Omkring halvdelen af Arbejderens abonnenter må i dag vente forgæves på deres avis. Det skyldes en fejl fra Bladkompagniets side.
- Det er simpelthen så surt, nu hvor hele redaktionen var på arbejdet nytårsdag for at få en avis på gaden i dag, siger Birthe Sørensen, Arbejderens redaktør.
Vi beklager meget de gener, det giver for vores abonnenter.
Birthe Sørensen, redaktør
Bladkompagniets vognmand glemte at hente aviserne ved Arbejderens trykkeri i Ryesgade. Da fejlen blev opdaget, var det for sent at få aviserne til Fyn, Jylland og Bornholm ud.
Også abonnenter i Næstved, Slagelse, Holbæk, Hillerød, Frederikssund og Haslev må undvære avisen i dag.
Bladkompagniet undskylder fejlen og lover, at alle de manglende aviser vil blive omdelt i morgen sammen med fredagsavisen.
- Det er ekstra uheldigt med den her fejl lige efter, at Arbejderens trykmaskine var i stykker op til jul. Vi beklager meget de gener, det giver for vores abonnenter, siger Birthe Sørensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278