Den tyske samfunds¬revsers Kurt Tucholsky skarpe pen, der spiddede forrige århundredes nationalisme og militarisme, er stadig sørgeligt aktuel.
Af Klaus Haase
Nogle skribenter kravler op i deres elfenbenstårn, hvor de fordyber de sig i individets sjæleliv – helt uafhængigt af den historiske virkelighed de lever i.
De flirter med mystik. Eller skriver krimier om det enkelte individs evne til at løse verdenssituationen. Vender ryggen til samfundet.
Andre forholder sig til verden ved at stå midt i den. Lader sig inspirere af den historiske virkelighed, som de lever i. Kulturliv og samfundsdebat har brug for dokumentarister og satirikere, som tør forholde sig til kreativt til deres samtid.
Rød kulturradikaler
Kurt Tucholsky (1890-1935), ikke-troende jøde og tysker, er et eksempel på en sådan kunstner. Han levede i et samfund, der befandt sig i en overgangsperiode.
Tiden var den tyske Weimarrepubliks (1929-1933). Den var et skrøbeligt kompromis mellem et dødt kejserdømme og et fremadrettet forsøg på at skabe en demokratisk republik.
Den blev grundlagt efter en mislykket tysk revolution, inspireret af den russiske i 1917, og var et forsøg på at etablere en socialistisk rådsrepublik. Det endte med, at kommunister og andre revolutionære blev slagtet af socialdemokrater i samarbejde med højreorienterede nationalister og partier under en blodig borgerkrig.
Dens samfundsfænomener minder om nutidens: Militarisme, racisme og fremmedhad. Jagten efter syndebukke, økonomisk krise, såkaldte »værdikriser« (ideologiske modsætningsforhold), arbejdsløshed, dyrkelse af militæret.
Et andet udgangspunkt for Weimarrepublikken var et ydmyget Tyskland, der som tabere i Første Verdenskrig blev pålagt en kæmpe krigserstatning.
Resultatet var økonomisk krise med arbejdsløshed, økonomisk ruin for arbejderne og spirende nationalisme. Et officerskorps, der dyrkede militarismen og ville »genvinde Tysklands stolthed«, tog over.
Børskrakket i USA i 1929 forværrede krisen. Weimarrepublikken var relativ stabilitet 1924-1929, men så gik det drastisk tilbage. Da Hitler blev valgt som Rigskansler i 1933, blev det spinkle demokrati afskaffet gennem »undtagelseslove«.
Satirisk samfundskritik
Kurt Tucholsky var forfatter, avisskribent i en række af datidens førende tidsskrifter og aviser. Han skrev digte, revyviser, cabaretsange, romaner.
Det var en blanding af samfundskritik og satire. Hans pen var sarkastisk og direkte, og han gjorde tykt grin med tidens militarisme og nationalisme.
I denne korte periode før 2. verdenskrig var tysk kulturlivet rigt og eksperimenterende, mens underholdningsverdenen var stærkt udskejende og pompøs. Weimarrepublikken blev mere end blot en parentes og overgangsfase i historien netop på grund af denne spændte og modsætningsfyldte atmosfære.
Mens nationalismen, militarismen og racismen - anført af et højreradikalt officerskorps – voksede, trådte en række socialistiske og borgerligt progressive kunstneriske eksperimenter indenfor litteratur, teater og musik i karakter.
Nævnes kan Bertolt Brecht, Kurt Weil med flere. Det var i den atmosfære, Tucholsky udfoldede sit kunstneriske talent.
Vor tid rummer på mange måder, omend i en anden målestok, de samme modsætningsforhold. Der eksperimenteres indenfor især film, og udfordrende stand up-kunstnere og samfundskritisk teater og billedkunst trives.
Samtidig er højreorienteret nationalisme er nået helt ind i den politiske magtsfære. Moraliserende præster og populistiske politikere prædiker »national stolthed« og spekulerer i »etniske modsætninger«. Det stolte gamle Danmark skal genopfindes...
FRA JURIST TIL FORFATTER
Oprindelig var Tucholsky uddannet jurist, men det blev journalistikken og forfatterskabet, der tog hans tid.
Politisk skrev han blandt andet i socialdemokraternes (SPD) partiblad. Han erklærede sig som modstander af krigsbevillingerne i Første Verdenskrig og det fik ham til at melde sig ind hos de uafhængige socialdemokrater (USPD), der lå til venstre for socialdemokraterne.
Tucholsky var, hvad vi i dag vil kalde en humanistisk kulturradikal. I en periode af sit liv rejste han mellem Frankrig og Tyskland, og forsøgte at forlige de to gamle fjender via sin skribentvirksomhed.
I perioder boede han i Frankrig, men da nazismen for alvor truede, emigrerede han til Sverige, hvor han døde. Nazisterne brændte hans bøger, og forbød hans værker.
I NAZISTERNES KIKKERT
Kurt Tucholsky kom selvsagt tidligt i de højreekstreme og nazisternes kikkert på grund af sine ligefremme satiriske udfald mod militarisme, racisme og nationalisme.
Samtidig agerede han som en slags selvbestaltet skribent og debattør, der meget tidligt forudså, hvad det hele ville ende med. Han blev tiltagende desillusioneret over at tale for døve øren.
Der er tvivl om, hvor vidt Kurt Tucholsky desillusioneret og syg tog sit eget liv, eller om han ved et uheld døde af en overdosis sovemedicin i sit eksil i Sverige.
Under alle omstændigheder fremstår Tucholsky som en kunstner af sin tid, der turde gå i clinch med sine modstandere og tale for sin sag via sin kunst.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
