23 Sep 2021  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

USA's venstrefløj: En enkelt betjent dømt skyldig er ikke nok

Efter dom for drab i Minneapolis

USA's venstrefløj: En enkelt betjent dømt skyldig er ikke nok

Derek Chauvin er den første hvide politibetjent i Minneapolis, der er blevet dømt skyldig for at have dræbt en sort mand. Dommen er et skridt i den rigtige retning og skaber optimisme blandt borgerrettighedsgrupper, men en enkelt dom er ikke nok, lyder det fra flere.

Den 20. april blev politimand Derek Chauvin fra Minneapolis dømt for drabet på den sorte George Floyd.
FOTO: AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

At retten i Minneapolis tirsdag i sidste uge dømte politimanden Derek Chauvin for drab på den sorte George Floyd i maj 2020, skaber tilfredshed hos USA's venstrefløj og i sorte aktivistkredse.

Med dommen fra Minneapolis er der nu et eksempel på, hvad der kan ske med politifolk, der myrder folk.
Mic Crenshaw, hiphopartist, USA

Der er imidlertid et stort "men".

Derek Chauvin er den første hvide betjent i Minneapolis, der er dømt skyldig for at have dræbt en sort mand. Det kan give op til 40 års fængsel, skriver webavisen Peoples World.

Sagen tog sin begyndelse 25. maj 2020, da George Floyd mistede livet i politiets varetægt i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Efter kendelsen sent tirsdag aften dansk tid blev Derek Chauvin ført ud af retslokalet iført håndjern.

Immunitet

Radiovært, hiphopartist og sort aktivist fra Portland, Oregon, Mic Crenshaw, siger til Arbejderen, at dommen "er et skridt i den rigtige retning".

– Vi må fortsætte med at presse på for at afskaffe immunitet for politifolk. Men med dommen er der et eksempel på, hvad der kan ske med politifolk, der myrder folk. Dommen ville dog ikke være endt på denne måde, hvis ikke der havde været masseopstande efter Floyds død. Massebevægelsen bidrog til at ændre den sociale bevidsthed, så der faldt denne dom, siger han.

Borgerrettighedsgruppen Race Justice Network (RJN) udtalte kort efter Chauvin-dommen, at "den skaber glæde i det sorte samfund. Nu kan vi endelig puste ud og frigøre dén spænding, vi har holdt på i næsten et år".

Richard Trumka, leder af USA's LO (AFL-CIO) kaldte dommen "velkomne nyheder", mens Ilhan Omar, Demokraternes kongresmedlem fra Minnesotas 5. valgdistrikt – der omfatter Minneapolis – kalder Chauvin-dommen "et lille skridt på vejen mod retfærdighed". 

Ofrene

Den afroamerikanske kommunist Monica Moorehead, der var præsidentkandidat for Workers World Party i 1996, 2000 og 2016, siger til Arbejderen, at dommen mod Chauvin er vigtig.

– Denne dom er hidtil uset i USA, fordi politiet plejer at slippe afsted med brutalitet – inklusive mord – hvert minut, hver dag, især når sorte, farvede, handicappede og medlemmer af det oprindelige folk er ofrene. Dette skyldes århundreder gammel systemisk racisme, siger hun til Arbejderen.

Det betyder, at sorte og andre minoriteters liv "dehumaniseres". 

– Men samtidig bliver hvide personer, der begår massemord, behandlet med fløjlshandsker, mener Monica Moorehead.

Folkeligt oprør

Webavisen Liberation News skriver, at dommen mod Derek Chauvin er resultatet af et "historisk folkeligt oprør", der bragte millioner ud på gaden, mange for første gang. Nye ledere dukkede op og er nu med i kampen – for det "lange, seje træk".

Oven på drabet på George Floyd bredte protesterne sig hurtigt til alle USA's 50 delstater og førte til talrige demonstrationer. De sparkede nyt liv i Black Lives Matter – en bevægelse, der siden 2013 har kæmpet mod politivold og racemæssig ulighed.

Monica Moorehead mener, at bevægelsen, der er spontan, men også indeholder nøje planlagte protester over flere måneder, har stor betydning.

– Oprøret, anført af Black Lives Matter-aktivister og unge, er fortsat siden sommermånederne sidste år, trods angreb fra militariseret politi og massive anholdelser, siger hun og tilføjer, at blandt andet en politistation i Minneapolis blev brændt af samme dag, Floyd blev myrdet.

Nederlag for den herskende klasse

Liberation News, der er udgivet af Party for Socialism and Liberation, mener, at systemet i forbindelse med Chauvin-dommen blev "tvunget til at lytte til råbene fra Black Lives Matter. Det er et nederlag for den herskende klasses ideologiske dagsorden.

Dommen mod Chauvin er ikke en sejr for demokratiet, mener Liberation News. Alle forsøg på at fremstille Chauvins praksis som "en engangsforeteelse" snarere end "rutinemæssig politipraksis" falder til jorden, mener netavisen.

"Det kapitalistiske system giver kun indrømmelser i lyset af oprør i stor skala", tilføjer netavisen.

Uvigtigt tandhjul

Det er afroamerikanske Ahjamu Umi fra partiet All African People's Revolutionary Party enig i.

"Som revolutionære panafrikanister ser vi dommen mod Derek Chauvin som intet andet, end at det kapitalistiske system ofrer et uvigtigt tandhjul med dét formål at pacificere masseoprøret for retfærdighed", skriver han i en mail til Arbejderen.

Ahjamu Umi er blogredaktør for "Hood Communist", bor i Sacramento i Californien og er fagforeningsaktivist. Senest har han udgivet en guide til, hvordan borgere kan "organisere sig til forsvar mod racistisk, patriarkalsk og fascistisk vold".

Folkesangeren, bloggeren og forfatteren David Rovics, ligeledes fra Californien, ligger på linje.

– Politiet i Minneapolis besluttede, at de var villige til at vende sig mod en af deres egne – for simpelthen at redde deres afdeling, siger han til Arbejderen.

Mord fortsætter

Mordene på sorte og andre minoriteter fortsætter, selv efter mordet på George Floyd.

Kort før dommen mod Chauvin skød politiet i Minneapolis den sorte mand Daunte Wright, der blev holdt ind til siden, fordi nummerpladen på hans bil var udløbet. Det oplyser NBC News.

Det fik vrede protester mod racistisk politivold til atter at bryde ud i USA, hvor der har været voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.

Præsident Joe Biden mener, at det bør undersøges, om politidrabet var et uheld, mens han tager afstand fra ikke-fredelige demonstrationer og plyndring af butikker.

Daunte Wright blev dræbt i byen Brooklyn Center, der ligger i delstaten Minnesota. Han døde under 18 kilometer væk fra stedet, hvor den sorte mand George Floyd blev myrdet af betjenten Derek Chauvin i maj 2020.

I et forsøg på at stoppe protesten blev Nationalgarden indsat i Minnesota, hvor guvernøren Timothy Walz har indført udgangsforbud i en række byer. Det har ikke stoppet de vrede protester fra at brede sig på tværs af USA, hvor demonstranter har været på gaden i mindst 20 storbyer inklusive New York og Washington.

Læs del 2 af artiklen i morgen med fokus på den fortsatte kamp fremadrettet mod racisme i politiet og det amerikanske samfund: Vi har spurgt kilder i USA, hvilke krav de stiller, og hvad næste skridt i kampen er? 

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2021 - 06:39   27. apr. 2021 - 13:04

USA

ah@arbejderen.dk
Politimand dømt for drab 2021
  • Den 20. april 2021 dømte retten i Minneapolis politibetjenten Derek Chauvin skyldig i drab, begået 25. maj 2020 mod den sorte George Floyd.

  • Det kan udløse op til 40 års fængsel.

  • Derek Chauvin har under hele forløbet nægtet sig skyldig. Derek Chauvins advokater skal give besked i løbet af 60 dage, hvis de vil anke dommen mod den tidligere betjent.

  • Sagen tog sin begyndelse 25. maj 2020, da George Floyd mistede livet i politiets varetægt i Minneapolis i delstaten Minnesota.

  • Politiet skred til anholdelse af Floyd, fordi en butiksansat havde anmeldt ham for at betale med en falsk 20-dollarseddel.

  • En forbipasserende optog en video, der viser, hvordan betjenten Derek Chauvin under anholdelsen knælede på den 46-årige Floyds hals i omkring ni minutter.

  • George Floyd blev efterfølgende erklæret død på hospitalet.

  • Dagen efter George Floyds død fyrede politichefen i Minneapolis alle fire betjente, der var til stede under anholdelsen.

Black Lives Matter
  • Er en international menneskerettighedsbevægelse, der startede i det afroamerikanske samfund i USA i 2013.
  • Bevægelsen fører kampagner mod vold og strukturel racisme overfor sorte.
  • I USA protesterer BLM mod, at politi på fem år har dræbt mindst 135 ubevæbnede sorte. 
  • 75 procent af de politifolk, der begik drabene, var hvide. 
  • Har fået sin hidtil største udbredelse efter mordet på George Floyd i Minneapolis 25. maj 2020.
  • Stod herefter bag protester i mere end 700 amerikanske byer i foråret og sommeren 2020.
  • BLM har spredt sig internationalt til 16 lande, heriblandt Storbritannien (BLM UK) samt Danmark.

Kilder: BLM, Democracy Now​, NPR Radio