Metoderne giver mange tyskere uhyggelige minder om nazismen mindre end tyve år forinden.

Den 8. oktober 1962 bringer det tyske ugemagasin »Der Spiegel« en artikel, der kommer til at ryste Vesttyskland og afsløre en mindre pæn side af det unge tyske »demokrati«.

Artiklen bærer titlen »Delvist forberedt til forsvar« og rummer en sønderlemmende kritik af standarden i det tyske militær (Bundeswehr), som netop har fået den absolut laveste karakter i NATO’s evalueringer.

Artiklen kæder skandalen sammen med tidligere beskyldninger om korruption på højt plan i forsvarsministeriet, der har givet særdeles favorable ordrer til udvalgte tyske våbenfirmaer. Skandalen bliver hurtigt en direkte trussel for den siddende forsvarsminister, den højreorienterede »høg« Franz Josef Strauss.

Strauss er ikke sen til at svare igen og beskylder Der Spiegel for forræderi imod den tyske stat. Strauss mener ikke, at pressen er berettiget til at afsløre skandaler med forbindelse til militæret midt under den mest spændte situation under den kolde krig.

Samme dag som artiklen udkommer, tager Cuba-krisen sin begyndelse, en krise der kommer forfærdende tæt på at kaste verden ud i en atomkrig.

Over de næste par uger lader det til, at sagen vil gå i sig selv igen. De fleste er mere optagede af truslen om en altødelæggende krig. De vesttyske myndigheder har dog ikke tænkt sig at lade Der Spiegel slippe godt fra afsløringerne. Om aftenen den 26. oktober stormer politifolk Der Spiegels redaktion og arresterer blandt andre tre ledende redaktører, deriblandt magasinets ejer Rudolf Augstein.

På den tyske regerings ordre, men i modstrid med international lov, bliver også artiklens forfatter Conrad Ahlers arresteret, mens han er på ferie i Spanien. Metoderne giver mange tyskere uhyggelige minder om nazismen mindre end tyve år forinden, og i de følgende dage og uger vokser de folkelige protester til dimensioner, der direkte truer regeringen under Konrad Adenauer

I de følgende uger forbliver Der Spiegels redaktion under politiets besættelse, mens politiet gennemroder alle dokumenter i deres søgen efter materiale, der kan støtte en tiltale for forræderi. I sidste ende må alle anklager dog opgives. Myndighederne har simpelthen begået for mange ulovligheder til, at nogen domstol vil have med sagen at gøre.

Efter en måned opgiver politiet at holde redaktionen besat, og de fleste arresterede bliver løsladt inden årets udgang. Rudolf Augstein forbliver dog i fængsel helt frem til februar 1963. På dette tidspunkt har skandalen allerede kostet forsvarsminister Franz Josef Strauss posten. Han bliver skiftet ud ved en regeringsrokade i december.