1913 Massacre.
Pladen kan bestilles på Woodyguthrie.org.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278