23 Sep 2021  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Fængselsforbundets medlemmer har stemt markant nej til OK21

Opbakning til forbundsledelsen

Fængselsforbundets medlemmer har stemt markant nej til OK21

Medlemmerne af Fængselsforbundet har fulgt forbundets anbefaling og stemt nej til OK21. 98,5 procent afviste OK-resultatet, og 1,5 procent stemte ja.

Fængselsbetjentene er langt fra tilfredse med resultatet af OK21. 98,5 procent af de afgivne stemmer ved urafstemningen var sat ved nej.
FOTO: Nicolai Perjesi
1 af 1

Fængselsforbundets medlemmer er på ingen måde tilfredse med resultatet af dette år overenskomstforhandlinger. Det afspejler sig tydeligt i optællingen af stemmer fra de 59 procent af medlemmerne, som har benyttet muligheden for at give deres mening til kende. 98,5 procent har stemt nej og 1,5 procent ja. 

Jeg tror, at vi kunne været nået langt og måske endda have opnået et andet afstemningsresultat, hvis vi havde fået noget ved organisationsforhandlingerne.
Bo Yde Sørensen, Fængselsforbundet

Forbundets forretningsudvalg har været samlet for at gøre status på afstemningen. Udvalget er tilfredse med stemmeprocenten, der ligger langt over de 42 procent, som stemte ved OK18. 

Forbundsformand Bo Yde Sørensen glæder sig også over, at medlemmerne har fulgt indstillingen fra forbundsledelsen.

– Det er jo et meget markant nej. Jeg tror, medlemmerne reagerer på, at de har svært ved at se sig i forliget. Ingen af vores syv krav er blevet imødekommet, siger forbundsformand Bo Yde Sørensen til Arbejderen.

Realistiske forventninger

Han mener, at både forbundsledelsen og medlemmerne havde realistiske forventninger til overenskomstforhandlingerne:

– Ingen havde forventet, at vi ville komme til at vælte os rundt i mælk og honning. Men vi synes, at pengene har været meget skævt fordelt, og at tjenestemændene i staten er blevet fuldstændig tilsidesat. 

– Medlemmernes nej er et kraftigt signal om, at de generelt oplever sig oversete og har en oplevelse af, at de nu har betalt, for at andre kan få, mener Bo Yde Sørensen.
Nicolai Perjesi

Som eksempel nævner Bo Yde Sørensen, at organisationspuljerne på det statslige område bortfaldt og i stedet gik til de overenskomstansatte faggrupper. Det betød, at da de generelle forhandlinger på statens område var færdige, var der ikke noget at forhandle om direkte mellem Fængselsforbundet og arbejdsgiverparten i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

– Det skal ikke opfattes, som at vi ikke under andre faggrupper forbedringer, siger Bo Yde Sørensen og fortsætter:

– Men for os er organisationspuljerne vigtige, og jeg tror, at vi kunne været nået langt og måske endda have opnået et andet afstemningsresultat, hvis vi havde fået noget ved organisationsforhandlingerne.

Som eksempel peger han på en udbygning af det erfaringstillæg, som Fængselsforbundet opnåede ved forhandlingerne i 2018.

– Vi har store problemer med, at erfarne folk forlader faget. Et tillæg til de ældre kolleger gør det mere økonomisk attraktivt at blive i branchen, forklarer forbundsformanden.

>>LÆS OGSÅ: Corona-overenskomst kan ende med at få mange nej-stemmer

Fængselsforbundet har cirka 2.800 medlemmer.

Statsansatte ved jernbanerne stemmer nej

Også stemmerne fra omkring 2.000 statsansatte medlemmer af Dansk Jernbaneforbund er talt op. Her har medlemmerne ligeledes fulgt forbundets anbefaling. 93,5 procent har stemt nej, 6 procent ja og 0,5 procent blankt. Stemmeprocenten var på 64,3.

I Dansk Jernbaneforbund går utilfredsheden med det statslige forlig blandt andet på de alt for beskedne lønstigninger på 6,75 procent over tre år.

Og så havde Dansk Jernbaneforbund to primære krav til overenskomstforhandlingerne: At der skulle tages hul på en fritvalgsordning, og at der skulle afsættes organisationsmidler, så der var muligheder for specifikke forbedringer på vores områder. Ingen af dem blev indfriet.

Det endelige resultat kommer 21. april

På det regionale og kommunale område har sygeplejerskerne og medlemmerne af Radiograf Rådet stemt nej, mens medlemmerne i BUPL, Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening er blandt dem, der har stemt overenskomstresultatet hjem.  

>>LÆS OGSÅ: Store overvejelser bag sygeplejerskers nej til OK21

Afstemningsresultaterne på det statslige område samles hos det statslige forhandlingsfællesskab OAO (Offentligt Ansattes Organisationer) og offentliggøres den 21. april sammen med resultatet af afstemningen blandt de regionalt og kommunalt ansatte.

Det forventes, at det samlede resultat bliver et ja. I så fald vil de nye overenskomster have virkning fra 1. april 2021. Hvis det samlede resultat bliver et nej, skal parterne sætte sig til forhandlingsbordet igen og forsøge at finde en løsning. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2021 - 09:12   16. apr. 2021 - 14:03

OK 2021

noc@arbejderen.dk
OK21 på statens område

Medarbejder- og kompetencestyrelsen under Skatteministeriet har forhandlet overenskomst på det statslige område med de ansattes organisationer, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, samt Akademikerne. Den 6. februar blev de enige om en aftale med følgende hovedpunkter:

  • Den samlede økonomiske ramme i aftalen er på 6,75 procent over de næste tre år.
  • Størstedelen af den økonomiske ramme går til lønstigninger til alle på 4,42 procent over de næste tre år.
  • Reguleringsordningen videreføres, så en utakt i lønudviklingen i forhold til det private område udjævnes. Forventningen er, at det vil bringe den samlede lønstigning op på 5,05 procent.
  • Alle over 62 år får en seniorbonus på 0,8 procent af årslønnen, som den enkelte kan ombytte til to årlige seniorfridage eller mere i pension.
  • Ret til op til et halvt års sorgorlov til hver af forældrene, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden, det er fyldt 18 år.
  • Højere cheflønninger.
  • Ledelserne og de ansatte skal samarbejde i forhold til grøn omstilling, der nedbringer den enkelte arbejdsplads' klimabelastning.
  • Den statslige kompetencefond bliver videreført.
  • I den kommende overenskomstperiode skal der være fokus på anvendelsen af timelønsansættelser, brug af vikarer, tidsbegrænsede ansættelser og deltidsansættelser.

Kilde: OK-aftalen på det statslige område