20 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød brødrene Nielsen og Spanien-Hans

Læsermøde om de spaniensfrivillige

Mød brødrene Nielsen og Spanien-Hans

Arbejderen inviterer sine læsere til at møde Albert Scherfig, som er medforfatter til bogen om "Brødrene Nielsen", og Per Petersen, som har skrevet bogen "Spanien-Hans". Allan Christiansen fra foreningen "Venner af de Internationale Brigader" vil introducere historien om de spaniensfrivillige.

Hans Petersen, Aage og Kai Nielsen på Lillebæltsbroen på vej til Spanien august 1936.
FOTO: Nielsen
1 af 1

En aften i august 1936 cykler de tre brødre Harald, 24 år, Kai, 21 år og Aage Nielsen på 18 år sammen med vennen, Hans Petersen, 26 år, af sted fra Nørrebro med Spanien som mål.

Hør mere om, hvilken betydning de spaniensfrivillige fik for kampen mod fascisme og nazisme over hele Europa.

De vil, som de første, melde sig til de Internationale Brigader for at deltage i forsvaret af den spanske republik mod den fascistiske general Franco og hans tropper. Deres frygt er, at fascismen sejrer, og at det senere vil brede sig til andre europæiske lande. 

Det var de ikke alene om at frygte. Fra 1936 til 1939 deltager omkring 40.000 internationale frivillige i den spanske borgerkrig på republikkens side, heraf omkring 500 danskere. 150 af de danske spaniensfrivillige døde i borgerkrigen. 

Møde for Arbejderens læsere

Arbejderen inviterer sine læsere til at møde Albert Scherfig, som er medforfatter til bogen om Brødrene Nielsen, og Per Petersen, som har skrevet bogen Spanien-Hans.

Albert Scherfig vil fortælle om de tre brødre og baggrunden for, at han i 2014 var med til at skrive en bog om dem.

Per Petersen er søn af Spanien-Hans og vil fortælle om sin far, og hvad der førte til, at han sidste år endelig fik skrevet bogen om faderen Hans Petersen.

Allan Christiansen, formand for foreningen "Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-39", vil introducere historien om de spaniensfrivillige og sige lidt om den politiske situation i 1936, som førte til at tusindvis af især unge drog til Spanien for at kæmpe mod fascismen.

Mødet afholdes den 24. september. Datomæssigt falder det sammen med, at de Internationale Brigader i 1938 blev trukket tilbage fra de forskellige fronter i Spanien for at blive hjemsendt til deres respektive lande. 

Beret for jeres børn

I november 1938 blev der afholdt en storstilet afskedsparade i Barcelona, hvor "La Pasionaria", Dolores Ibárruri, holdt sin nu berømte afskedstale til de Internationale Brigader. Her sagde hun blandt andet: 

"Når årene er gået, og krigens sår er lægt, når de smertefulde minder og blodige dage fortaber sig bag et liv i frihed, fred og velstand, når græmmelsen er mildnet, og alle spaniere kan føle stolthed over sit frie fædreland, tal da med jeres børn, beret for dem om de Internationales mænd. (...)

De forlod alt: kærlighed, fædreland, hjem, lykke, moder, hustru, søskende, børn og kom til os, for at sige: Her er vi! Jeres sag, Spaniens sag, er vor. Dette er et anliggende for hele den udviklede og fremskridtsvenlige menneskehed".

Hør mere om, hvilken betydning de spaniensfrivillige fik for kampen mod fascisme og nazisme over hele Europa. Hvad kan vi lære af den historie i dag?

Åbent debatmøde tirsdag den 24. september kl. 16.30-18.30 i Arbejderens lokaler, Hillerødgade 30A, 2200 København N. Her vil der også være mulighed for at købe de to bøger og få dem signeret.

Artiklen kan downloades og printes i PDF​ her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. sep. 2019 - 14:16   09. sep. 2019 - 17:00

Læsermøde

bi@arbejderen.dk
Den spanske borgerkrig
  • Fascistgeneralen Fransisco Franco leder i juli 1936 et væbnet oprør mod den folkevalgte regering af socialister, kommunister og republikanere. Fascisterne får under borgerkrigen hjælp fra det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien.
  • Fascisternes modstandere – Folkefronten – mobiliserer til forsvarskamp. De kan trække på anslået 32.000-35.000 frivillige fra 53 lande, især kommunister, som melder sig til de Internationale Brigader.
  • De erklærede demokratier – Frankrig og Storbritannien, holder sig helt udenfor. Sovjetunionen og Mexico er det eneste lande, der støtter Folkefronten.
  • I 1939 sejrer fascisterne militært og Franco kan sætte sig på magten som fascistisk diktator i spidsen for det eneste tilladte parti, Falangen. Han sidder på magten til sin død i 1975.

Kilder: Arbejderen, Morning Star, El País.