21 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen Arbejderen uden dig

Gaver på højkant i kampagnen

Ingen Arbejderen uden dig

I 2006 reddede Arbejderen livet ved hjælp af verdens bedste læsere. Ni år er gået, og avisen er stadig på gaden – men kampen for overlevelse er stadig en realitet. Vi skal have 250 nye læsere inden nytår – vi har brug for din hjælp!

I denne uge står Arbejdermuseet for gaverne til de nye abonnenter. Tegn abonnement til dig selv eller andre, og vælg en madkasse, en paraply eller en fribillet til museet. Du kan også stadig vælge fra tidligere ugers gavekataloger.
FOTO: Jette Gnudtzmann
1 af 1

At du lige nu kan sidde med Arbejderen foran dig, skyldes udelukkende den omstændighed, at Arbejderen, helt uden overdrivelse, kan prale af at have verdens bedste læsere.

Da portostøtten blev omlagt i 2006, stod Arbejderen overfor en af sine største udfordringer nogensinde, og mange nåede at spå det røde dagblads død. Men læserne tog kampen op og fik ved fælles hjælp vind nok i sejlene til at blæse dagbladet langt ind i det nye år. Ni år senere leverer Arbejderen stadig stof til og fra klassekampen – men kampen for Arbejderens overlevelse er stadig ikke slut.

Hvert år opfordres Arbejderens læsere til at gøre en indsats for at sikre avisens fremtid. I år er ingen undtagelse. Stigende portopriser og skiftende regeringer med asocialt fortegn sætter deres spor – avisens trofaste støtter har færre penge mellem hænderne. Der er også stadig flere, der læser avisen på nettet og fravælger papiret – forståeligt, da man kan læse en stor del af avisen indhold gratis og gerne vil skåne miljøet. Men da støttekronerne følger papiravisen, kan det mærkes både på avisens abonnementstal og dens økonomi.

Arbejderen modtager ikke det samme tilskud som de store aviser, og den får ikke støtte af store virksomheder. Danmarks røde dagblad er helt afhængigt af den støtte, det modtager fra sine læsere, for at kunne komme i mål med sin abonnementskampagne og den økonomiske indsamling.

Sådan hjælper du

  • Tegn et abonnement – holder du allerede avisen, så tegn til avisløse venner, bekendte og familiemedlemmer!
  • Vær med til at udbrede kendskabet til Arbejderen – mange går bare rundt og venter på at blive introduceret for deres nye bedste, røde ven! Det kan du gøre ved at bestille aviser og materialer til uddeling – der er postkort og plakater med Løkke og Frederiksens koryfæer, lige til at dele ud og hænge op. Tag avisen med til debatmøder om retsforbeholdet, del den ud i din opgang eller på din vej, læg den i bussen, i kantinen, på jobcentret og i din stamcafe. 
  • Del artikler på nettet – især her op til folkeafstemningen er der mange debatter, der nok kunne bruge et dagligt rødt indspark.

Ugens røde solstrålehistorie

Den Almennyttige Fond af 15. september 1968 har ydet en særlig bevilling på 25.000 kroner, så et stort antal af Enhedslistens afdelinger modtager Arbejderen i postkassen de næste tre måneder. Dermed er kampagnens status nu på 99 nye abonnenter!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2015 - 15:00   12. nov. 2015 - 12:10

Arbejderen

Abonnementsafdelingen
Arbejdermuseet

Denne uges gaver er doneret af Arbejdermuseet.

Du kan læse mere om dem her>>Arbejdermuseet

Du kan se udstillingen Uhørt Ungdom med workshops, debat, musik og events helt frem til den 27. marts.