Da forhandlingerne om en ny overenskomst bryder sammen, udvikler det sig i Randers til 28 dages generalstrejke, den hidtil længste i Danmark.

Den 20. mart 1922 erklærer en samlet fagbevægelse generalstrejke i Randers. Det bliver Danmarkshistoriens hidtil længste generalstrejke, som i praksis lukker hele byen ned i en måned.

Overenskomstforhandlingerne i foråret 1922 er usædvanligt hårde, og særligt i det midtjyske er konflikten optrappet.

Den 1. februar har arbejdsgiverne opsagt overenskomsten og præsenteret et »mæglingsforslag«, som vil betyde massiv lønnedgang for havne- og industriarbejdere.

Fagbevægelsen svarer igen med omfattende strejker og blokader, mens arbejdsgiverne mange steder tyer til lockout og ansætter uorganiserede skruebrækkere.

I Randers udvikler begivenhederne sig voldsomt i løbet af marts, da strejkende havnearbejdere flere gange forsøger at forhindre uorganiserede arbejdere i at losse skibene på havnen.

Politimesteren er ikke sen til at mobilisere alle kræfter for at beskytte arbejdsgivernes interesser og tilkalder 250 soldater fra kasernerne i Aalborg og Viborg for at knuse enhver form for opstand.

Den 18. marts er situationen blevet så ophedet, at hele byen erklæres i undtagelsestilstand og ethvert forsøg på fysisk blokade fra de strejkende arbejderes side vil blive mødt med militær magt. Fagbevægelsens svar bliver at erklære generalstrejke den 20. marts, og allerede næste dag ligger Randers nærmest øde hen bortset fra patruljerende soldater.

Næsten al industri og handel står stille, mens de livsnødvendige funktioner som vand- og elforsyning bliver opretholdt af et udkommanderet nødberedskab, der arbejder under militærbeskyttelse. Nogle enkelte steder kommer det til konfrontationer, men gennemgående er strejken fredelig.

I sidste ende bliver det ikke militæret, der knækker de strejkende randrusianere, men manglende kampvilje i resten af landet.

Den 4. april indgår arbejdsmarkedets parter forlig på landsplan, og den 17. april opgiver arbejderne i Randers deres strejke. De må nu acceptere en 15 procent lønnedgang og mange af de lockoutede bliver ikke genansat.

Med sine 28 dage er strejken i Randers den længste periode med generalstrejke i Danmarkshistorien og den er gået over i historien under det, noget misvisende, navn ”revolutionen i Randers”.