21 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Over en million kroner til Arbejderen

1.200.000 til Arbejderen:

Over en million kroner til Arbejderen

Mange bidrag fra læsere og flotte faglige bevillinger har bragt årets indsamling op over en million kroner. NNF har bevilget 10.000 kroner.

Onsdag aften var der bankospil på Amager til støtte for Arbejderen. De 35 deltagere spillede 3245 kroner ind til avisen.
FOTO: Josefine Jensen
1 af 1

I denne uge rundede årets indsamling til Arbejderen et skarpt hjørne. Der er nu samlet over en million kroner ind. Helt præcist 1.004.051 kroner. Alene den sidste uge er der indbetalt over 82.000 kroner.

- Det er fantastisk flot. Lige hvad avisen har brug for. Hvis vi kan holde det tempo, er det muligt for os at nå årets mål på 1,2 millioner kroner, siger Hanne Rosenvold fra Arbejderens indsamlingsgruppe.

- Den store fremgang skyldes først og fremmest, at rigtig mange læsere har indbetalt et støttebeløb. Der er kommet indbetalinger fra hele landet: Hjørring, Fakse, Sakskøbing og mange andre byer. Vi takker vores trofaste læsere for deres store opbakning til avisen, tilføjer hun.

10.000 kroner fra NNF

Udover læserbidrag er der også støtte fra fagbevægelsen. Forbundet NNF har bevilget 10.000 kroner til Arbejderen, fra Grafisk Brancheklub i Kolding er der kommet 5000 kroner og 3F Vestlolland har sendt 500 kroner. 

Det er en sjældenhed, at Arbejderen får støtte fra et fagforbund. Det plejer at være lokale fagforeninger og klubber, som støtter avisen. NNF's næstformand Tage Arentoft begrunder støtten på den her måde:

- Vi har bevilget 10.000 kroner, fordi Arbejderen dækker de forandringer og udfordringer, der er på vores område, på en god måde. Der er en underrepræsentation af presse, som dække forholdene på arbejdsmarkedet. Vi har brug for medier, hvor de synspunkter, der ikke kommer til orde andre steder, kan komme frem.

Også andre organisationer har sendt penge. Der er kommet 500 kroner fra både Horserød-Stutthof Foreningen, Helsingørkanalen og bogsalg i Røde Hus Hillerød, mens Pensionisternes Kulturforening har samlet 150 kroner ind til Arbejderen. Og så gav onsdagens bankospil på Amager et overskud på 3245 kroner.

- Også en stor tak til alle de organisationer, som støtter os. Vi opfordrer fortsat alle læsere til at sende støttebidrag og udnytte alle muligheder til at få samlet ind til Arbejderen. For eksempel arrangerede Kommunistisk Parti tirsdag i denne uge studiekreds i København og samlede der over 600 kroner ind blandt deltagerne. Hvis mange gør det samme, skæpper det godt i kassen, understreger Hanne Rosenvold.

Støttearrangementer

I København og Aarhus byder den næste uges tid på en række arrangementer til støtte for Arbejderen:

Mød skakmester i København: I dag klokken 16 kan du møde seniorverdensskakmesteren Jens Kristiansen og spillle simultanskak med ham. Det er klokken 16 i Ryesgade 3F, 1 sal, København.

Køb julegaver i Aarhus: Masser af gode bøger til kun 10 kroner. I dag klokken 15-18 er der oprydningsudsalg i Café Oskar, Mejlgade 49, Aarhus.

Julemarked i København: Køb julesul, julegaver, julesmåkager og julekonfekt, mens du nyder et glas gløgg og æbleskiver. Onsdag den 12. december klokken 15.30 til 18.30, NV Bogcafé, Frederikssundsvej 64, København. Bemærk at kødvarer skal bestilles på 56725640.

Julefrokost i Aarhus: Traditionel julefrokost med masser af lækkerier for kun 100 kroner inklusiv en øl eller et glas vin. Fredag den 14. december klokken 17.30. Tilmelding på cafeoskar@kommunister.dk.

Julefrokost i København: Lækker buffet også til vegetarer inklusiv dessert for 150 kroner. Derefter pub-quiz hvor alle deltagere kan få afprøvet deres paratviden i en sjov leg. Lørdag den 15. december fra klokken 17. Tilmelding på hannesven44@gmail.com eller mobil 51 900 960.

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. dec. 2012 - 10:01   07. dec. 2012 - 14:46

Arbejderen

ur@arbejderen.dk