13 Jun 2021  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Ghettolov koster millioner i huslejetab

Dyre nedrivninger

Ghettolov koster millioner i huslejetab

Ghettolovens nedrivninger betyder, at almene boligområder på den "hårde ghettoliste" hver eneste måned mister millioner, fordi nedrivningstruede lejligheder står tomme.

Brabrand Boligforening mister hver eneste måned 1,8 millioner kroner i mistede lejeindtægter.
FOTO: Almen Modstand
1 af 1

Hver eneste måned har Brabrand Boligforening, der administrerer det almene boligområde Gellerupparken i Aarhus, et tab på 1,8 millioner kroner i mistede lejeindtægter.

Det er urimeligt, at det er lejerne selv, der skal betale for konsekvenserne af statens ghettolovgivning.
Keld Albrechtsen, formand for Brabrand Boligforening

I de første to måneder af 2021 har boligselskabet indkasseret et tab på i alt 3.475.000 kroner, viser en opgørelse, som Brabrand Boligforening har foretaget for Arbejderen.

Gellerupparken står opført på regeringens liste over såkaldt “hårde ghettoer”, der skal leve op til regeringens krav om at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Ghettolovgivningen betyder, at Gellerupparken skal rive syv blokke med i alt 400 lejligheder ned. Nedrivningerne betyder, at 160 lejligheder står tomme, fordi boligforeningen har haft svært ved at fastholde beboerne og få nye beboere til at flytte ind, fordi kun få vil bo i blokke, der skal rives ned.

Nedrivninger skaber usikkerhed

Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, kan godt forstå, at nedrivningerne skaber usikkerhed.

– Da det i foråret 2019 stod klart, at der var lavet en aftale om at nedrive syv blokke med i alt 400 boliger i Gellerup, begyndte flere af beboerne at flytte, siger direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Det er klart, at nedrivningsplanen har skabt en usikkerhed blandt beboerne. De beboere, der har haft mulighed for det, er flyttet. Og dem, der normalt har ønsket at flytte ind, har fundet et andet sted, fordi Gellerup bliver én stor byggeplads i mange år på grund af nedrivninger og renoveringer.

Boligselskabet forudser, at tabet på grund af mistede lejeindtægter løber op i 30-50 millioner kroner.

– Det er så stort et tab, at det kan boligforeningen ikke kan klare, siger Keld Albrechtsen, der er formand for Brabrand Boligforening, og som Arbejderen også har snakket med.

Brabrand Boligforening advarede allerede i april sidste år om, at beslutningen om at nedrive de mange blokke ville føre til, at beboere ville flytte, og at det ville være svært at få nye beboere ind.

Lejerne skal selv betale

Det er lejerne selv, der – via Landsbyggefonden – kommer til at betale for det huslejetab, som politikernes ghettolovgivning fører med sig.

Hver måned betaler alle lejere i almene boliger over hele landet en del af deres husleje til Landsbyggefonden. Partierne bag ghettolovgivningen har besluttet, at boligforeninger kan ansøge om at få dækket huslejetab i forbindelse med nedrivninger med midler fra Landsbyggefonden.

Brabrand Boligforening vil nu forsøge at få Landsbyggefonden til at dække det milliondyre huslejetab.

– Det er urimeligt, at det er lejerne selv, der skal betale for konsekvenserne af statens ghettolovgivning. Det er staten, der har forårsaget det her tab. Derfor burde statskassen dække vores tab. Men det er der ingen udsigt til med det nuværende politiske flertal, forklarer boligforeningsformanden Keld Albrechtsen.

Brabrand Boligforening er langtfra det eneste boligselskab, der står med tomme boliger, der ikke kan blive udlejet – og dermed hver eneste måned mister store summer i huslejetab.

Landsbyggefonden oplyser til Arbejderen, at samtlige 17 boligområder på regeringens “hårde ghettoliste” melder om huslejetab.

Den såkaldte helhedsplan, der beskriver, hvor mange og hvilke blokke der skal nedrives og renoveres i Gellerupparken, skal godkendes af beboerne på afdelingsmøder til juni.

Herefter skal planen godkendes af Aarhus Kommune og endeligt godkendes af boligselskabets repræsentantskab til august.

Hvis en eller flere af beboerafdelingerne ikke godkender planen, kan boligselskabets repræsentantskab alligevel vedtage planen udenom beboerne.

I sidste ende kan boligministeren vælge at gennemtvinge planen udenom både beboere og boligselskaber.

Hvis planen bliver godkendt, begynder boligselskabet at opsige beboerne, så nedrivningerne af blokkene kan begynde i midten af 2022.

Skærer i sociale projekter

For at få råd til at dække boligselskabernes huslejetab har regeringen og de øvrige ghettopartier besluttet at skære 100 millioner kroner årligt af de boligsociale indsatser til eksempelvis lommepengeprojekter og andre projekter, der skal holde børn og unge i de sociale boligområder ude af kriminalitet, støtte dem i at få en uddannelse og hjælpe beboerne i arbejde.

I aftalen om finansiering af ghettoplanen, som den tidligere VK-regering indgik sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF, er der afsat 380 millioner kroner årligt til boligsociale indsatser frem til år 2026.

Det er næsten 100 millioner kroner mindre end de 465 millioner kroner årligt, der hidtil har været afsat til boligsociale indsatser.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2021 - 06:15   19. apr. 2021 - 17:09

Indland

ml@arbejderen.dk