23 Sep 2021  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Kampen mod racistisk politi fortsætter i USA

Efter dommen i Minneapolis

Kampen mod racistisk politi fortsætter i USA

Hvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.

Massebevægelsen Black Lives Matter protesterer mod politiets drab på den 20-årige sorte Daunte Wright i Minneapolis 22. april.
FOTO: Kerem Yucel/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Der er brug for langt mere omfattende indsats for at gøre op med den systemiske racisme i USA, mener en række aktivister på USA's venstrefløj og fagligt aktive.

Kampen mod racismen og de mange mord på sorte og farvede går hånd i hånd med kampen mod politi-brutalitet og presset på demokratiske rettigheder.
Monica Moorehead, Workers World Party

Kravet kommer i kølvandet på, at der i de første tre måneder af i år er skudt og dræbt flere civile, end der plejer – 213, hvoraf 30 var sorte. Antallet af politidrab blandt sorte er meget højere end for andre etniske grupper, viser tallene.

Hvert år skyder politiet i USA omkring 1000 mennesker ifølge Statista Research Department.

Kun syv politibetjente er blevet dømt for mord på civile siden 2005. Senest er den 45-årige Derek Chauvin kendt skyldig i drabet på afroamerikanske sorte George Floyd i Minneapolis.

Monica Moorehead, der har stillet op ved tre præsidentvalg for det kommunistiske parti Workers World Party, mener, at der er klare "begrænsninger" i dommen mod Chauvin den 20. april.

– På lang sigt er der behov for langt mere end bare arrestationen af Chauvin eller en hvilken som helst morder i politistyrken. Det er nødvendigt med et opgør med hele politiets terror samt tanken om hvidt overherredømme – to onder, der går hånd i hånd, siger hun til Arbejderen.

Mord i Menneapolis

Siden retssagen mod Derek Chauvin startede den 29. marts i år i Minneapolis, er mindst 64 civile blevet dræbt af politiet i USA, skriver dagbladet New York Times.

Andre tal viser, at i de seneste 21 år er i alt 148 blevet dræbt af politiet i Minneapolis, skriver dagbladet Minneapolis Star Tribune. Ingen betjente blev anklaget eller dømt.

En af de efterladte til en dræbt sort mand er Toshria Garraway. Hun er stifter af Families Supporting Families Against Police Violence i Minnesota. Hendes forlovede, Justin Teigen, blev tævet ihjel af St. Paul-politiet i 2009, og hans lig blev kastet på en losseplads.

– Der er en masse politifolk, der skal gøres ansvarlige. De har allerede påført andre stor smerte. Der er stort behov for at genåbne sagerne, siger Toshria Garraway ifølge Peoples World.

Drab på teenagere

Monica Moorehead er lige dele eftertænksom og harm. Hun remser drabene op på sorte og latinoer bare indenfor de seneste uger.

Få dage efter politiets mord på den 20-årige Daunte Wright den 11. april i Minneapolis blev den 13-årige latino Adam Toledo fra Chicago dræbt af politiet. Ordensmagten hævdede efterfølgende, at drengen havde en pistol i hånden. En video modbeviste dette.

Samme dag som Chauvin-dommen blev afsagt, blev den 16-årige afroamerikaner Ma’Khia Bryant dræbt af fire skud i brystet i byen Columbus, Ohio. Hun havde ringet til alarmcentralen 911 efter at være blevet truet af andre teenagere, beretter Moorehead.

I Minneapolis dræbte politiet den 23-årige Dolal Idd den 31. december 2020.

I sidste uge dræbte politiet i Elizabeth City, North Carolina, den sorte Andrew Brown med skud i nakken.

Vejen frem mod racisme

Hvordan undgår USA, at hvide politifolk skyder sorte og andre minoriteter i et alarmerende tempo og antal? Hvad er vejen frem for kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og talt med flere kilder i USA.

Richard Trumka, formand for USA's LO (AFL-CIO), mener, at kampen mod racisme bør fortsætte efter dommen mod Chauvin.

– Arbejdet med at nedbryde systemisk racisme og hvidt overherredømme er lige begyndt, siger han ifølge webavisen Peoples World.

Ilhan Omar, Demokraternes kongresmedlem fra Minnesotas 5. valgdistrikt – der omfatter Minneapolis – siger, at de næste skridt må være at oprette et uafhængigt agentur, der undersøger politiets misbrug af magt. Desuden skal politiafdelinger "afmilitariseres", og racistiske politiafdelinger skal opløses.

Ikke flere tomme ord

De sorte borgerretsbevægelser og venstrefløjen i USA afviser tomme, nyttesløse undersøgelser, overfladiske retssager og udhulede reformer af politiet. De frygter, at racismen fortsætter.

Mic Crenshaw, podcastvært, hiphopartist og afroamerikansk aktivist fra Portland, Oregon, mener, at næste skridt i kampen mod racisme i politiet og brutalitet betyder fortsat pres fra en massebevægelse.

"Vi må lægge en grundig strategi for, hvordan vi kan fastholde presset på by-, delstats- og føderale regeringer for at stoppe immunitet og anden juridisk beskyttelse, der forhindrer, at politiet holdes ansvarlig for overdreven, dødbringende vold samt krænkelser af menneskerettighederne", skriver han til Arbejderen.

Mic Crenshaw mener, at "den enkelte politimand skal stå over for de samme strafbare anklager, som civile gør for de forbrydelser, de bliver anklaget for at have begået. Kampen er ikke stoppet, for politiet myrder stadig vores unge, tænkt bare på Adam Toledo og Duante Wright", skriver han.

David Rovics, folkesanger, blogger og forfatter fra Californien, siger til Arbejderen, at "det er ufatteligt", at der er så mange betjente i USA, og at de er så "svært" bevæbnet.

– Hvorfor ejer så mange mennesker en pistol herovre, hvorfor går politiet rutinemæssigt på gaden og udstiller dem, hvorfor har USA brug for at sætte så mange mennesker i fængsel, eller at fængselsdommene skal være så lange, spørger David Rovics.

Massemodstanden vokser

Monica Moorehead mener, at dommen mod Chauvin ikke stopper "politiets terror".

– Og den vil heller ikke stoppe massemodstanden mod politiets terror. Dommen kan hjælpe med at føre kampen op til et højere politisk niveau, siger hun til Arbejderen.

Hun tilføjer, at domstolene, især dem der fører retssager for lukkede døre, er partiske og vendt imod arbejderne i USA.

– Politiet kan ikke reformeres under kapitalismen, siger hun og tilføjer, at politiet "blandt andet er til for at beskytte de superriges private ejendom og fortjeneste på bekostning af arbejdere af alle nationaliteter".

Omfangsrig politivold

Monica Moorehead fordømmer politiets igangværende "krænkelser af demonstranters civile rettigheder, brugen af tåregas, gummikugler og massearrestationer". Der kommer ikke færre bevillinger til politiet, og racismen i politiet fortsætter. Monica Moorehead mener, at kravet om stop for politibrutaliteten mod demonstranter er vigtig.

– Ikke én må arresteres eller angribes af politiet eller Nationalgarden for at gå gaden for at udtrykke sig gennem protester.

– Kampen mod racismen og de mange mord på sorte og farvede går hånd i hånd med kampen mod politibrutalitet og presset på demokratiske rettigheder, siger hun.

Demokratiske rettigheder under pres

Monica Moorehead advarer mod, at de demokratiske rettigheder bliver udhulet.

– Der er i øjeblikket stillet en lang række reaktionære lovforslag i flere delstaters parlamenter, som forsøger at kriminalisere protester, især i store byområder. Disse forslag er ikke rettet mod den ekstreme højrefløj og racister, men mod progressive, der fokuserer på kampen mod politibrutalitet og for arbejderrettigheder, siger hun.

Monica Moorehead siger, at der også bliver lagt pres på især sorte vælgere i blandt andet delstaten Georgia.

Her har et flertal, anført af republikanske politikere, vedtaget en lov i delstatsparlamentet, der begrænser retten til at stemme i delstaten. Der bliver indført strengere krav til at identificere vælgere og brevstemme. Desuden bliver udseendet af stemmesedlerne ændret.

– Loven vil resultere i vælgerundertrykkelse af især afroamerikanere, mener Monica Moorehead.

Valgresultatet i Georgia blev i november sidste år udslagsgivende for Joe Biden og Demokraternes nationale valgsejr i præsidentvalget.

Kasserer sorte og farvede

Monica Moorehead mener, at Black Lives Matter-bevægelsen blot repræsenterer en fortsættelse af den ældgamle kamp mod racistisk polititerror i USA.

– Faktisk afspejler Black Lives Matter-oprøret, som er internationalt, at dele af arbejderklassen er blevet "vækket". 

Hun mener, at der er en grund til politiets undertrykkelse og mord på sorte og farvede.

– De globale ændringer i det kapitalistiske system gør større og større dele af den undertrykte arbejderklasse ”ubrugelig”. Kapitalisterne har ikke længere brug for deres arbejde, de er udsat for en form for krig med mord og fængsel, der faktisk truer deres overlevelse og eksistens, siger Workers World-politikeren.

Ahjamu Umi, blogredaktør for "Hood Communist", bor i Sacramento i Californien og er fagforeningsaktivist. Senest har han udgivet en guide til, hvordan borgere kan "organisere sig til forsvar mod racistisk, patriarkalsk og fascistisk vold".

Han mener, at problemet i virkeligheden er kapitalisme og international imperialisme.

"Dommen mod Chauvin er blot en manifestation af problemet og ikke en løsning på selve problemet. Derfor skal ethvert meningsfuldt næste trin være centreret om at få så mange mennesker som muligt ind i organisationer, der arbejder for retfærdighed, for at "afmontere kapitalismen", skriver han til Arbejderen.

Han mener, at "organisation er en højere form for modstand".

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2021 - 06:45   28. apr. 2021 - 09:55

USA

ah@arbejderen.dk
Black Lives Matter
  • Er en international menneskerettighedsbevægelse, der startede i det afroamerikanske samfund i USA i 2013.
  • Bevægelsen fører kampagner mod vold og strukturel racisme overfor sorte.
  • I USA protesterer BLM mod, at politi på fem år har dræbt mindst 135 ubevæbnede sorte. 
  • 75 procent af de politifolk, der begik drabene, var hvide. 
  • Har fået sin hidtil største udbredelse efter mordet på George Floyd i Minneapolis 25. maj 2020.
  • Stod herefter bag protester i mere end 700 amerikanske byer i foråret og sommeren 2020.
  • BLM har spredt sig internationalt til 16 lande, heriblandt Storbritannien (BLM UK) samt Danmark.

Kilder: BLM, Democracy Now​, NPR Radio

Politimand dømt for drab 2021
  • Den 20. april 2021 dømte retten i Minneapolis politibetjenten Derek Chauvin skyldig i drab, begået 25. maj 2020 mod den sorte George Floyd.

  • Det kan udløse op til 40 års fængsel.

  • Derek Chauvin har under hele forløbet nægtet sig skyldig. Derek Chauvins advokater skal give besked i løbet af 60 dage, hvis de vil anke dommen mod den tidligere betjent.

  • Sagen tog sin begyndelse 25. maj 2020, da George Floyd mistede livet i politiets varetægt i Minneapolis i delstaten Minnesota.

  • Politiet skred til anholdelse af Floyd, fordi en butiksansat havde anmeldt ham for at betale med en falsk 20-dollarseddel.

  • En forbipasserende optog en video, der viser, hvordan betjenten Derek Chauvin under anholdelsen knælede på den 46-årige Floyds hals i omkring ni minutter.

  • George Floyd blev efterfølgende erklæret død på hospitalet.

  • Dagen efter George Floyds død fyrede politichefen i Minneapolis alle fire betjente, der var til stede under anholdelsen.