23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Nu kommer det jo an på, hvad man mener med ordet fornyelse

- Nu kommer det jo an på, hvad man mener med ordet fornyelse

Fredag, 20. september, 2002, 00:00:00

Dagbladet Arbejderen har snakket med Klaus Krogsbæk, der stillede op i sidste øjeblik som kandidat til posten som partisekretær mod Jens Christiansen på Socialdemokratiets kongres i weekenden. Han er 45 år gammel og faglig sekretær i LO Århus.

Var din opstilling - som nogle hævder - en demonstration mod Poul Nyrup Rasmussen?
- Nej, det var ikke en demonstration. Det var et forsøg på at styrke partiet og øge medlemmernes indflydelse. Græsrødderne skal på banen.

Hvorfor er du imod fornyelsen i Socialdemokratiet?
- Nu kommer det jo an på, hvad man mener med ordet fornyelse. Jeg synes, partiet skal arbejde mere for at styrke fællesskabet i samfundet frem for markedet. Det skal blive bedre til at samarbejde med dets 50.000 tillidsfolk og markere sig som en kamporganisation.

Synes du ikke, at Socialdemokratiet gør det i dag?
- Vi kunne i hvert fald gøre det meget bedre, og behovet er større end nogensinde. Den eneste måde at værne individet på, er ved at styrke fællesskabet. Men vi burde være bedre til at diskutere vores politik internt og agitere for den.

Er det ikke nødvendigt at skifte ud i partitoppen, hvis du skal nå de mål?
- Nej, Jeg støtter Nyrup. Han er valgt af kongressen. Det er politikken, der skal i højsædet - dernæst kan vi tale organisation og til sidst personer.

I gør det vist nærmere i den omvendte rækkefølge?
- Ja, det er en gammel socialdemokratisk sygdom. Men den konkrete politik, kongressen vedtog, viste, at mange støtter mine synspunkter. Det skal vi arbejde videre på.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. sep. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder