23 Sep 2021  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Regeringens forslag til ny tryghedslov kan føre til forbud mod demonstrationer

Møder kras kritik

Regeringens forslag til ny tryghedslov kan føre til forbud mod demonstrationer

Regeringen vil give politiet ret til at forbyde alle borgere adgang til et område, hvis enkeltpersoner har vist "utryghedsskabende adfærd". Demonstrationer er ikke undtaget fra politiets opholdsforbud. Det er en meget stor frihedsbegrænsning, mener professor i menneskeret.

Politiet skal fremover – rent administrativt og udenom domstolene – kunne indføre opholdsforbud i 30 dage. Forbuddet undtager ikke demonstrationer.
FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
1 af 1

Demonstrationer risikerer at blive forbudt, hvis regeringen med justitsminister Nick Hækkerup i spidsen får vedtaget sit lovforslag mod såkaldt "utryghedsskabende adfærd".

Det er et alvorligt indgreb i retten til at kunne demonstrere fredeligt.
Lisa Blinkenberg, Amnesty

Regeringen vil med lovforslaget give politiet ret til at gøre det ulovligt for alle at opholde sig i et geografisk afgrænset område i 30 dage, hvis nogen har vist "utryghedsskabende adfærd" i det pågældende område. Og demonstrationer er ikke undtaget fra politiets opholdsforbud.

Hvis der eksempelvis er indført et opholdsforbud i et boligområde, vil det altså ikke være muligt at demonstrere mod eksempelvis ghettolovgivningen i det pågældende boligområde.

– Det er et alvorligt indgreb i retten til at kunne demonstrere fredeligt. Vi skal holde fast i, at det er en demokratisk frihed at kunne demonstrere fredeligt, siger seniorrådgiver hos Amnesty, Lisa Blinkenberg, til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– Demokratiske værdier er noget af det bedste, vi har i Danmark og noget af det vigtigste, vi kæmper for ude i verden. Lad os holde fast i det.

– Vi er stærkt bekymrede over, at nærværende forslag til lovændringer vil få en væsentlig betydning for personers ret til at forsamle sig og udgøre et alvorligt indgreb i deres bevægelsesfrihed. Alle skal kunne mødes med deres familie og venner, når og hvor de har behov for det.

Lovforslaget skal udmynte den såkaldte tryghedspakke, som regeringen fremlagde sidste efterår.

Overtræder man opholdsforbuddet, straffes det med en bøde på 10.000 kroner eller fængsel på op til et år.

Opholdsforbuddet kan forlænges med 30 dage igen og igen.

Rammer alle

Hvis blot få personer viser utryghedsskabende adfærd, kan alle borgere i Danmark miste deres ret til at opholde sig i området.

Det betyder, at børnefødselsdagen, familieskovturen eller fodbold med vennerne i parken kan blive forbudt.

Det er problematisk, fordi retten til at bevæge os og opholde os frit er en helt fundamental menneskeret, der er beskyttet af Den Europæiske Menneskeretskonvention.

– Det er dybt problematisk, at lovforslaget lægger op til at begrænse vores allesammens bevægelsesfrihed – det vil sige vores ret til selv at kunne vælge, hvor vi opholder os, siger professor i forfatningsret og menneskerettigheder ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, til Arbejderen.

– Man kan i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om et generelt opholdsforbud er et nødvendigt og proportionalt indgreb overfor alle de mennesker, der ikke er utryghedsskabende, men som bare gerne vil sidde på et tæppe og hygge sig. Der er jo rigtig mange gode grunde til at samle sig – eksempelvis på en strand – for at have det rart, siger Jens Elo Rytter til Arbejderen.

Han undrer sig over, at regeringen er klar til at indføre et generelt forbud for alle borgere.

– Det er helt usædvanligt, at Justitsministeriet nu er klar til at forbyde alle at opholde sig i et område – også personer der ikke skaber utryghed. Det er en meget stor frihedsbegrænsning for mange mennesker på grund af nogle få utryghedsskabende elementer. Logikken synes at være, at vi alle sammen bliver mere trygge af, at ingen opholder sig i de pågældende områder, siger Jens Elo Rytter.

Han fortsætter:

– Det er en glidebane, hvis bevægelsesfriheden indskrænkes for alle for at opnå en følelse af tryghed. Den tankegang kan føres ud i det ekstreme. Hvis man vil utryghedsskabende adfærd til livs, bør man gå målrettet efter dem, der skaber utryghed.

Danskerne er trygge

Amnesty International efterlyser, at regeringen fremlægger konkret fakta, der viser, at almindelige danskere føler sig utrygge, eller at kriminaliteten er stigende.

– Det er uklart for os, hvad det er for tal og fakta, som regeringen baserer og legitimerer sit lovforslag på. Tværtimod peger de oplysninger, vi er stødt på, at der ikke er et generelt problem med utrygheden i Danmark, siger Lisa Blinkenberg fra Amnesty.

Hun henviser til politiets Tryghedsundersøgelse fra marts 2020, der viser, at langt størstedelen (85,6 procent) af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. For socialt belastede boligområder er tallet 70,9 procent.

Kritik fra udlandet

Regeringens lovforslag har allerede modtaget kritik fra flere internationale menneskeretsorganisationer som European Civic Forum, Civil Liberties Union for Europe og Civicus, der mener, at forslaget er i strid med internationale konventioner.

European Civic Forum har sammen med 34 andre internationale menneskeretsorganisationer skrevet et åbent brev til den danske statsminister, justitsministeren og alle andre medlemmer af Folketinget.

Organisationerne advarer om, at lovforslaget kan "begrænse frihedsrettighederne i Danmark og underminerer Danmarks forpligtelser til at leve op til internationale menneskeretsstandarder".

Også European Center for Not-For-Profit Law (ECNL) kritiserer det danske lovforslag. ECNL er bekymret for, at forslaget strider mod internationale menneskeretsstandarder, fordi det er uklart, uproportionalt og risikerer at diskriminere.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. apr. 2021 - 06:15   22. apr. 2021 - 11:37

Indland

ml@arbejderen.dk
Lyt til artiklen