Almene boligområder, der har knoklet med at få beboere i arbejde og ud af kriminalitet og på den måde er kommet af den hårde ghettoliste, skal alligevel rive boliger ned eller sælge dem til private. I hvert fald hvis det står til Socialdemokratiet.

Det er totalt solidarisk og retfærdigt og bekæmper ulighed i samfundet.
Tanja Larsson, Socialdemokratiets boligordfører

Med et nyt lovforslag vil regeringen pålægge boligområder, som er kommet af den hårde ghettoliste, at de fortsat skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent. Noget som indtil videre kun er sket gennem salg og nedrivninger af boliger, men som teknisk set også kan opnås ved at udvide den samlede boligmasse.

– Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området. Vi skal holde fast og hjælpe dem til at blive endnu bedre boligområder. Det er totalt solidarisk og retfærdigt og bekæmper ulighed i samfundet, forklarede den socialdemokratiske boligordfører, Tanja Larsson, da lovforslaget blev førstebehandlet i sidste uge.

Også boligminister Kaare Dybvad gik på talerstolen for at forsvare sit lovforslag.

– Formålet med en udviklingsplan er at sikre en gennemgribende fysisk forandring af området blandet med en nedbringelse af andelen af almene familieboliger – også selvom området ikke længere opfylder betingelsen for at være et hårdt ghettområde, lød argumentet fra boligministeren.

– Der skal sikres en langsigtet forandring i de mest belastede boligområder. Det er ikke unaturligt, at nogle boligområder i et år kommer af listen for at komme på listen året efter. Men det betyder ikke, at områderne ikke skal omdannes. Det skal de selvfølgelig. Hensigten med indsatsen er at forbedre de her områder. Det hjælper ikke noget at give op på halvvejen.

Mål nået uden nedrivninger

Enhedslisten tog som det eneste parti ordet for at stille kritiske spørgsmål og tale imod forslaget.

– Socialdemokratiet vil reducere antallet af de "farlige" almene familieboliger i boligområder, der er kommet af den hårde ghettoliste. De her boligområder er kommet af den hårde ghettoliste uden at reducere i antallet af familieboliger. Alligevel vil Socialdemokratiet fjerne de almene familieboliger, konstaterede Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen.

Han fortsatte:

– Områder er blevet mindre kriminelle, og flere er kommet i arbejde. Alligevel vil man nu straffe beboerne og tage boligen fra flere af dem, der bor i de her områder. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, bliver almene boligområder, der er kommet af den hårde ghettoliste, pålagt at agere som om de var en hård ghetto.

Det er hidtil lykkedes for fire boligområder – Agervang i Holbæk, Finlandsparken i Vejle, Gadehavegård i Høje Taastrup og Munkebo i Kolding – at komme af den hårde ghettoliste uden at rive en eneste bolig ned, men ved hjælp af boligsocialt arbejde, der har fået flere beboere i arbejde og ud af kriminalitet.

– De fire boligområder er kommet af den hårde ghettoliste uden at reducere de almene familieboliger med 60 procent, men ved at lave en indsats for beskæftigelse og for at forebygge kriminalitet. Udviklingsplanerne er flere steder blevet overhalet af virkeligheden. Hvorfor holde fast i at reducere antallet af almene familieboliger. Vi har brug for flere – ikke færre – almene boliger, påpegede Søren Egge Rasmussen.

Kritiske høringssvar

Også udenfor Folketinget møder lovforslaget kritik.

I Lejernes Landsorganisation (LLO) advarer man om, at lovforslaget skaber en situation, hvor "patienten er kureret, men operationen fortsætter".

LLO opfordrer Folketinget til "at undlade at bruge yderligere indgreb eller økonomske midler til at opnå et mål, der allerede er nået, og dermed undlader at gennemføre de udviklingsplaner, som glædeligt måtte have vist sig overflødige."

I stedet bør Folketinget glæde sig over, at de politiske mål i parallelsamfundspakken kan nås med "mindre indgribende midler overfor borgerne, herunder at en række mennesker slipper for at miste en god og betalelig bolig".

Også Rådet for Etniske Minoriteter advarer om, at lovforslaget vil have voldsomme konsekvenser for beboerne.

"Det er rådets holdning, at man ikke kan straffe sig til bedre integration. Udsatte boligområder skal derimod løftes og ikke straffes. Fastholdelse af udviklingsplanerne i en situation, hvor det er lykkedes for et boligområde at komme af ghettolisterne, har voldsomme konsekvenser for et boligområde generelt, idet det drejer sig om både nedrivning af beboernes hjem og afhændelse af almene boliger til private investorer, hvilket formentlig vil føre til drastiske huslejestigninger. Det er derudover meget voldsomt for de enkelte familier at blive flyttet mod deres vilje", skriver rådet blandt andet i sit høringssvar.

Skal afvise arbejdsløse

Lovforslaget får også konsekvenser for, hvem der skal kunne flytte ind i alle de boligområder, der er kommet af den hårde ghettoliste.

Regeringen kræver nemlig at de tidligere såkaldt "hårde ghettoområder" skal afvise boligsøgende på ventelisten, der modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer i sit høringsvsar regeringen til at at undersøge, "hvordan de skærpede anvisnings- og udlejningsregler bliver anvendt i praksis", og hvilke "konsekvenser reglerne har haft for udsatte gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om ventetider er steget efter reglernes indførelse."

Institut for Menneskerettigheder opfordrer i sit høringssvar regeringen til at afvente de tre retssager om lokale udviklingsplaner, som i øjeblikket verserer ved Østre Landsret.

"Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet afventer fremsættelsen af lovforslaget, indtil domstolene og Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i de verserende sager om lovligheden af en udviklingsplans indhold samt kriterierne for, hvornår et område er en ghetto", skriver instituttet i sit høringssvar.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her