Tirsdag blev et bredt flertal i Folketinget enige om en ny lov, der gør det muligt for flere personer end tidligere at søge om erstatning på grund af kræft udløst af asbest.

Vi kan ikke gøre de syge raske, men med godtgørelses-ordningen kan vi som samfund tage ansvaret på os for brugen af et livsfarligt materiale, som har ført til uhelbredelig sygdom og død.
Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse

Loven kommer til at omfatte såkaldt andenhåndseksponerede asbestofre, hvilket vil sige personer, der har fået kræft på grund af asbest fra en industriel kilde, men uden at de selv har arbejdet med asbest. Det kan eksempelvis være personer, som har boet eller gået i skole i nærheden af den tidligere Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, hvor produktionen af blandt andet tagplader indeholdt asbest.

Forslaget, der udvider den nuværende lovgivning på området, var stillet af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

– Det er kun rimeligt og retfærdigt, at vi nu har fået udvidet muligheden for at få erstatning, siger en tilfreds minister.

Kræftens Bekæmpelse har i flere år arbejdet for en forbedring af loven om godtgørelse, og Jesper Fisker, administrerende direktør, glæder sig over, at politikerne tager ansvar for asbestskandalens ofre:

– Vi er meget taknemmelige for den nye lov og for, at udløbsdatoen for godtgørelsen samtidig ophæves. Vi kan ikke gøre de syge raske, men med godtgørelsesordningen kan vi som samfund tage ansvaret på os for brugen af et livsfarligt materiale, som har ført til uhelbredelig sygdom og død, siger Jesper Fisker.

Fra forskning til ny lovgivning

Den nye lov træder i kraft 1. juli 2021 og er en udvidelse af den ordning, der i dag giver ret til en godtgørelse på 170.000 kroner til de tidligere asbestarbejderes ægtefæller/partnere, børn og øvrige medlemmer af husstanden.

Loven bygger på en række forskningsresultater fra Aalborg Universitetshospital, der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har undersøgt den forøgede forekomst af malignt mesotheliom i Nordjylland. Malignt mesotheliom er en sjælden kræftsygdom, der kun opstår, hvis man har været udsat for asbeststøv. Sygdommen opstår hovedsageligt i lungehinderne, og derfor taler man oftest om lungehindekræft i forbindelse med asbest.

Igennem flere årtier brugte Dansk Eternitfabrik i Aalborg asbest i produktionen, og forskere har dokumenteret, at ikke kun asbestarbejderne selv, men også deres ægtefæller/partnere og børn har en forøget risiko for at udvikle kræftsygdommen mange år senere, fordi arbejderne slæbte det livsfarlige asbeststøv med sig hjem.

– Brugen af asbest i Danmark var en skandale og har ud over de mennesker, der direkte har arbejdet med asbest, også ramt en række ofre, der ikke har gjort andet end at bo eller gå i skole ’det forkerte sted’. Det har været meget vigtigt for os, at de skulle have en anerkendelse af den uretfærdighed, der har ramt dem, siger Jesper Fisker.

I 2015 åbnede Aalborg Arbejdermuseum - Eternitten. En gammel silo er bevaret på fabriksgrunden til minde om fabriksarbejderne, hvoraf mange blev ofre for arbejdet med asbest.

Aalborg Arbejdermuseum Eternitten

Asbest slår ihjel

Selvom asbest helt tilbage i 1954 blev forbundet med lungekræft og i 1960 blev påvist som hovedårsag til malignt mesotheliom, så blev anvendelsen af asbest først gradvist forbudt i Danmark i perioden 1972-1986. Og først i 2005 blev anvendelsen af asbest helt forbudt i Danmark.

Da asbest tidligere indgik i mange byggematerialer, så bliver håndværkere trods forbuddet den dag i dag udsat for asbeststøv – ofte uden at de på forhånd er blevet advaret om det. Det sker typisk i forbindelse med renovering af gamle bygninger og fjernvarmeanlæg, som Arbejderen tidligere har skrevet om.

>>LÆS OGSÅ: 100 VVS'ere udsat for asbest i København

Ifølge Cancerregistret var der i perioden 1997-2016 er en stigning på 50 procent i antallet af patienter med malignt mesotheliom fra 96 til 144.

>>LÆS OGSÅ: Regeringen vil afsætte flere penge til ofre for asbest i næste års finanslov