10 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fem bud på den perfekte ferielæsning

Sommer, sol og læsestof

Fem bud på den perfekte ferielæsning

Selv om Arbejderen holder ferielukket, er der ingen grund til, at læserne skal mangle læsestof. Her er derfor et udvalg af artikler, perfekt til lidt sommerfordybelse.

FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Marx 200 år

2018 er 200-året for den tyske, revolutionære og samfundsvidenskabsmand Karl Marx' fødsel. I den anledning har Arbejderen samlet en række artikler om Marx og hans betydning. Artikelserien er blandt andet et resultat af et samarbejde med det tyske dagblad junge Welt, britiske Morning Star og Lëtzebuerger Vollek fra Luxembourg. Artiklerne er samlet på arbejderen.dk/marx

Sidder kønnet i hovedet?

Debatten om køn og identitet er den seneste tid blusset op på ny. Synspunkterne er mange og debatklimaet ofte ophedet. Som indspark i debatten har Arbejderen bragt en kommentar af den svenske debatør, journalist og forfatter Kaisa Ekis Ekman. Hun advarer om, at hvis hele samfundet skal ændre opfattelse af, hvad køn er, har det konsekvenser for alle. Hvad sker der eksempelvis fremover med statistikker over kønsbaseret vold og løn, når vi ikke længere kan tale om biologisk køn? Læs kommentaren her

Løhdes reform betyder mere privatisering

Den offentlige sektor står overfor den største omvæltning i mange år. Arbejderen sætter spot på regeringens sammenhængsreform, som betyder mere privatisering og angreb på de offentligt ansattes overenskomster. Der er ikke lagt op til flere ressourcer til offentlig velfærd. Læs analysen her

Kamp om fælles værdier udløste solidaritet

De offentligt ansattes overenskomstkamp i foråret handlede ikke kun om løn og arbejdstid, men også om værdier – om vores fælles velfærd. Derfor lykkedes det at udløse solidaritet og at afvise arbejdsgivernes krav, mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Carma, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Læs den historie her

Øjenvidneskildring: Vi har allerede set det ”nye Nicaragua” og set mere end nok

Siden slutningen af april har Nicaragua været præget af voldelige demonstrationer. Arbejderen bragte i juni en øjenvidneskildring fra det uroplagede land. Skildringen giver et bud på, om der er tale om et fredeligt studenteroprør eller om et voldeligt oprør mod regeringen, orkestreret i USA. Læs den fortælling her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jul. 2018 - 06:47   31. jul. 2018 - 14:21

Sommerlæsning

as@arbejderen.dk
Sommerferie 2018

Arbejderen holder ferielukket i perioden 16. juli – 7. august. Redaktionen ønsker alle læsere en god ferie!