I dag er det ti år siden, Arbejderen blev udsat for censur fra den danske statsmagt. 

Det skete den 24. februar 2006, hvor avisens internetudbyder modtog et brev fra Københavns Politi med et krav om, at en tekst straks blev fjernet fra Arbejderens hjemmeside – ellers ville udbyderen risikere en straffesag.

Jeg kunne forstå, hvis Arbejderen havde opfordret til at lægge en bombe under Christiansborg. Dette her er jo helt ude af proportioner.
Oluf Jørgensen, mediejuridisk ekspert, i 2006.

Teksten var den internationale appel, som foreningen Oprør havde udsendt, hvor de opfordrede til at udfordre terrorloven ved at samle penge ind til oprørsbevægelserne FARC og PFLP, som stod og står på EU's terrorliste.

Da Oprørs appel angiveligt var i strid med terrorloven, som blev vedtaget i 2002, havde politiet, med en kendelse fra både byret og landsret, fået fjernet appellen fra Oprørs egen hjemmeside.

Medieansvarsloven

Arbejderen havde dækket denne sag omfattende, og blandt andet bragt Oprørs appel på debatsiden og efterfølgende lagt teksten på avisens hjemmeside. Det var denne tekst, politiet krævede, at internetudbyderen skulle fjerne.

Fremgangsmåden var højst usædvanlig og vakte opsigt. Arbejderen er nemlig omfattet af en anden lovgivning, end den som gælder for Oprør, nemlig Medieansvarsloven.

– Politiet er åbenbart ikke opmærksom på, at medieansvarsloven fastlægger meget klare ansvarsregler for pressen. Og den er jo vedtaget med det hovedformål at sikre ytringsfriheden, sagde Oluf Jørgensen i Arbejderen i 2006. Han var dengang afdelingsforstander og mediejuridisk ekspert ved Journalisthøjskolen i Aarhus.

- Det betyder konkret, at politi eller andre myndigheder ikke har ret til at blande sig. De skal henvende sig til den ansvarshavende redaktør, og de kan ikke pålægge nogen andre ansvar. Mediet bestemmer selv, om det vil fortsætte med at offentliggøre en tekst. Og hvis politiet ikke vil finde sig i det, må politiet gå til domstolene, forklarede Oluf Jørgensen.

Arbejderen klagede efterfølgende over politiet til politiadvokaten, til statsadvokaten og til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, som også var pressens minister. Samtlige partier i Folketinget blev orienteret og sagen blev rejst i et §20 spørgsmål.

Fælles for alle de svar, Arbejderen modtog, var, at de undgik at svare på kernen i spørgsmålet: Har politiet ret til at tilsidesætte Medieansvarsloven?

Terrorloven 

Den 23. juni 2006 kom der imidlertid et svar i et åbent samråd i Folketinget. Her forklarede justitsminister Lene Espersenen, at Terrorloven står over Medieansvarsloven.

Justitsministeren henholdt sig i sin forklaring til en undtagelse i medieansvarsloven, nemlig paragraf 25. Denne siger, at medieansvarsloven ikke gælder, hvis det vedrører en sag med en strafferamme på mere end seks år. Terrorlovene giver adgang til straf på op til ti år.

Den forklaring var Oluf Jørgensen helt uenig i udlægningen af. Og han kaldte sagen for "absurd":

- At påstå, at Arbejderen er ansvarlig for en handling, der kan koste op til ti års fængsel, er en meget alvorlig anklage. Og avisens redaktør er end ikke blevet præsenteret for en sådan anklage. Jeg kunne forstå, hvis Arbejderen i sine spalter havde opfordret til at lægge en bombe under Christiansborg. Men dette her er jo helt ude af proportioner, sagde Oluf Jørgensen i 2006.

Efterfølgende klagede Arbejderen til Statsadvokaten over Københavns Politi. Heller ikke dette gav noget resultat.