En hvid og sort der deler bussæde. Det er en strafbar handling i USA’s sydstater i 1960’erne.

Den 4. maj 1961 afgår en bus fra USA's hovedstad Washington D.C. med kurs sydpå. Det er en ganske normal »Greyhound«-bus på en ganske normal langdistance tur mod sydstaterne, men om bord befinder sig 13 passagerer, der gør denne tur til en ganske særlig og farefuld rejse.

Kampen mod den racistiske segregations-lovgivning i de amerikanske sydstater har stået på gennem flere år, og i den tid har særligt favoriseringen af hvide i den offentlige transport været målet for borgerrettighedsforkæmperne.

Da USA's højesteret i 1960 erklærer det ulovligt at kræve raceadskillelse i offentlige transportmidler, som krydser grænser mellem delstater, sætter organisationen Congress Of Racial Equality (CORE) sig for at teste racelovene i syden.

En lille gruppe på 13 mennesker, der kalder sig »Freedom Riders« annoncerer overfor offentligheden, at de har til hensigt at køre i bus fra Washington gennem sydstaterne til Mississippi og undervejs overtræde så mange regler for raceadskillelse som muligt.

Da bussen afgår den 4. maj 1961 har de 13 Freedom Riders (syv sorte og seks hvide) på nær en enkelt placeret sig sådan, at de overtræder forbudene imod, at to personer af forskellig hudfarve sidder på samme sæde, og at de forreste sæder i bussen er reserveret for hvide.

En overholder dog alle regler til punkt og prikke for at kunne undgå arrestation og dokumentere rejsens forløb.

Til at begynde med går rejsen nogenlunde fredeligt, bortset fra at én af aktivisterne, det senere kongresmedlem John Lewis, bliver overfaldet i staten Virginia, og flere andre bliver arresteret kortvarigt i South Carolina.

Da bussen når ind i staten Alabama går det imidlertid helt galt. Lokale medlemmer af den racistiske terrororganisation Ku Klux Klan, som samtidig arbejder indenfor politiet, har arrangeret et nøje planlagt angreb på bussen, som bliver standset og brændt af.

Kun ved et heldigt sammentræf lykkes det folk at slippe ud af bussen, hvorefter de bliver tævet halvt ihjel af deres angribere. Efter direkte ordre fra præsident John F. Kennedy får aktivisterne eskorte på den videre rejse, men det forhindrer ikke flere angreb på vej gennem sydstaterne, hvor både aktivisterne, busselskabet og uskyldige forbipasserende bliver angrebet af racistiske grupper.

Da de 13 Freedom Riders endelig når til Mississippi, bliver de alle omgående arresteret og sat i ét af statens hårdeste fængsler. Den hårde medfart får dog ikke CORE til at opgive kampen, og den første tur bliver fulgt op af en lang række andre Freedom Riders.

Præsident Kennedy vælger efterfølgende at fordømme aktionen imod sydstaternes racelove fordi »de får USA til at stå i et dårligt lys internationalt«.