Kan vi holde jul i år på grund af coronaen? Hvornår kan vi rejse udenlands igen? Hvor stor en erstatning skal minkavlerne have?

Når kapitalistiske koncerners rovdrift på naturen forstyrrer de vilde dyrs levesteder, så strømmer der vira over til os mennesker.

Det er blot et udpluk af de mange nye spørgsmål, som har taget dagsordenen de sidste uger og måneder. Men hvad der stort set ikke diskuteres, er årsagen til, at vi er ramt af en pandemi. 

Det nærmeste, vi er kommet en forklaring, er, at covid-19 opstod i Wuhan i Kina. Hvilket fik Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at mene, at det var fordi, kineserne ikke kunne finde ud af at håndtere deres markeder med levende dyr. I dag ved vi så, at heller ikke danskerne kunne finde ud af at håndtere deres mink...

Flere forskere, som beskæftiger sig seriøst med klima og natur, har imidlertid påpeget, at corona er et symptom på den økologiske krise, som kloden er ramt af.

Zoonoser

En af dem er Andreas Malm, lektor i human økologi, som vi bringer et interview med i dette nummer af Magasinet Arbejderen. Han påpeger, at når kapitalistiske koncerners rovdrift på naturen forstyrrer de vilde dyrs levesteder, så strømmer der vira over til os mennesker.

Andreas Malm beskæftiger sig med zoonoser, altså infektionssygdomme der overføres mellem dyr og mennesker, og siger:

"Ganske vist er tendensen med flere zoonotiske infektioner ikke helt så lineær som de stigende middeltemperaturer. Ikke desto mindre er de sammenlignelige. Den globale sygdomsudvikling og den globale opvarmning er parallelle udviklinger og er to elementer af den økologiske krise. De forstærker hinanden på mange måder. Afskovningen af urskov er for eksempel den væsentligste årsag til udbredelsen af zoonotiske sygdomme og er den næstvigtigste årsag til voksende CO2-udledninger. Stigende temperaturer tilskynder på sin side dyrene til at udvandre til områder med tålelige klimatiske betingelser og øger dermed risikoen for, at vira breder sig til nye områder".

Chokdoktrin

Et af de lande, som er hårdt ramt af covid-19, er Brasilien. João Romeiro Hermeto analyserer det brasilianske samfund ud fra Naomi Keins chokdoktrin. Han konkluderer, at den situation, som er blevet skabt med mere end hundrede tusinde døde af covid-19, bruges af den herskende elite til at gennemføre IMF's "nødvendige reformer".

Den nuværende pandemi har medført en verdensomspændende økonomisk krise. "I første halvdel af 2020 faldt virksomhedernes profitter på verdensplan med omkring 25 procent – et større fald end under Den Store Recession", skriver den marxistiske økonom Michael Roberts. Han konkluderer dog, at "selv før pandemien brød ud, og nedlukninger blev sat i værk, var virksomhedernes profitter på verdensplan blevet negative, hvilket mere end antydede, at en nedtur under alle omstændigheder var på vej i 2020".

Kapitalismens mekanismer

Det er dog ikke alle virksomheder, som er ramt af krisen. De store amerikanske teknologi- og onlinevirksomheder, blandt andre Amazon, scorer enorme gevinster.

Den svenske journalist og forfatter, Mikael Nyberg, beskæftiger sig i sin nye bog med netop Amazon, hvor arbejderen er blevet gjort til robotter blandt hyldemeter af varer.

Mikael Nyberg behandler bagsiderne af en teknologisk udvikling, som er fanget i kapitalismens mekanismer. Målet er det løbende samlebånd, et arbejde hvor firmaet med automatikkens hjælp bestemmer arbejdstempoet.

Men han påpeger også, at coronakrisen gør det lettere at se manglerne ved dette system. Hvorledes kravene stiger for de offentligt ansatte, samtidig med at man fortsætter med at afskedige folk på gulvet.

At leve og kæmpe

I Ukraine styrker overklassen sig. I dag er der ikke meget tilbage af 1990'ernes "sociale orientering", der ellers skulle kendetegne en "human" og "demokratisk" ukrainsk kapitalisme, skriver Aksel V. Carlsen i en analyse.

Anderledes opmuntrende er det at læse forfatteren, filmskaberen og journalisten Andre Vlcheks essay fra 2016, "Derfor er jeg kommunist". Andre Vlchek døde desværre den 22. september i år. Men smukt er det at læse hans tanker fra en flyvetur mellem Paris og Havanna. 

"Jeg tror på, at det at leve og kæmpe for andre er langt mere berigende end kun at leve for sine egne selviske interesser og nydelsers skyld", skriver han. Så rigtigt!

Denne artikel har været bragt som leder i Magasinet Arbejderen nummer 5, december 2020.