359 fodboldfans får hver 1.500 kroner yderligere i erstatning for uberettiget anholdelse efter en superligakamp mellem Brøndby og FCK 1. december 2013. Det afgjorde Københavns Byret i sidste uge, skriver Jyllands-Posten.
Masseanholdelsen af de 484 fodboldfans er den største siden klimatopmødet COP15 i København i 2009.
Politiet har tidligere erkendt, at det var ulovligt at sætte de 484 anholdte i futtog og der er allerede udbetalt 2.500 kroner i erstatning for "uberettiget frihedsberøvelse" til hver af de anholdte.
Men 359 af tilhængerne krævede yderligere erstatning, da de mente, at politiets behandling af dem efter kampen var så grov, at den brød med torturbestemmelsen i den europæiske menneskerettighedskonvention for nedværdigende behandling fra myndigheder.
Det afviste byretten dog, da de frihedsberøvede fodboldtilhængere blev tilbudt siddeunderlag og mulighed for toiletbesøg, ligesom de havde mulighed for at få vand. I stedet blev de altså tilkendt 1500 kroner ekstra i erstatning.
Masseanholdelsen af de 484 fodboldfans er den største siden klimatopmødet COP15 i København i 2009.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278