En ny lovændring giver politiet ret til at få adgang til borgeres og virksomheders personlige bankoplysninger uden at spørge en dommer, hvis der er mistanke om økonomisk kriminalitet eller finansiering af terrorisme.

Lovændringen er vedtaget med opbakning fra samtlige partier bag politiforliget, som ud over regeringen tæller Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige. Venstre og Liberal Alliance stemte imod lovændringen.

Hidtil har en uafhængig dommer vurderet, om politiet skal have adgang til borgeres og virksomheders bankkonti.

De nye muligheder, for at politiet kan indhente personlige bankoplysninger uden dommerkendelse, vækker bekymring hos en række eksperter og organisationer.

Dommerforeningen advarer i sit høringssvar om, at “forslaget rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål”.

Også ved Østre Landsret vækker lovændringen bekymring: “Justitsministeriet opfordres til at overveje de retssikkerhedsmæssige aspekter af den foreslåede ændring af retstilstanden”, lyder det i domstolens høringssvar.

SF: “Dommerkendelse er bare papir”

Kritikken fra Dommerforeningen og Østre Landsret preller dog af på SF’s retsordfører Karina Lorentzen.

– Jeg ved godt, at Dommerforeningen mener, at det her giver en dårligere retssikkerhed, fordi der ikke længere er en automatisk domstolsprøvelse af editionskendelser, og i princippet er det jo også rigtigt.

Hun fortsætter:

– Men eftersom kendelserne nærmest altid gives, og bankerne i praksis aldrig har kommentarer, når de udleverer de her oplysninger, så virker det, helt ærligt, lidt som papir for papirets skyld. Derfor synes jeg, at det godt kan forsvares, selvom det måske vil afføde drillende bemærkninger fra justitsministeren, når vi fremover skal diskutere sager, hvor ministeren har lyst til at fravige brugen af dommerkendelser.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Enhedslistens retsordfører Rosa Lund, der også har stemt for lovændringen.

Partierne bag lovændringen håber på at kunne spare otte millioner kroner, fordi politiet ikke længere skal forbi en dommer. Besparelsen skal bruges til at finansiere det nye politiforlig.

Omfattende overvågning uden dommerkendelse

Hidtil har en uafhængig dommer vurderet, om politiet skal have adgang til borgeres og virksomheders bankkonti. Men fremover skal politiet kunne give sig selv adgang til de personlige oplysninger.

Det er ikke kun bankoplysninger, som politiet nu får adgang til uden dommerkendelse. Ifølge den nye lov skal politiet have adgang til oplysninger om “transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende” i sager om økonomisk kriminalitet eller finansiering af terror.

Politiet skal eksempelvis kunne give sig selv adgang til kundeforhold og kundeaktivitet vedrørende konti, depoter eller bokse – herunder korrespondancer, posteringsoversigter, kontooversigter og oprettelsesdokumenter.

Politiet skal også – uden dommerkendelse – kunne følge borgeres og virksomheders transaktioner til advokater, revisorer og andre rådgivere og tjenesteydere.

Også borgernes brug af NemID og anvendt IP-adresse skal politiet have adgang til uden dommerkendelse. Opremsningen af de nye muligheder for politiets adgang til informationer uden dommerkendelse er ikke udtømmende, understreger politikerne i bemærkningerne til den nye lov.

Hidtil har domstolene sikret, at bankerne bliver hørt, når politiet kræver adgang til de personlige oplysninger. Men politiet behøver ikke længere at høre banker, før man kræver adgang til de personlige oplysninger.

Dommerforeningen advarer om, at afskaffelsen af høringen af bankerne vil medføre en “risiko for, at politiets oplysningsgrundlag er mangelfuldt”.

Dommerkendelser er for ressourcekrævende

Justitsministeren og partierne bag begrunder lovændringen med, at man ønsker at mindske politiets ressourceforbrug og effektivisere efterforskning af økonomisk kriminalitet.

I sit høringssvar kalder Landsforeningen af Forsvarsadvokater lovændringen og begrundelsen for “meget betænkeligt og udtryk for en glidebane, idet ressourcemæssige betragtninger altid vil tale imod, at domstolene skal involveres i politiets efterforskning”.

Forsvarsadvokaterne konstaterer, at de oplysninger, der ligger hos banker og andre finansielle virksomheder, ikke går tabt, fordi politiet skal afvente en dommerkendelse.

Dommerforeningen understreger, at “det ikke er rimeligt at anse domstolskontrollen for et væsentligt forsinkende eller i øvrigt bureaukratisk element”.

Desuden har politiet allerede i dag mulighed for – i helt særlige, hastende sager – at indhente oplysningerne selv og først efterfølgende lade en dommer tage stilling.