Hvad skal der ske i Hong Kong? Hvad er Doha-forhandlingsrunden?

af Kenneth Haar
Fra den 13. til den 18. december afholdes Verdenshandelsorganisationens (WTO) sjette ministerkonference i Hong Kong. Den slags topmøder afholdes omtrent hvert andet år, og opgaven for ministrene er at diskutere WTO`s udvikling, og i denne tid også at fortsætte de politiske forhandlinger. Der foregår forhandlinger mellem embedsmænd fra de omkring 140 medlemslande i WTO`s hovedkvarter i Geneve næsten dagligt, så ministrene møder ikke op i Hong Kong med blanke papirer. De skal forsøge at drive forhandlingerne videre end embedsmændene har kunnet.
Opgaven i Hong Kong er at komme videre i den såkaldte Doha-forhandlingsrunde. Så for at forstå, hvad der skal foregå på topmødet, skal vi først vide, hvad det er.

Forhandlingsrunder
En forhandlingsrunde handler om at ændre eller videreudvikle de regler, der blev vedtaget for WTO i 1994. Det kan enten være revision af aftalerne, eller det kan blot være justeringer, for eksempel yderligere nedsættelser af toldsatser. En forhandlingsrunde vil altid behandle mange emner på samme tid, for eksempel handel med tjenesteydelser, industrivarer og landbrugsvarer.
Den igangværende forhandlingsrunde er den første af sin art i WTO`s levetid. I årene fra 1995-2001 arbejdede WTO på basis af de aftaler og regler, der blev vedtaget i 1994, og de blev i princippet ikke ændret i de efterfølgende seks år. Men i 2001 i den arabiske stat Qatars hovedstad Doha, blev det vedtaget at iværksætte en forhandlingsrunde. Det var ikke en let beslutning. Den var præget af store uenigheder mellem ilande og ulande.

Topmøderne -en kort gennemgang
Faktisk havde især EU forsøgt at få iværksat en forhandlingsrunde allerede på WTO-topmødet i Seattle (USA) i 1999, men det slog fejl på grund af modstand fra især de afrikanske lande. EU mødte op med krav om en forhandlingsrunde, der skulle ende med nye aftaler om blandt andet investeringspolitik - et emne mange ulande modsatte sig, fordi det ville føre til regler, der ville indskrænke deres muligheder for at stille krav til udenlandske investorer.
WTO-topmøderne siden mødet i Seattle har været præget af store uenigheder mellem forskellige grupper af ulande på den ene side, og industri-landene på den anden. Det gjaldt også topmødet i 2001 i Doha, hvor det kun lykkedes ilandene at få sat en ny forhandlingsrunde i gang efter en proces, hvor mange kneb blev taget i brug. For eksempel blev slutteksten først godkendt efter mange ulandes repræsentanter var rejst hjem.

Doha-runden og topmødet i Cancœn
Erklæringen fra Doha om de emner, der skulle forhandles om blev meget lang. Forhandlingerne skal være om tjenesteydelser (under GATS-aftalen), om handel med både landbrugs- og industrivarer, og meget mere. Mødet fandt sted i et klima af stor utilfredshed blandt ulandene, og det fik ilandene til at bebude indrømmelser til ulandene i løbet af forhandlingerne. Oven i købet blev forhandlingsrundens officielle navn 'Doha Udviklingsrunden'.
Programmet for forhandlingerne blev udtrykt i udtalelsen fra topmødet i Doha i 2001.
Den kan ses på hjemmesiden:
http://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm
Sådan en spiseseddel for forhandlingerne er sjældent klar og umisforståelig. Der er plads til mange tolkninger, ligesom de forskellige parter omkring bordet lægger forskellig vægt på de enkelte emner. EU lagde særlig vægt på, at udtalelsen fra Doha åbnede mulighed for at enes om at sætte forhandlinger om en investeringsaftale i gang på det efterfølgende topmøde, der fandt sted i Cancœn i Mexico i 2003. Oven i uenighederne om handel med landbrugsvarer, blev det krav fra EU den største konflikt mellem i- og ulande i Mexico. Uenighederne om en investeringsaftale blev den direkte årsag til endnu et sammenbrud, og en krise i WTO-forhandlingerne. En krise, som siden tvang EU til at tilbagetrække nogle af sine krav om nye aftaler i WTO, særligt en investeringsaftale.

Forhandlingerne i Hong Kong
Under forberedelserne til topmødet i Hong Kong er det særligt tre emner, der har været forhandlet om mellem landene. De fattigste ulande har uden held forsøgt at få en række emner på, der særligt har deres interesse.
Det er handel med landbrugsvarer, tjenesteydelser og told på industrivarer, der har domineret forhandlingerne, og som dominerer det udkast til vedtagelse fra topmødet, der er skrevet og redigeret af WTO`s embedsmandsværk og af formændene for de enkelte forhandlinger.
På alle tre hovedområder står ilande og forskellige grupper af ulande temmelig stejlt over for hinanden. Der er derfor en mulighed for, at også topmødet i Hong Kong ender resultatløst.
Selv hvis landene kommer overens i Hong Kong, vil der dog gå flere år før 'Doha-runden' er slut. Dels står parterne langt fra hinanden på de centrale områder, og dels er det et stort puslespil, der skal gå op. For ingen forhandlinger er afsluttet før alle forhandlinger er afsluttet. Forhandlingerne skal nemlig afsluttes som 'a single undertaking'; altså én stor pakke af resultater af de enkelte forhandlinger.