Åbent brev til Danmarks fagforeninger:
Pædagogstuderendes Landsammenslutning støtter solidarisk kampen for en varig løsning for dagpengemodtagerne.
Den indgåede finanslov løser ikke problemerne, som følger i kølvandet på dagpengereformen. Konsekvenserne vil være mærkbare, selv for de, der reddes midlertidigt af den indgåede aftale ved at modtage en sats på niveau med kontanthjælpen under forudsætning af, at de tager en uddannelse.
Vi vil på det kraftigste opfordre til, at regeringen tager arbejdsløsheds-problematikken og de manglende jobs meget alvorligt
Som studerende er dagens arbejdsmarked også vores kommende. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at regeringen tager arbejdsløshedsproblematikken og de manglende jobs meget alvorligt og skaber reelle jobs i stedet for blot at snakke om det. Imens I snakker, laver I den ene nedskæringsreform efter den anden og straffer arbejdsløse, der ikke er skyld i krisen!
Der er ikke brug for nedskæringer, men investeringer og en solid opprioritering af den offentlige sektor og et stærkt sikkerhedsnet for de ufrivilligt ramte af krisen. Den offentlige sektor og et stærkt sikkerhedsnet er forudsætningen for vores fælles velfærdssamfund.
Vi opfordrer fagbevægelsen til at tage initiativer, der kan sikre en permanent og retfærdig løsning for de, der står uden arbejde.
Vedtaget af Pædagogstuderendes Landssammenslutnings hovedbestyrelse
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278