13 Jun 2021  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Når man har noget på hjerte, så er det svært at holde mund

Ny faglig blogger

Når man har noget på hjerte, så er det svært at holde mund

Cecilie Brandt Lund får debut som faglig blogger i Arbejderen i dag, men hun er allerede erfaren udi debatten om udfordringerne i den offentlige sektor og hendes eget fag som social- og sundhedsassistent.

– Jeg gør en forskel for borgeren, for de pårørende og for mine kolleger. Så jeg er glad for at gå på arbejde, og jeg er glad, når jeg kommer hjem.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Cecilie Brandt Lund er utrolig glad for sit arbejde som social- og sundhedsassistent – med tyk streg under glad.

Den 27-årige sjællænder har nu fundet den hylde, hvor hun er godt tilpas, og hvor hun oplever, at hun med sine menneskelige og faglige kvalifikationer kan gøre en forskel.

De færreste af os vælger vores arbejde ud fra lønnen, men derfor skal vi da alligevel have en ordentlig løn.

– Jeg synes, at uddannelsen har klædt mig på til at løse de opgaver, jeg har som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, så jeg kan gøre det med respekt for borgerne. Men man skal være lavet af et helt særligt stof for at kunne klare arbejdet. Man skal hele tiden have sig selv med og være i stand til at rumme alle slags borgere.

Shitstorme skræmmer ikke

Faget har med jævne mellemrum været gennem offentlige shitstorme. Senest i juli 2020, hvor skjulte optagelser fra det aarhusianske plejehjem Kongsgården blev sendt direkte ind i de danske stuer. Sagen om omsorgssvigt i ældreplejen kom frem, kort tid før Cecilie Brandt Lund blev færdig med sin uddannelse.

De negative fortællinger får hende ikke til at løbe skrigende væk, tværtimod. I dag er hun – på opfordring fra erhvervsskolen – ambassadør for faget. Hun medvirker gerne til at tale faget op, og hun er derfor stolt over ambassadørtitlen.

– Alt for få ved, hvad arbejdet indebærer. Selv er jeg ikke i tvivl. Det er det mest livgivende og meningsfulde arbejde, jeg har haft. Jeg gør en forskel for borgeren, for de pårørende og for mine kolleger. Så jeg er glad for at gå på arbejde, og jeg er glad, når jeg kommer hjem.

På arbejde i en coronatid

Hjemme har Cecilie Brandt Lund en mand, to piger på tre og otte, og til september udvides familien med en dreng. De bor i Høje Taastrup, og det var i Høje Taastrup Kommune, at Cecilie Brandt Lund startede for snart fire år siden som elev i hjemmeplejen, og det er samme sted, hun arbejder i dag.

– Uddannelsen er hård, fordi man bliver kastet ud i mange ting. For mig har den været meget lærerig både fagligt og personligt. Arbejdet kan være fysisk hårdt, men jeg synes, at det især er psykisk hårdt. Tit skal man tage stilling til nogle til tider komplicerede problematikker. Du skal bevare roen og have overblik, samtidig med at arbejdet foregår i et højt tempo.

Igennem mere end et år har arbejdet i hjemmeplejen været præget af forholdsreglerne på grund af corona. Blandt andet har angsten for at blive smittet eller selv tage smitte med på arbejde ligget i baghovedet.

– Og så kræver det en ekstra indsats at komme ind til en borger, når man bærer beskyttelsesdragt, mundbind og visir. Især hvis det er en borger, som man hilser på for første gang, fortæller Cecilie Brandt Lund og fortsætter:

– Udstyret i sig selv signalerer jo en distance, og vi skal jo også, når det er muligt, holde afstand. Samtidig har vi tydeligt kunnet mærke, at der er borgere, der har følt sig ekstra ensomme og bekymrede i perioden. Så jeg er meget opmærksom på at give mig tid til nærvær, til at lytte og holde i hånd.

Den rette hylde

Inden Cecilie Brandt Lund fandt hylden, hvorpå der stod social- og sundhedsassistent, havde hun nået at snuse til flere andre erhvervsuddannelser som kok, frisør og maler. Det var imidlertid først, da hun fik et halvt års ansættelse på et plejehjem i kommunen, at vejen til omsorgsbranchen blev banet, og siden har hun ikke set sig tilbage. Hun færdiggjorde uddannelsen som hjælper i 2017, og sidste år kunne hun så udvide sit cv med titlen social- og sundhedsassistent.

At hun også skulle ende som ambassadør for faget og begynde at blande sig i den offentlige debat, det kom ’ligesom’ bare.

Da TV2 sidste år viste dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”, der var optaget med skjult kamera, satte den gang i en voldsom debat. Som repræsentant for faget blev Cecilie Brandt Lund inviteret til debatter i både Godaften Danmark og TV2 News.

Aarhus Kommune fik travlt med at uddele advarsler og fyresedler, men Cecilie Brandt Lund opfordrer til at stoppe klapjagten på ansatte i ældreplejen. Sager som den på Kongsgården er i hendes øjne udtryk for den forråelse, der sker i den offentlige sektor, som ofte kan forklares med mangel på faglært personale, for få ansatte til for mange opgaver og dårlig ledelse.

Sagen handler ikke om enkelte brodne kar blandt de ansatte, men om de arbejdsforhold, der skaber grobund for en syg og umenneskelig kultur. At vi i dag oplever eksempler på en forråelse af dele af velfærdssektoren, ser Cecilie Brandt Lund som en selvfølgelig konsekvens af mange års konstante nedskæringer af den offentlige sektor.

– Det er vigtigt at have nok uddannet personale og en ledelse, der er synlige og aktive på arbejdspladsen. Det er et politisk ansvar at sikre de nødvendige ressourcer – det vil sige uddannelsesmuligheder før, under og efter endt uddannelse, relevante kurser og en ordentlig løn. Det er med til at skabe fundamentet for gode og længere ansættelser frem for svingdørspersonale, vikarer og ufaglærte. Borgerne, patienterne og brugerne har brug for den kontinuitet og tryghed, og det samme har personalet.

Tog hul på fagligt arbejde

Debatterne på TV afslørede, at Cecilie havde meget på hjerte, og det gav hende lyst til at gå i kast med fagligt arbejde.

– Så jeg tog kontakt til FOA Ungdom, og nu er jeg valgt som 2. suppleant til FOA’s hovedbestyrelse for FOA Ungdom.

Interessen for fagligt arbejde kom på den ene side helt naturligt, men samtidig tilfældigt – foranlediget af TV-dokumentaren.

– Jeg er vokset op i en meget aktiv familie, mine bedsteforældre var kommunister og fagligt aktive. Min mor er aktiv socialrådgiver. Så jeg er vokset op med at sige til og fra, og det at kæmpe for forandringer er ikke fremmed for mig.

FOA Ungdom har senest haft fokus på OK21, og det, er Cecilie Brandt Lund sikker på, kommer til at fylde meget også efterfølgende.

– Jeg tænker, at det kommer til at fylde meget, fordi nej-sigerne har fat i noget, som er helt åbenlyst rigtigt. Vi får ikke den løn, som vi fortjener, og vi ønsker at blive anerkendt for den rolle og det ansvar, vi har. Så det er da meget relevant, at der er nogen, der presser på, for at der skal ske noget med Tjenestemandsreformen.

– Jeg håber, at mange flere vil få øjnene op for, at den mere end 50 år gamle reform grundlæggende er årsagen til, at lønningerne i social- og sundhedssektoren halter efter de øvrige områder. De færreste af os vælger vores arbejde ud fra lønnen, men derfor skal vi alligevel have en ordentlig løn.

Aktiv i FOA Ungdom

I FOA Ungdom har hun været med til at gennemføre online-workshops om ytringsfrihed og ytringspligt.

– Der er stor usikkerhed om, hvor meget man må sige, og hvornår man som ansat må rejse offentlig kritik af forhold på sin arbejdsplads. Mange er bange for at blive fyret, hvis de siger noget. Men det er okay at sige det højt, når der foregår noget, som ikke burde foregå, og der ikke bliver handlet på det. Og skal vi have flere til at være trygge ved at rejse kritik, så kan det være en god idé at inddrage kolleger og tillidsvalgte, så man ikke står alene med det.

Cecilie Brandt Lund går på barsel til sommer, men når hun vender tilbage til jobbet, så er hun lige nu frisk på at påtage sig et større ansvar i FOA og på arbejdspladsen. Hun vil således ikke gå af vejen for at stille op som tillidsrepræsentant.

I dag har hun debut som faglig blogger i Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. apr. 2021 - 05:50   26. apr. 2021 - 11:31

Portræt

noc@arbejderen.dk
Rød bog: Cecilie Brandt Lund
  • Født i 1993.

  • Uddannet social- og sundhedshjælper i 2017.

  • Uddannet social- og sundhedsassistent i september 2020.

  • Aktiv i FOA Ungdom. 2. Suppleant til hovedbestyrelsen i FOA.

  • Bor og arbejder i Høje Taastrup.