Den russiske forfatter, Leo Tolstoj, kædede sit forfatterskab tæt sammen med sin livsfilosofi. Han lagde grunden til den russiske realisme, som han blev en væsentlig repræsentant for.

Tolstoj vendte aristokratiet ryggen og levede som bønderne, der var utroligt fattige og primitive i deres livsførelse. Der findes et fantastisk maleri af den verdensberømte maler Ilja Repin, hvor man ser Tolstoj gå og pløje en mark.

^forfatterportræt _{af Bjarne Nielsen}

Fyrst Leo Tolstoj blev født i 1828 på familiens gods i Jasnaja Poljana ved Tula syd for Moskva i zarens Rusland.

Han tilhørte den adelige Tolstoj-slægt, der også omfatter hans fætter, den kendte sovjetforfatter Aleksej Tolstoj. Hans kendteste værker er om Peter den Store og trebindsværket Ildprøven.

I 1847 forlod Leo Tolstoj universitetet uden eksamen, efter at have studeret jura og asiatiske sprog. 1851 gik han ind i hæren, blev som adelsmand officer i 1854 og deltog som sådan i Krimkrigen.

Efter krigstjeneste der udvirkede flere bøger, drog han til Skt. Petersborg. I 1857 forlod han Rusland og rejste en del rundt i Vesteuropa. Siden slog han sig ned ved Volga på en ejendom, han havde arvet. Det var her han skrev mesterværket Krig og Fred (1863 - 69).

Farvel til aristokratiet
Som 34 årig giftede han sig med Sofia Andrejevna Beers,med hvem han drev en naturskole, som alternativ til tvangsskolen, og et mønsterlandbrug.

Tolstoj var en kristen vegetarianer, der også mente at rygning og for meget alkohol var skadeligt.

Han vendte aristokratiet ryggen og levede som bønderne, der var utroligt fattige og primitive i deres livsførelse. Der findes et fantastisk maleri af den verdensberømte maler Ilja Repin, hvor man ser Tolstoj gå og pløje en mark.

Flere gange overvejede han at forære sit gods Jasnaja Poljana til det russiske folk. Hans livsmotto var »Begynd på ny, bestandig begynde på ny«.

Enken Sofia, med hvem han fik hele 13 børn, boede dog på godset, da bolsjevikkerne kom til magten. Der findes i dag en såkaldt kristen-socialistisk bevægelse, der kaldes tolstojanismen.

Undsagt af lenin
Mange kirkesamfund, pacifister og anarkister lod sig inspirere af Leo Tolstoj og især hans bøger Hvori består min tro (1889) og Kristi lære og Kirkens lære (1894).

Hans pacifistiske værker blev især publiceret fra 1880'erne og frem til hans død i 1910. Kristi lære og Kirkens lære er den første bog om pacifisme, civil ulydighed og militærnægtelse på dansk.

Han var Mahatmi Gandhis største inspirationskilde, og da denne i 1910 anlagde sit andet kollektiv i Sydafrika, hvor der boede mange indere, kaldte han det Tolstojs Farm.

Lenin gik i en artikel om religion mod Tolstoj, fordi han mente at dennes pacifisme ville undergrave den væbnede kamp for revolutionen, hvad han jo nok havde ret i.

Tolstojs værker
»Hvis verden kunne skrive selv, ville den skrive som Tolstoj«, har Rytter­armeens forfatter, Isaac Babel, sagt om sin kollega. Om udsagnet er korrekt får vi aldrig at vide.

Med bøgerne Barndomsår, Drengeår og Ungdomsår i starten af sit forfatterskab benyttede Leo Tolstoj sig af fiktionen på baggrund af egne erfaringer.

I bøgerne tog han afstand fra den dominerende romantik og lagde grunden til den russiske realisme, som han blev en væsentlig repræsentant for.

Soldater fortællinger fra Kaukasus og Sevastopol fortællingerne fra 1884 tog afsæt i hans egen deltagelse i Krim krigen. Her brød han med datidens glorificering af krigen, heltemod og patriotisme. Han fremstillede krigen som den var – grusom og umenneskelig – og blev med ét russisk folkedigter.

Krig og fred er uden sammenligning hans hovedværk og i dag verdenslitteratur. Det er en historisk roman om Napoleonskrigen, med mange hovedpersoner, og det russiske folk. Tolstoj bruger desuden værket til at filosofere over krigens natur og vise læseren, hvorledes mennesket gennem krigen oplever sig selv og andre forandre sig.

Fattigdom som etik
Mange af Tolstojs andre bøger tager udgangspunkt i kristendommen, som han havde et udogmatisk forhold til, og de russiske bønders gøren og laden.

Hans svaghed var, at han gjorde fattigdom og elendigheden til et etisk spørgsmål og dermed op til den enkelte at løse dette, i stedet for som marxismen at kræve sammenhold og revolution.

Et andet af Tolstojs bidrag til verdenslitteraturen er Anna Karenina (1873-76), som sammen med William Shakespeares Romeo og Julie og Johan Wolfgang von Goe­thes Den unge Werthers lidelser' er blandt litteraturens smukkeste kærlighedsromaner. Leo Tolstoj er kendt for citatet »Det er ikke de smukke vi elsker, men dem vi elsker, som er smukke«.

Bogen handler om et trekantsdrama, hvor Anna Karenina er offer for sin passion og ikke kan se anden udvej end selvmordet. Passionen vinder over fornuften og det har altid konsekvenser, lyder Leo Tolstojs budskab.

Leo tolstoj på film
Efter denne kraftpræstation rendte han ind i en religiøs, eksistentiel krise og skrev en række religiøse og moralske værker, hvoraf her kun skal nævnes Kristi Lære og Kirkens Lære, Religion og moral fra 1894 og Kreutzer-sonaten fra 1890. I alt skrev han omkring 60 bøger.

I 1900 mødte den senere verdensforfatter og grundlæggeren af den socialistiske realisme, Maksim Gorkij, som han kaldte »en ægte mand af folket«. Året efter blev Leo Tolstoj udstødt af den ortodokse kirke, uden det dog har noget med mødet med Maksim Gorkij at gøre.

Hans egne erindringer kom i 1906, Maksim Gorkijs erindringer om ham i 1945 og Tolstojs datter Alexandras bog Min faders liv i 1962. Alle er oversat til dansk.

Krig og fred er kommet i flere filmudgaver, hvoraf Holly­wood-udgaven med Henry Fonda og Kathrine Hepburn nok er den kendteste, mens den russiske instruktør Sergej Bondartjuks dejlige udgave nok er den bedste. Også Anna Karenina er filmatiseret.

I 2007 kom filmen The Last Station med Christoffer Plummer som Leo Tolstoj og en forrygende Hellen Mirren som hans hustru.

Alle tre findes på dvd.

Leo Tolstoj døde for 100 år siden, den 20. november 1910, 82 år gammel.