23 Sep 2021  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Om den famøse forhud

Kommentar

Om den famøse forhud

Vi befinder os nu i en grim status quo-sump, hvor vi burde være gået foran i en ny, international bevægelse imod denne gamle, barbariske skik, skriver Else Cederborg.

Forslaget om en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge af ikke-medicinske årsager blev fremsat af Simon Emil Ammitzbøll-Bille den 7. oktober 2020, men er nu blevet taget tilbage.

Faktisk har tiden længe været inde til en jødisk selvransagelse vedrørende bevarelsen af overleverede ritualer som netop omskæring af nyfødte drenge.

Det vil sige, at vi nu befinder os i en grim status quo-sump, hvor vi burde være gået foran i en ny, international bevægelse imod denne gamle, barbariske skik. En meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR-nyheder, tyder på, at flertallet af almindelige danskere ikke er for bevarelsen af denne gamle, jødiske tradition.

Foruroligende nok er det tydeligt, at protester fra USA og Israel har fået lov til at spille ind, hvilket viser, at i dette spørgsmål har vores demokrati ladet sig påvirke langt mere af fremmede magter, end de fleste af os troede muligt.

Den gældende lovgivning her i landet er til for at beskytte børn imod mishandling, fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb samt vanrøgt og omsorgssvigt. Forældremyndighed medfører en pligt til at beskytte ens børn imod alle former for mishandling, men inden for dette specielle, religiøst funderede område sættes lovfæstede regler og love ud af funktion. En tydelig mishandling forvandles til noget andet og ikke-forbryderisk ud fra tågede forestillinger om religiøse påbud og andre landes forventninger.

At USA brokker sig burde vi ikke lade os påvirke af, men det er forståeligt, at mange har en speciel tolerance over for Israel på grund af dette folks notoriske lidelser op igennem tiden, og i Vesten er der en atmosfære af dårlig samvittighed over for jøderne. Vi bærer over med forhold, vi – ud fra vore egne love og ideologier – burde tage afstand fra.

Efter min mening retfærdiggør historisk betingede uretfærdigheder i foriden ikke forøvelsen af fortsatte overgreb på børn eller andre folkeslag i nutiden. Faktisk har tiden længe været inde til en jødisk selvransagelse vedrørende bevarelsen af overleverede ritualer som netop omskæring af nyfødte drenge.

Omskæring af drenge er en vigtig del af jøders og muslimer praktisering af deres religion og har fundet sted i flere tusinde år. I USA er 75 procent af alle mænd omskåret, og på verdensplan er omkring en tredjedel af alle mænd/drenge omskåret. Forbløffende nok er antallet af rituelle omskæringer her i landet cirka 2.000 per år, hvilket vel skyldes, at antallet af muslimer er vokset.

Baggrunden for denne gamle skik er den pagt mellen Jahve og det jødiske folk, der fortælles om i Det Gamle Testamentes 1. Mosebog 17, 9-10: "Og Gud sagde til Abraham (...) Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og dette skal være tegn på pagten mellem mig og jer." At Abrahams hustru, den næsten 100-årige og hidtil ufrugtbare Sara, derefter bliver gravid og føder en søn, Israel, kæder mere eller mindre indirekte brugen af omskæring og frugtbarhed sammen, hvilket jeg tror er vigtigt med hensyn til forståelsen af omskæring.

Det Nye Testamentes Lukasevangeliet fortæller, at Jesus var omskåret som spæd, men Paulus' ord om, at mennesket ikke frelses ved ydre handlinger (som for eksempel omskæring), men ved tro, overflødiggør denne skik for kristne. Nogle, som for eksempel Henrik V af England troede dog så meget på den magiske Jesu-forhud, at han i 1422 stjal hudlappen fra en klosterkirke i det nordlige Frankrig. At der på det tidspunkt var 21 kirker, der påstod at være i besiddelse af den hellige forhud, gør dette tyveri til noget af en vittighed i vore dage.

Også Sankt Birgittas (1303-1373) intense optagethed af Jesu forhud, som hun følte, at hun smagte på og tilmed røg i ekstase ved smagen, virker urkomisk på os, men denne sære "forelskelse" i tanken om en afskåret hudlap var ellers et af tegnene på hendes store hellighed. Den slags forhudsgøgl virker psykotisk på mig og er bestemt ikke noget, der er værd at holde i hævd i vore dage, selv om det nu har antaget andre former.

Abraham accepterede altså Jahves påbud om at følge pagten mellem dem, men Moses var lige ved at miste livet, da han undlod at lade sin søn omskære. Meget kan man sige om Jahve, men han er/var en særdeles konsekvent guddom, for han ønskede at straffe sin tjener, den i dette tilfælde obsternasige (samt uomskårne) Moses for bruddet på den nedarvede pagt.

Da han kom buldrende for at dræbe Moses, frelste dennes kone, Sippora, familien fra Jahves vrede ved egenhændigt at omskære det lille drengebarn, som hun jo selv havde født. Derpå berørte hun Moses' fødder med den afskårne forhud, hvilket på mystisk vis formildede den vrede Jahve, så han fortsatte samarbejdet med hendes mand, selv om han, der jo var opvokset ved faraohs hof, ikke var omskåret.

Man spørger sig selv, hvorfor der var denne enorme opmærksomhed på sådan noget som forhuden, og jeg tror, det skyldes ideen om, at jøderne skulle skaffe sig enorme mængder af efterkommere. Ikke bare forhuden, men også noget andet spiller en stor rolle i Det Gamle Testamente, og det er sæden, der ikke må gå til spilde. Eftersom forhuden bruges ved mænds onani, må den væk, så sæden ikke spildes, og der fødes færre børn.

Nutidens holdning til denne problematiske forhud er til gengæld centreret om hygiejne samt dens funktion ved den fornøjelse, den kan bringe manden. Hvis forhuden med alle dens nervetråde forsvinder, så bliver det sværere at skaffe sig det, der værdsættes langt mere end endeløs frugtbarhed i vore dage, nemlig orgasme.

Her i landet har vi foreningen "Intact", der går imod ikke-medicinsk begrundet omskæring, men i USA fik de med Matthew Hess' superhelt "Foreskin Man" en slagkraftig forkæmper for uomskårne mænd og drenge. Der er ikke den ting, Foreskin Man ikke kan udføre for at støtte sagen, og hans budskab blev viderebragt gennem sjove og ret populære tegneserier. Senere sluttede "Vulva Girl" sig til ham og hans kamp, så begge køn er altså blevet tilgodeset af Matthew Hess.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. apr. 2021 - 14:04   23. apr. 2021 - 15:31

Kommentar

af Else Cederborg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).