En række grafiske tryk af satirens franske mester, Honoré Daumier, åbner i dag på Gl. Holteggard.

Den 14. april 1834 bølger kampene mellem det franske politi og jævne arbejdere i det parisiske Saint Denis-kvarter. Et skud lyder, og en officer segner dødeligt såret til jorden.

Nogen peger på et barrikaderet hus i rue Transnonain som stedet, hvorfra skuddet faldt. En stor politistyrke trænger ind og starter et blodbad på alle i huset.

Da den franske satiriker Honoré Daumier (1808-1879) hørte om massakren, tegnede han hvad der skulle vise sig at være hans mest berømte værk. Billedet af de myrdede beboere blev et symbol på borgerkongen Louis Philippes tyranni.

Værket er blandt de 125 grafiske tryk af Honoré Daumier, der fra i dag kan ses på Gl. Holtegaard uden for København. Han fik af sin samtid tilnavnet »karikaturkunstens Michelangelo«.

Kongelig satire

Udstillingen er en enestående lejlighed til at komme nærmere ind på denne fremragende tegner, som dominerede et halvt århundrede fransk satirisk kunst.

Honoré Daumier var født som søn af en småhåndværker i den sydfranske by Marseilles. Han blev sat i lære, først som retsbetjent, senere som boghandler, men det var kunsten der trak.

Datidens nyeste teknologi var litografien, som gjorde det nemt at trykke magasiner og dagblade. Daumier lærte sig snart den litografiske teknik og levede nogle år af at tegne plakater.

I begyndelsen af 1830’erne havnede han hos den politiske forlægger Charles Pilipons satiriske magasin La Caricature.

Her begyndte han sin livslange grafiske kampagne med bitter satire over borgerskabets svaghed, det korrupte politi og regeringens inkompetence.

En tegning af borgerkongen, Louis Philippe, som den grådige, altfortærrende middelalderfigur Gargantua fra 1831 skaffede ham et halvt år i spjældet. Pilipon måtte senere lukke La Caricature, men han åbnede i stedet et nyt satirisk tidsskrift, Le Charivari.

Honoré Daumier tegnede i en menneskealder sine sociale karikaturer for tidsskriftet, hvor han latterliggjorde kongen og hængte det borgerlige samfunds dobbeltmoral ud.

Hans skarpe pen tvang i 1835 kongen til at forbyde politiske satirerer, men det standsede ikke Honoré Daumier. Når han ikke måtte tegne statsmanden direkte, tog han fat på hans støtter.

Pilipon fik ideen til serien om Robert Macaire, som i fransk folklore er indbegrebet af en æreløs ærkeslyngel.

Med ham som rollemodel gav Honoré Daumier et billede af datidens begyndende kapitalisme med hele kongeslængets svindlen og børsspekulation.

Borgerlig revolution

Først efter revolutionen i 1848 blev den politiske satire atter fri, og Honoré Daumier skildrede bidsk de kongetro ministres sidste møde og de panikslagne borgere.

Da Louis Napoleon atter forbød den politiske satire i 1852, opfandt Honoré Daumier typen Ratapoil, der er symbol på kejsermagten.

Han er den købte proletar, der hylder kejseren og gør hans beskidte arbejde, når det er nødvendigt, et billede på selve korruptionen.

Også en anden kejserstøtte, kirken, fik Honoré Daumiers skarpe pen at føle.

Hans politiske budskab er den frie borgers krav om frihed og menneskeret.

Ingen har som Honoré Daumier skabt dette revolutionære borgerskabs udtryk i kunsten gennem sine næsten 4000 grafiske tryk.