Politiet skal blive mere lydhøre overfor hadforbrydelser. Det var udmeldingen fra landets justitsminister på et samråd i Folketingets Retsudvalg efter en stribe overfald på muslimske kvinder med tørklæde på åben gade.

Der er behov for, at politiet arbejder på at blive mere lydhøre over for anmeldelser af hadforbrydelser.
Nick Hækkerup, justitsminister

– Der er behov for, at politiet arbejder på at blive mere lydhøre over for anmeldelser af hadforbrydelser, og at politiet får den rigtige uddannelse til at tage imod personer, der bliver udsat for hadforbrydelser, lød det fra justitsminister Nick Hækkerup.

Samrådet kommer efter en række eksempler på hadforbrydelser mod muslimske medborgere.

Slået og kaldt "perkerluder"

I februar blev en muslimsk kvinde overfaldet af et ægtepar bevæbnet med en ratlås. Parret kaldte kvinden for "perkerluder" og sagde, at hun skulle "skride hjem, hvor hun kommer fra". Kvinden måtte efterfølgende på skadestuen for at blive behandlet for sine skader.

I sidste måned blev en anden muslimsk kvinde overfaldet ved højlys dag på Amager i København. Ifølge kvinden blev hun slået og sparket af en mand, der råbte, at hun skulle skride hjem til sit eget land.

– Der dukker flere og flere sager op. Der mangler politisk fokus på hadforbrydelser. Det, der gør hadforbrydelser særligt alvorlige, er, at når man går efter en kvinde med tørklæde, så rammer man alle kvinder med tørklæde, forklarer politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique, der havde taget initiativ til samrådet.

De seneste tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af anmeldte hadforbrydelser er steget med 27 procent fra 2018 til 2019 – fra 449 sager i 2018 til 569 sager i 2019.

Stigningen i hadforbrydelser er især sket på baggrund af hudfarve, etnicitet og religion.

Ifølge Justitsministeriets egen Offerundersøgelse vurderer op mod 5000 mennesker, at de har været udsat for en hadforbrydelse.

– Man skulle tro, at når de her sager når medierne, så vil regeringen, statsministeren og justitsministeren reagere. Jeg har forsøgt at få statsministeren til at tage utvetydig afstand, på samme måde som hun gør, når indvandrerdrenge skaber utryghed på s-togstationer. Der er brug for, at statsministeren kommer på banen. Men der har været total radiotavshed, konstaterer Sikandar Siddique.

Har politikerne et ansvar?

Har politikerne selv et ansvar for, at antallet af hadbrydelser i resten af samfundet stiger? Det spørgsmål forsøgte Sikandar Siddique endnu en gang at få justitsministeren til at forholde sig til.

– Forskning viser, at politikernes retorik kan forplante et had ude i samfundet, der kan føre til racistisk motiverede overfald. Der er en række eksempler på hadefuld retorik de sidste 20 år. Mener ministeren, at der er en sammenhæng mellem den dehumaniserende retorik og udbredelsen af hadforbrydelser mod især muslimske kvinder? Ligger en del af nøglen til færre hadforbrydelser hos os politikere, spurgte Sikandar Siddique.

Han henviser til Dansk Folkepartis kampagne "Smid Tørklædet og meld dig ind i Danmark", Konservatives kampagne "Stop Naziislamisme" og til Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, der i december fra Folketingets talerstol udtalte: "Det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives i institutioner og på skoler og offentlige arbejdspladser, og det skal der sættes en stopper for".

Men justitsministeren har i et skriftligt svar til Sikandar Siddique forud for samrådet gjort det klart, at han "vil ikke gisne om, hvad der udløser overfald på mennesker, der eksempelvis bærer tørklæde". Og på samrådet fastholdt justitsministeren, at der skal være "vide rammer" for ytringsfriheden.

– Vi skal have vide rammer for vores ytringsfrihed. Det kan være med til at sikre, at vi har en ”ventil”, så der ikke opbygges holdninger eller situationer, der kan føre til kriminalitet, lød svaret fra justitsministeren.

Nej til handlingsplan

Regeringen har tidligere besluttet at udarbejde en handlingsplan mod antisemitisme. Sikandar Siddique opfordrede justitsministeren til at udarbejde en lignende handlingsplan, der skal bekæmpe det stigende had mod muslimer.

– Statistikkerne viser, at muslimske minoriteter er særligt udsatte. Derfor bør vi også have en national handlingsplan med konkrete initiativer til at bekæmpe islamofobien, diskriminationen og verbale og fysiske overfald, forklarede Sikandar Siddique.

Justitsministeren afviser dog at udarbejde en handlingsplan mod islamofobi. Han henviser i stedet til, at der i politiforliget skal være "en række konkrete initiativer".

Manglende afstandstagen fra had mod muslimer

I november 2019 vakte det landsdækkende opsigt, da flere gravsten på den jødiske kirkegård i Randers blev overmalet i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten. Samtidig blev flere jøder udsat for hærværk og chikane på deres privatadresser.

Efterfølgende er medlemmer af den højreekstreme bevægelse Nordfront dømt skyldige i racisme og hærværk.

I sidste måned var Nordfront på spil igen, og udsatte 12 pizzariaer og kebabsteder i Randers for hærværk.

Men Nordfronts hærværk mod pizzariaerne fik ikke samme landsdækkende opmærksomhed i medierne hos statsministeren og de øvrige politikere som hærværket mod den jødiske kirkegård.

Ifølge Sikandar Siddique har regeringen ikke taget afstand fra de seneste voldelige overgreb mod muslimer med tørklæde.

– Statsministeren og justitsministeren er stille om de her hadforbrydelser, på trods af at flere medier har henvendt sig, konstaterede Sikandar Siddique og fortsatte:

– Da det jødiske samfund blev udsat for hadforbrydelser, var man ude i store interviews i flere medier og kræve en handlingsplan og konkrete initiativer, og statsministeren tog afstand fra hærværket. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor statsministeren er så tavs, når det gælder hadforbrydelser mod de muslimske minoriteter.

Den socialdemokratiske retsordfører Jeppe Bruus forsøgte at komme justitsministeren til hjælp.

– Afstandtagen fra hadforbrydelser begået mod muslimer skal ikke måles på, om der laves en social medieopdatering, lød Jeppe Bruus' kommentar.

Og justitsministeren selv afviste også at kommentere de aktuelle hadforbrydelser.

– Jeg kan som justitsminister ikke kommentere konkrete sager, fordi jeg risikerer at lægge et urimeligt pres på domstolene, lød justitsministerens forklaring.

Frivillig efteruddannelse

I forbindelse med samrådet har Justitsministeriet fremsendt det undervisningsmateriale, som politiet bliver undervist i på et dags-efteruddannelseskursus i hadforbrydelser, som landets betjente frivilligt kan deltage i.

Af materialet fremgår det, at der i løbet af endagskurset er afsat 35 minutter til, at politibetjentene kan arbejde med en hadforbrydelsescase. Herudover er der en halv times gennemgang af registrering af hadforbrydelser. Efteruddannelsen er ikke obligatorisk.

Disse forhold vil justitsministeren ikke lave om på. Ministeren mener, at det fortsat skal være frivilligt for betjentene at efteruddanne sig i hadforbrydelser.

– Vi skal passe med at tro, at os på Christiansborg kender virkeligheden bedre end de betjente, der går rundt ude i virkeligheden hver dag og oplever de sorte sider af samfundet, der findes derude, siger Nick Hækkerup.

Han fortsætter:

– Det nye politiforlig styrker politiets efteruddannelse i hadforbrydelser fra 2022, så politiet bliver bedre til at håndtere de ofre, der anmelder hadforbrydelser og bliver bedre til at identificere og registrere hadforbrydelser.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her