"Det er for jer, børnene, at jeg gør mit arbejde, at jeg synger, at jeg kæmper, og at jeg elsker", skriver Joan Baez i biografien "Daggry".
Joan Baez, sanger med vidunderlig stemme og samtidig politisk aktivist, fylder 75 år. Hun er født den 9. januar 1941 i Staten Island, New York.
Joan er samtidig dybt engageret i kampen mod Vietnamkrigen og arresteres flere gange.
Baez har indspillet over 30 albums, på engelsk og spansk. Hun startede som protest- og folkesanger men indspiller i dag også rock, pop og gospel.
Barndom – ungdom
Moderen var af skotsk oprindelse, mens faderen var mexicaner, og religiøst blev familien kvækere. Noget der også afspejler sig i hendes pacifistiske og sociale engagement. Faderens arbejde i UNESCO betød at familien rejste meget, og familien boede periodisk i Frankrig, England, Spanien og Mellemøsten, herunder et år i Irak.
I 1956 hørte hun borgerretskæmperen Martin Luther King og engagerede sig i kampen for borgerrettigheder. De blev senere venner. Allerede som 17-årig arresteredes hun for civil ulydighed.
Joan Baez lærte hurtigt at spille musik, og efter en koncert med Pete Seeger var retningen givet. Hun optrådte oftere og oftere med hans sange, især We Shall Overcome.
Pete Seeger giver inspirationen
Hendes familie flytter i 1958 til Boston, hvor hun frekventerer universitetet, de små folk-klubber og coffeshops. Allerede året efter optræder hun på verdens største folk festival, ’Newport Folk Festival’. Det resulterer i hendes debutalbum "Joan Baez" (1960).
Hendes tre første albums modtager alle guld og er på hitlisten over et år. Hendes største hits er The Night They Drove Old Dixie Down, There but for Fortune, Farewell Angelina, Joe Hill og We Shall Overcome, som hun turnerer USA tyndt med. Ved den store borgerrettighedsmarch i Washington i 1963 synger hun sangen for dens 250.000 deltagere.
Joan Baez er stjerne og kæreste med Bob Dylan, som hun mødte i Greenwich Villages folk-miljø i 1961, hvor hun introducerede ham for et større publikum. Hun er samtidig dybt engageret i kampen mod Vietnamkrigen og arresteres flere gange. Samtidig nægter hun at betale skat, der går til krigen.
Militærnægternes stemme
I 1964, da The Beatles turnerer i USA, er hun med. I 1965 åbner hun en skole, der underviser i ikke-voldelig protest, og året efter kommer hendes første selvbiografi, "Daggry", som beretter om hendes liv, hendes krigsmodstand, og bogen er dedikeret til "de mænd, som bliver sat i fængsel, fordi de nægter at gøre militærtjeneste". Hun medvirker også i Pennebakers Dylan-film, "Don’t look Back" (1967), hvori den skotske sanger Donovan også optræder.
Efter en række smukke albums, herunder Farewell, Angelina, (1965) Noel (1966) og Joan (1967) rejste hun i 1968 til Nashville. I 1974 indspiller hun det fine spansksprogede album "Gracias a la Vida", som bliver hendes mest solgte.
Dylan er hovedpersonen på hendes album "Diamonds & Rust", (1975).
På dette tidspunkt idømmes hun 90 dages fængsel for at blokere en kaserne, og hun udsender det poetisk smukke album, "Baptism".
Woodstock, Dylan og Midtfyn
I 1968 gifter hun sig med militærnægteren David Harris. De bosætter sig i et vegetarisk kollektiv, Struggle Mountain. David fængsles for sin krigsmodstand, og en gravid Baez hylder ham på den legendariske Woodstock festival i 1969. Hun udsender det smukke "Davids Album", og hun er nu både "Peacenik", "Queen of Folk" og mor til sønnen Gabriel, som i dag er trommeslager i hendes backing group. Joan og David bliver skilt i 1973.
I 1971 indspiller hun den smukke Balladen om Sacco and Vanzetti til soundtracket om de to italienske anarkister, der blev uskyldigt henrettet i USA i 1927, trods verdens protester.
I 1972 besøger hun Nordvietnam under USA’s terrorbombardementer. Det resulterer i albummet, "Where Are You Now, My Son", (1973) hvor titelsangen på 23 minutter er et mix af tale, digt og lydspor fra bombardementerne.
Trods hendes brud med Dylan, er hun med på hans Rolling Thunder Tour i 1975-76 og hans film "Renaldo og Clara"(1978).
Baez er desuden aktiv i kampen mod dødsstraf, for homoseksuelles rettigheder og kampen for et bedre miljø.
Joan Baez er nu dybt involveret i Amnesty International og stifter i slutningen af 1970’erne sin egen menneskerettighedsgruppe, Humanitas International, der kritisere overtrædelser i både øst og vest. Hun optræder de næste par år både i Israel og på Vestbredden for palæstinenserne. I 1993 er hun den første kunstner i det krigshærgede Bosnien-Herzegovina i et forsøg på at gøre opmærksom på overgrebene. Samme år oplever tusinder hende på Midtfyns Festivalen som en del af hendes verdensturne og promotion af albummet "Play Me Backwards".
En vidunderlig stemme for fred og frihed
I 1996 udsendes en samling med hendes "greatest hits". På denne samling kan man også for første gang høre indspilninger fra Joan Baez’ tidligere optrædener på Newport Festivalen. Et must for fans.
Baez er desuden aktiv i kampen mod dødsstraf, for homoseksuelles rettigheder og kampen for et bedre miljø.
I 2007 synger hun duet på John Mellencamps vidunderlige album, Freedom Road, som han kalder et "Woody Guthrie rock album".
Når Joan Baez ikke turnerer eller er involveret i politiske kampe, bor hun i dag i Woodside, Californien, og bruger tiden på at skrive, meditere og "være tæt på naturen".
Om Joan Baez kan man sige, at hun var der, da det skete, og bidrog med sin stemme og sit mod. Og hun bidrager fortsat til kampen.
En sand peacenik med en vidunderlig stemme.
Kilder:
Joan Baez: Daggry. Rhodos 1971
Joan Baez: And a Voice to Sing With. 1987
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278