23 Sep 2021  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Aktivister inviterer til debat: Københavns boliger – for borgere eller spekulanter?

Onlinedebatmøde

Aktivister inviterer til debat: Københavns boliger – for borgere eller spekulanter?

Bypolitisk Forum sætter på et onlinemøde på mandag byudviklingen i København til debat: Skal boligerne i hovedstaden være for borgerne eller for spekulanter?

Københavnske borgere kæmper i øjeblikket mod flere boligprojekter, der truer hovedstadens grønne åndehuller.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Hvilke boliger er der brug for i København, og kan markedet levere dem?

Sådan lyder et par af de spørgsmål, som Bypolitisk Forum sætter til debat på et offentligt onlinemøde mandag den 26. april.

I dag kigger man først og fremmest på, om der kan tjenes penge på et projekt.
Hans Thor Andersen, kulturgeograf

Mødet kommer, samtidig med at flere store bolig-, ejendoms- og trafikprojekter i København er ved at blive igangsat.

Velfærd eller spekulation

Blandt oplægsholderne er kulturgeograf og forskningschef for Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, Hans Thor Andersen.

Han mener, at boliger, bygninger og veje blevet et mål i sig selv for spekulanter, der vil tjene penge på at bygge.

– I dag styres boligpolitikken i højere og højere grad af eksterne investeringer. Det betyder, at markedet i høj grad styrer boligpriserne og byudviklingen, forklarer Hans Thor Andersen til Arbejderen.

Det nye fokus på boliger som et investeringsobjekt har en række konsekvenser, forklarer forskeren:

– I dag kigger man først og fremmest på, om der kan tjenes penge på et projekt – mens udviklingen af selve byen og projekter for almindelige mennesker kommer i anden række. Eksempelvis bebygger man havnearealer og industriarealer, som man kunne have valgt at omdanne til grønne områder.

– På Vesterbro må man lave legepladser på tagene, fordi grundene på jorden er alt for dyre. Det er tegn på, at der kun er én ting, der tæller: Hvor mange penge kan der tjenes på den her grund, mener Hans Thor Andersen.

Han nævner den kunstige ø Lynetteholmen som et eksempel på, at fokus er på at hente investeringer til København.

– Lynetteholmen er et godt eksempel på, at man hælder milliarder i at oprette en kunstig ø samt bygge en tunnel, så man kan køre ud til en kunstig ø, selvom der ikke er det store behov for den ø.

Investeringer i boliger og andre ejendomme i Danmark er sikre investeringer. Derfor er især udenlandsk kapital interesseret i Danmark. Investeringerne skruer priserne i vejret og gør det dyrt for almindelige mennesker at købe bolig i København.

– Det betyder, at byen bliver delt op i sociale skel – hvor nogle meget privilegerede mennesker bor i "parallelsamfund" i særlige kvarterer med havudsigt, og hvis børn går i de samme skoler og lever et helt andet liv, afsondret fra almindelige mennesker. Byen og samfundet bliver delt op.

Demokratiet sættes ud af spil

De store økonomiske interesser presser almindelige menneskers mulighed for at få indflydelse på, hvordan deres egen by skal se ud.

En meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening viser eksempelvis, at 76 procent af københavnerne er helt eller delvist imod byggeriet på Amager Fælled.

– Tidligere var planlægningen af byudviklingsprojekter som Amager Fælled og Lynetteholmen demokratisk forankret, hvor borgerne og de lokale råd blev hørt. Men nu bliver vigtige byudviklingsprojekter som eksempelvis Lynetteholmen vedtaget bag lukkede døre, og pludselig står statsministeren og overborgmesteren frem og proklamerer: "Nu bygger vi en kunstig ø", konstaterer Hans Thor Andersen.

Men sådan behøver det ikke være, understreger forskeren:

– Vi kunne have valgt noget andet, men det bliver slet ikke debatteret, fordi nu har man lagt sig fast på en køreplan for at bygge Lynetteholm. Men det er ikke en naturlov, at det skal være sådan, understreger Hans Thor Andersen.

Der er nemlig også en anden mulighed: At gøre boliger, bygninger og veje til en del af at sikre et godt velfærdssamfund.

– Danmark har tidligere haft en velfærdsorienteret boligpolitik og byudvikling med vægt på at sikre gode boliger til alle. I 1960'erne og 1970'erne blev der bygget masser af boliger på den københavnske vestegn, som almindelige mennesker kunne betale, forklarer Hans Thor Andersen til Arbejderen.

Samtidig skete der en enorm byfornyelse, hvor de nedslidte lejligheder med lokum i gården blev sat i stand. Det gav mange mennesker mulighed for at flytte ud af den københavnske slum og ind i en moderne bolig.

– Det er et politisk valg. Derfor kan vi også gøre det anderledes. Vi behøver ikke at acceptere, at det er "markedet", der styrer byudviklingen.

Spekulationer skruer boligpriser i vejret

I panelet til debatmødet sidder også økonom Carl-Aage Jensen.

Han glæder sig til at deltage i mødet, som han håber på kan være med til at sætte fokus på, at det er muligt at vende udviklingen.

– Københavns Kommune har overladt det til markedet at føre boligpolitik i København. Politikerne har fokus på, hvad investorerne har brug for. Vi borgere skal sætte en anden dagsorden, der sætter fokus på vores behov og stiller krav til, hvad det er for en by, vi vil have: Er det en by for kapital og investorer eller en by for almindelige mennesker, siger Carl-Aage Jensen til Arbejderen.

En konsekvens af spekulanternes og investorernes indtog på det københavnske boligmarked er, at huspriserne og priserne på byggegrunde er eksploderet de senere år.

Det har gjort det umuligt for helt almindelige mennesker at købe en bolig i København.

Carl-Aage Jensen har undersøgt, hvornår Arbejdernes Landsbank vil låne penge ud til boligkøb.

– Hvis du tjener en million om året og kan stille med 200.000 kroner i udbetaling, kan du få lov til at låne 3,7 millioner kroner. I København kan du stort set ikke engang få en byggegrund for de penge. Det siger noget om, hvor stor en månedlig indtægt du skal have – to personer der tjener 50.000 kroner om måneden – før du kan komme ind på boligmarkedet i København.

Han har ikke megen tiltro til Borgerepræsentationens plan om at bygge nye boliger på det tidligere fredede område på Amager Fælled og ved at oprette en kunstig ø, Lynetteholm.

– Københavns Kommune tror, at man kan bygge priserne væk. Det er en illusion at tro, at hvis bare der bliver bygget masser af boliger, så kan man holde priserne i ro i København. Det er den filosofi, der ligger bag planerne om at bygge Lynetteholm og på Amager Fælled, forklarer Carl-Aage Jensen.

Han fortsætter:

– Problemet er, at flere boliger i sig selv ikke løser problemet med høje boligpriser. Der er allerede i dag masser af ledige boliger i København. Men de er for dyre til, at almindelige mennesker har råd til at bo i dem. I dag bliver der bygget masser af nye boliger – med den forventning, at huspriserne stiger. Dermed er de nye boliger med til at holde priserne kunstigt oppe. Der er jo kun ét centrum – København – og flere boliger i København vil bare tiltrække endnu flere folk med penge, der har råd til at betale de dyre huslejer. Det gavner ikke den almindelige københavner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. apr. 2021 - 06:15   23. apr. 2021 - 10:33

Indland

ml@arbejderen.dk