I dag er det 50 år siden, at Ernest Hemmingway skød sig selv. Jubilæet fejres med udgivelsen af en fornem biografi om den unikke forfatter.
Boganmeldelse af Bjarne Nielsen
Ernest Hemingway har altid fascineret. Dels fordi han revolutionerede den moderne litteratur, men også fordi hans liv var kendetegnet ved at være grænsesøgende.
Han indtog gerne rollen som både bokser, storvildtjæger, tyrefægtnings aficionado, krigskorrespondent og hemmelig agent. Som den kendte skuespillerinde Marlene Dietrich engang udtalte, »så gjorde han ting, som de fleste mænd nøjes med at drømme om«.
Man kan også sige at Hemingways frækhed får os til at fortryde de ambitioner, vi har opgivet, de løfter, vi har glemt – særligt dem, der handler om at ville rykke til vores grænser, vores lette resignation, de passioner, vi har forrådt.
Nu kan man opdage eller genopleve denne unikke kulturpersonligheds liv i en storslået biografi, der er udgivet i flere lande samtidig i anledningen af 50 året for hans død – Hemingway. Et liv i billeder af Boris Vejdovsky
Barndom
Ernest Miller Hemingway er født den 21. juli 1899 i Oak Park, Illinois, tyve kilometer fra Chicago, i et samfund med rodfæstede værdier.
Der eksisterede ikke alkohol. Der var ingen racemæssig eller religiøs blanding med sorte, kun meget få jøder og byen blev kaldt »Den hellige hvile«. Det var en by »med store græsplæner og snæversyn«.
Moderen Grace var en meget dominerende kvinde, mens faderen, der var fødselslæge, passioneret fisker og jæger, var mod alkohol, cigaretter, kortspil og dans. Her ligger formentlig forklaringen på sønnens macho-adfærd senere i livet.
En anden ting der bidrog til at forme hans personlig, var det liv, som familien levede i dens sommerbolig, der lå i et område befolket med indianerstammen Ojibway.
Her fik han via sin passionerede interesse for naturen smag for uafhængighed, en lyst til at overgå sig selv og en vis fysisk udholdenhed. Noget han brugte i sin boksning og slagsmål ,der blev en del af hans identitet.
freelance journalist
I 1917 gik USA ind i Den Første Verdenskrig. Hemingway sluttede sin skolegang, hvorefter han startede som freelance journalist på The Kansas City Star.
Her begyndte han sin karakteristiske hårdkogte stil med korte slagkraftige sætninger uden tillægsord. Han dyrkede resten af karrieren en anti-intellektuel og anti-akademisk stil. En ny Jack London.
Samme år meldte han sig som frivillig ambulancefører i Røde Kors og gik ombord på et skib der skulle bringe ham over det ubådfyldte Atlanterhav til det krigsramte Europa. Han kom via Paris til Milano, hvor hans første opgave var at indsamle ligdele.
Han blev, som den første amerikaner, 18 år gammel, ramt af en granat, hvad der udløste en tapperhedsmedalje samt heltestatus i USA. Det var disse begivenheder der blev baggrunden for Farvel til våbnene.
Krig og ægteskab
Efter krigens slutning i 1918, hvor han gennemskuede dens meningsløshed og samtidig blev fascineret af den, dækkede han i 1922 tilbagetrækningen af græske tropper i Thrakien og oplevede århundredets første etniske udrensning. Thrakien er i dag opdelt mellem Grækenland, Bulgarien og Tyrkiet.
Krigen gav ham mulighed for at afprøve sit mod, sin maskulinitet, en eksponering af selvet, i både eksistentiel og narcissistisk betydning.
Han var i 1921 blevet gift med Hadley Richardson, med hvem han i 1923 fik sønnen John »Bumby« Hadley. Efter en kort afstikker til Spanien, hvor hans fascination af machokulturen styrkes, bosatte parret sig i Paris hvor han opdagede. at livet er mindre puritansk end i Midtvesten.
Han startede et livslangt venskab med Scott »Gatsby« Fitzgerald og blev fortrolig ven med den kendte lesbiske forfatter Gertrude Stein, der underviser ham i »forfatterkunst og sex«.
de første udgivelser
Det er også året hvor han får sin første bog Three Stories and Ten Poems trykt. I 1925 udkom novellesamlingen I vor tid og romanen Og solen går sin gang’.
I 1927 blev han skilt i marts og gift i maj med Pauline Pheiffer. De bosatte sig i Key West i USA, hvor sønnen Patrick Mousie blev født.
I 1928 skød Hemingways far sig. Bogen Farvel til våbnene om hans krigsoplevelser udkom. I 1931 fødtes sønnen Gregory Gigi og tyrefægterhåndbogen Døden kommer om eftermiddagen udkom.
I 1933 ankomm han til sin første safari i Afrika, som udover druk og en masse døde dyr, resulterede i bøgerne De grønne bjerge og Kilmanjaros sne.
For indtægterne af bøgerne betalte Hemingway i 1937 to ambulancer og turen for to frivillige til den anti-fascistiske front i den spanske borgerkrig. På hotel Gaylord i Madrid, som han elskede fra tidligere besøg, omgikkes han forfatterne Andre Malraux, Pablo Neruda og Saint-Exupéry.
Samtidig producerede han med kollegaen John Dos Passos filmen Land of Spain, instrueret af kommunisten Joris Ivens.
turen til asien
I 1940 udkom Hvem ringer klokkerne for om borgerkrigen og han blev gift med Martha Gelhorn i New York. De rejste sammen til den Kinesisk-japanske krig hvor de mødte både Chaing Kai-Shek og Maos højrehånd Chou En-Lai.
Her forudså Hemingway angrebet på Pearl Harbour og dermed USA’s indtræden i Den Anden Verdenskrig. Sammen dækkde de senere verdenskrigen, hvor Hemingway mødte sin fjerde kone Mary Welsh, som han giftede sig med i 1946 i Havanna, hvor han havde villaen La Finca Vigia.
Hemingways ægteskaber var en »forpint gentagelse af det første og et forsøg på at genopdage den ægte kærlighed i det tabte Paradis«.
»Da jeg var ung ønskede jeg aldrig at blive gift, men efter jeg blev det, kunne jeg ikke mere leve uden en hustru«. Han forbandt kærlighed, sex og skrivning.
I 1944 var han selviscenesættende og i safaridress med til at indtage det Paris, som han havde så mange dejlige oplevelser med i årene 1921 til 1925, med en gruppe partisaner.
de sidste år
Hemingways anden safari til Afrika var i 1953 og han har levet livet, mærket kærligheden, alkoholen, sygdom, ulykker og krige.
Han led af skriveblokering og var presset af offentligheden. Han var slidt. Som sine bøger fik Hemingway selv ikke en lykkelig afslutning. I 1961 skød han sig, akkurat som faderen tidligere.
I alt udgav han cirka 35 værker.
Det på alle måder imponerende værk indeholder mere end 300 fotografier, hvoraf en del er i farve, og unikke dokumenter.
Til bogen har Collection Hemingway i Boston stillet en lang række unikke dokumenter og effekter til rådighed i form af breve, fotos, personlige genstande som uniformer og manuskripter.
Den gennemgår hans liv og værk, så læseren oplever hvor i hans forfatterskab han har brugt sit eget liv som inspiration. Meget flot.
Biografien er skrevet af professor Boris Vejdovsky, der underviser i nordamerikansk litteratur og kulturhistorie ved Lausanne Universitet i Schweiz. Han er medlem af The Hemingway Society.
Boris Vejdovsky: Hemingway. Et liv i billeder. 208 sider, illustreret i farver. 300 kroner. Nyt Nordisk Forlag
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
