”I tilfælde af uoverensstemmelse mellem kortet og terrænet, følg da terrænet”. Dette råd findes i en norsk håndbog for fjeldvandrere. Det var også et af Ole Krarups yndlingscitater.

Et citat vi ofte hørte ham bruge – ikke mindst i EU-parlamentet som udgangspunkt for mange skarpsindige pointer. Et citat, der illustrerer og på mange måder indkapsler den Ole, som har forladt denne verden – og som på ingen måde lod sig indkapsle.

Og et citat, som vi er flere, der har taget med os, som en af de mange påmindelser og læresætninger, Ole Krarup har tilføjet til mange menneskers håndbøger til Vejen igennem Livet.

Dedikeret, principfast og lynende intelligent

Da jeg i starten af mit voksenliv stødte på Ole, blev jeg straks klar over, at her var et ganske særligt, dedikeret, principfast og lynende intelligent menneske.

Og da jeg i 2001 kom til Bruxelles som praktikant for dr. jur. MEP Ole Krarup, oplevede jeg Oles uimponerede og skarpsindige tilgang til arbejdet – og til mennesker. Han så lige igennem til det vigtigste, og var knivskarp i sine formuleringer.

Ole virkede som en magnet; vi samledes altid på Oles kontor. Og han kunne være sarkastisk på en så vidunderlig måde, at selv de, der syntes at lide af eksempelvis ”fremskredet, uhelbredelig kværulantforrykthed” blev tiltrukket.

Men Ole kunne ikke gå på vandet. Han cyklede ofte, og tog også cyklen med toget, når han var rundt i landet til et hav af møder. Han cyklede også på arbejde, når der var samlinger i Strasbourg. Og det var på vej til parlamentet, han blev påkørt i 2005 og herefter i nogle forfærdelige døgn kæmpede for sit liv. Og sejrede.

På hænder for folkestyret

Seje Ole kunne ikke gå på vandet. Men han kunne stå og gå på hænder.

Han stod også på hænder for folkestyret. Ole var en vaskeægte demokratiforkæmper. Han troede på og kæmpede for et Danmark og et Europa, hvor lovgivningen, spillereglerne, er til for mennesker.

Er kortet ikke i overensstemmelse med virkeligheden, mente Ole, så er det vores pligt at følge ”terrænet” og at ændre ”kortet”.

Samtidig skal vi stå på en fast fundament. Nemlig demokrati, retssikkerhed, international solidaritet og alternativer til EU, herunder et tættere nordisk samarbejde.

Ole Krarup selv var venstresocialist, men han insisterede på, at kampen for folkestyre, retssikkerhed og internationalt, ligeværdigt samarbejde var almengyldig og tværpolitisk.

Han lagde mange kræfter i Retsvidenskabeligt Institut, i at bestyre fagene forvaltningsret, statsret, arbejdsret og samfundsjura – samt i EU-modstanden.

I perioden 1994-2006 var han medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor han var medlem af Udvalget om Retlige Anliggender, af Borgernes Rettigheder og af Budgetkontroludvalget samt en række delegationer.

Han kæmpede også for folkestyret og for retssikkerheden i retssalene. Ikke mindst satte Ole Krarup sig som advokat i spidsen for at få anerkendt, at den danske tiltræden til først Maastrichttrakaten og siden Lissabontraktaten var grundlovsstridige, fordi det ikke skete efter Grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse.

En uvurderlig indsats

Ole Krarup blev aldrig helt den samme efter ulykken i Strasbourg, men han ydede igennem en menneskealder en uvurderlig indsats for debatten om folkestyrets trange kår i EU.

Hans saglige, skarpe og dybtfølte engagement kan aflæses direkte i vidensniveauet om EU herhjemme, i folkeafstemningsresultater og i Danmarks løsere tilknytning til unionen. Ole kæmpede og gjorde en kæmpe forskel – og han gjorde det på sin egen måde.

Ole Krarup sov stille ind på et plejecenter. Han blev 82 år.

Æret være Oles minde og tak for alt, hvad du gjorde og kæmpede for!

Bisættelsen vil finde sted 21. oktober kl. 12:30 fra Kapellet i Helsingør.